Carsten Dinesen Maass var skoleleder på Dragør Skole og Lene Såby konstitueret leder på Store Magleby Skole i foråret 2015, da de modtog meddelelsen om, at kommunen ville udarbejde forslag til en ny ledelsesstruktur for skoleområdet. Ifølge dem var processen om strukturen det, der satte voldsom kritik fra lærerne i gang.

Forslagene til den nye struktur blev sendt i høring. Af de fire høringssvar fra skolebestyrelse og MED-udvalg, der blev sendt ind til børne- og ungeudvalget, tilsluttede to af dem sig ingen af de foreslåede scenarier, mens et foreslog en hel tredje struktur. Ledernes oplevelse var, at der reelt ikke blev lyttet til hverken høringssvar, lederne eller lærerne.

Dragør-lærere i fælles protest: Vi bliver ikke hørt

Processen ligner ikke Dragør, siger de tidligere ledere. I deres tid på skolerne år har de været vant til et skolevæsen, hvor læreren har været i centrum for ledelsen, og hvor læreren var medbestemmende.

"Vi følte, at beslutningen var taget uden at lytte til, hvordan lærerne, som jo er dem, der skal fungere under den nye struktur, ønskede, at den skulle se ud", siger Carsten Maass.

Efter kritik har Dragør gennemført trivselsundersøgelse

'De viste ikke selv initiativ til at ville lytte'

Ifølge Carsten Maass, blev skolelederne kort briefet af forvaltningen om den nye struktur, og på samme tidspunkt skulle lederne fortælle de ansatte og skolebestyrelsen om de forflyttelser, der var en del af udmøntningen af den nye struktur med flere afdelingsledere og didaktiske ledere.

 "Der var jo vores opgave som skoleledere at viderebringe beskeden om den ny ledelsesstruktur, og der har jeg måske ikke været god til at informere lærerne om intentionen med den nye reform. Så vi fik forvaltningen ud af flere omgange, så de selv kunne svare på spørgsmål fra lærerne, som ikke kunne finde meningen med den nye ledelsesreform. Den var på mange måder meget indgribende i skolens organisering og kultur. Ved at bede om høringssvar uden at medtage dem i processen, viste skoleafdelingen ikke selv initiativ til at få lærerne om bord.".

Startskuddet til konflikt

Siden beslutningen om den ny ledelsesstruktur blev truffet, har kritikken væltet ned over skoleforvaltningen, borgmesteren og børne- og ungeudvalgsformanden. For en måned siden underskrev næsten alle Dragørs lærere og pædagoger på skolerne et brev, der blev trykt i lokalbladet Dragør Nyt. Her blev der udtrykt stor utilfredshed med den politiske ledelse. Utilfredsheden har ført til, at kommunen nu har gennemført en ekstraordinær trivselsundersøgelse blandt lærerne.

Selvom de tidligere ledere er glade for, at kommunen igangsatte en trivselsundersøgelse, mener de, at lærerne ikke er blevet taget alvorligt i deres kritik af ændringerne.

"Vi har aldrig oplevet før, at næsten samtlige lærere skriver under på et åbent brev, om, at der er noget, der ikke fungerer. Så burde en ansvarlig ledelse også lytte til dem og gå ind i en dialog om, hvad er det, der er gået galt. Åbne op og tage en fordomsfri dialog om, hvad er det der gør, at de reagerer så stærkt," siger Carsten Maass.

Dragør-borgmester til lærerne: Drop Facebook og lokalbladet

Det er ikke kun den politiske proces, lærerne undrer sig over, siger Lene Såby. Det er også det, at man har prioriteret afdelingsledere og didaktiske ledere fremfor to-lærerordninger. Noget, som skolerne var vant til, men som kommunen har droppet og erstattet med flere pædagoger.

 "Før havde vi den ordning, hvor vi kunne have to lærere på i nogle timer, hvilket har været rigtig godt for især de udfordrede børn. Nu er tolærerordningen sparet væk. Og når lærerne så kan se, hvor mange penge kommunen bruger på ekstra lederlønninger, tror jeg, lærerne føler, at kommunen tager penge fra børnene og giver til deres nye ledelsesstruktur. En struktur, som lærerne synes er unødvendig. Og det er virkelig frustrerende for dem", siger Lene Såby. 

Positive tilbagemeldinger fra forældre

Formanden for børne-og ungeudvalget i Dragør Kommune påpeger, at kommunalbestyrelsen vedtog at sætte en trivselsundersøgelse i gang, netop for at få konkrete bud på, hvad der fungerer for lærerne, og hvad der ikke gør.

"Jeg vil meget gerne lytte på kritik, og derfor glæder jeg mig til at få svar på undersøgelsen og se på, hvordan vi kan samarbejde med de ansatte om vores skole", siger Kenneth Gøtterup, der indtil videre har hørt gode tilbagemeldinger på ledelsesstrukturen.

"Inden, vi lagde os fast på denne struktur, gav rigtig mange ansatte udtryk for, at de godt kunne tænke sig flere ledere, de kunne sparre med. Og de tilbagemeldinger, jeg har fået fra forældre har været meget positive. De giver udtryk for, at de føler, at de enkelte ledere har mere tid til at svare på deres spørgsmål, og at lederne er mere nærværende, netop fordi de har mere tid til at koncentrere sig om netop deres afdeling eller område", siger Kenneth Gøtterup.

"Når der skal implementeres en ny ledelsesstruktur, så kræver det noget tid til at vænne sig til, det er jo klart. Sådan er det med alting. Når det er sagt, så synes jeg, at de ledere, vi har, er virkelig kompetente, og tanken bag ledelsesstrukturen, synes jeg er meget fornuftig", siger Kenneth Gøtterup. 

 Carsten Maass ønske for fremtiden er, at skoleforvaltningen inddrager lærerne mere i beslutningsprocesserne.

"Vi har haft en fantastisk kultur for med-ledelse i Dragør, hvor forslag til ændringer havde opbakning fra personalet. Jeg føler, vi har haft frihed og oparbejdet et ledelsesrum, hvor alle kunne komme med input og være med til at lede. Den frihed og tillid oplever jeg ikke er der på samme måde længere. Og det synes jeg er ærgerligt, for jeg tror, den ledelsesstil har været med til at skabe det gode skolevæsen, Dragør var kendt for".