”Jeg er bestemt ikke på vej tilbage til folkeskolen.”

Sådan lød det stålsat fra Poul Arne Nielsen, da Folkeskolen.dk/lærersenior sidste år i maj for anden gang lagde vejen forbi parcelhuset i Ryslinge. Et år efter, at Poul Arne Nielsen var stoppet som lærer på Pontoppidanskolen i Brobyværk på Midtfyn.

For selvom han var glad for kontakten til elever og kolleger, så fik helbredet, manglende muligheder for at gå på halv tid og ikke mindst folkeskolereformens lange skoledage, inklusion, mindre frihed og øget bureaukrati ham til at gå på efterløn i en alder af 64 år.

Endnu et år er gået, og nu på vores tredje besøg er en tilbagevenden til lærerjobbet i en eller anden form mere tillokkende.

Lærer på efterløn: ”Jeg er bestemt ikke på vej tilbage til folkeskolen”

”Jeg har hele tiden savnet kollegerne og samværet med børnene. Det tror jeg aldrig, jeg holder op med, men efter snart to år på efterløn har jeg fået det hele mere på afstand. Så jeg har overvejet lektiehjælp for børn, der har det svært – måske privat, og jeg vil heller ikke udelukke et vikarjob”, siger Poul Arne Nielsen, der runder 66 år den 21. maj.

”Hvis det kan passe ind i min hverdag bare nogle timer et par dage om ugen, og nogle gerne vil have en gammel rad som mig, kan det måske godt lade sig gøre”.

”Selvom lærerjobbet er det hårdeste job, jeg nogensinde har haft, så synes jeg stadig jobbet er spændende, men jeg gider ikke alle møderne, al den skriftlige dokumentation om elever, der har det svært. Jeg vil bare gerne undervise og støtte nogle elever”, fortsætter han.

Lærerforeningens 2030-plan

Med en historik om at forlade lærerjobbet i en tidlig alder er Poul Arne Nielsen en af de seniorer, der fylder i statistikken, når der diskuteres lærermangel. Skal Lærerforeningen nå i mål med sin nyligt offentliggjorte 2030-plan om, at 100 % af lærerstillingerne i folkeskolen i 2030 skal være besat af uddannede lærere, og man i den optik gerne vil have flere seniorer til at blive, peger Poul Arne Nielsen på deltidsarbejde som det allervigtigste.

”Mulighed for deltid er essentielt, hvis flere seniorer skal blive i jobbet, og havde jeg fået tilbud om to-tre dages arbejde, vil jeg ikke afvise, at jeg var fortsat, da jeg for to år siden i stedet valgte at gå på efterløn”, siger han.

"Var det muligt at gå på halv tid, havde jeg valgt det"

”Derudover kan der tænkes i fritagelse fra mødeaktiviteter, fritagelse fra forældrekontakt på Aula, to-lærer-ordninger og i det hele taget i dialog. Så arbejdspladsen i fællesskab med seniorlærerne kan finde frem til, hvad der passer bedst for den enkelte, men mulighed for deltid er det vigtigste”.

Engageret i lokalpolitik

Tiden som efterlønner bliver for Poul Arne Nielsens vedkommende brugt på hus, have, familie, venner, boglæsning, fodboldkampe i tv med yndlingsholdet Leeds og ture på stadion med den ene søn og det ene barnebarn for at se OB.

Derudover går han og hustruen Susanne i motionscenter en time seks dage om ugen. Når abonnementet udløber til juni, bliver motionscentret i et par måneder skiftet ud med lange gåture.

Som noget nyt er Poul Arne Nielsen blevet engageret i lokalpolitik igen. For at par måneder siden blev han valgt ind i bestyrelsen for Socialdemokratiets partiforening i Ringe/Ryslinge.

I kølvandet på folkeskolereformen meldte han sig ellers ud af partiet, som han i 16 år havde siddet i kommunalbestyrelsen for – først i Ryslinge Kommune og siden i den sammenlagte Faaborg-Midtfyn Kommune.

Men han har meldt sig ind igen, og selvom beslutningen om afskaffelse af store bededag bestemt ikke får opbakning fra Poul Arne Nielsen, har han alligevel valgt at engagere sig i partiet igen.

”Jeg har besluttet, at det er nemmere at gøre min indflydelse gældende inden for partiet end udenfor”.

Selvom han har planer om at deltage i gruppemøderne op til kommunalbestyrelsesmøderne, agter han ikke at gøre comeback som medlem af kommunalbestyrelsen.

”Nej, jeg bliver 66 år lige om lidt og har ingen intention om at blive den nye Joe Biden. Jeg har stor respekt for dem, der tilsidesætter deres familie og en stor del af deres sociale liv ved stille op i kommunalpolitik, men jeg vil ikke bruge kræfter på det. Der har jeg været”, siger han.

Folkeskolen er udsultet

Ud over lokalpolitik følger Poul Arne Nielsen også med i alt, hvad der handler om skole.

Han er fortsat bekymret for folkeskolen og er helt enig med formændene for lærerkredsene i Danmarks seks største byer, der i starten af maj sendte et åbent brev i fællesskab med Danmarks Lærerforening til politikere både lokalt og centralt.

”De har helt ret. Folkeskolen er udsultet, i bund, og der er ikke resurser nok. Hvis der ikke sker noget inden for et par år, bliver det næsten umuligt at rette op. Tilgangen af elever til de frie skoler vil fortsætte og flugten af lærere det samme”, mener han.

Trods bekymringen og de manglende penge ser han alligevel også enkelte positive tegn.

”Intentionerne fra vores nye undervisningsminister giver måske grund til lidt optimisme, selvom hans råderum er snævert”.

”Samtidig er det godt, at mange skoler benytter sig af at gøre skoledagen kortere, og så er jeg rigtig glad for, at man er begyndt at tage en reel debat om digitale værktøjer – om det er den nye ChatGPT eller mobiltelefoner. Hidtil har det været ubetrådt land, som alle bare kastede sig ud på. Nu begynder der at vise sig nogle uhensigtsmæssigheder, og vi kan på et mere oplyst grundlag tage stilling til, om og hvordan vi skal bruge de her værktøjer”, siger Poul Arne Nielsen.