DLF: Vi kan lære af Pisa, men brug den ikke til profilering

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Der er rigtig meget at lære af Pisa-undersøgelsen, mener DLF. For eksempel at de lande, der klarer sig rigtig godt, er dem, hvor man politisk står sammen om skolepolitikken, og hvor man ikke niveaudeler i de yngste klasser.

»Man skal lade være med at bruge Pisa til politisk profilering«, siger formand for DLF's skole- og uddannelsespolitiske udvalg, Dorte Lange.

»Noget af det, man kan se, er, at de lande, der klarer sig godt, er dem, hvor der politisk er samling om skolen. Det gælder for eksempel Singapore og Finland. Og så er det lande, hvor man bygger på det, man ved, i stedet for på det, man mener, man ideologisk kan profilere sig på«, fremhæver Dorte Lange.

»Så er der en stærk sammenhæng mellem Pisa-resultater og lærernes uddannelsesniveau. Og en opsummering viser, at de lande, hvor man lader skolerne tilrettelægge deres egne læseplaner og vælge egne evalueringsmetoder, klarer sig bedre«.

Man skal også lære af danske elevers score i læsning, naturfag og matematik i Pisa-undersøgelen - det interessante er ifølge Dorte Lange ikke placeringen, og hvor mange lande der er rykket ind foran eller bagved, men hvor mange point danske elever har scoret i forhold til tidligere Pisa'er. Og der er ikke noget særligt at prale af i den seneste Pisa. |

»De lande, der klarer sig godt, er dem, hvor der politisk er samling om skolen« Dorte Lange, DLF