Det er Djøf'erne og lærerne, der løber med lønstignngerne og de lokale lønkroner, mens sygeplejesker, sosu-assistenter og pædagoger bliver efterladt på perronen. Det skriver Politiken i dag på baggrund af en analyse fra FOA. Formand Dennis Kristensen opfordrer i avisen til solidaritet i fagbevægelsen.

Djøf'erne og lærernes fagforeninger mener dog ikke, at de rager uretfærdigt mange lønkroner til sig. Formand for de overenskomstansatte medlemmer af juristernes og økonomernes fagforening, Djøf, Lars Qvistgaard, siger til avisen, at foreningens offentligt ansatte stadig tjener langt mindre end foreningens privatansatte.

Hvad lærerne angår, så er lønstigningen overenskomstmæssigt aftalt, siger konsulent i Danmarks Lærerforening Allan Sørensen.

"Lærernes løn stiger efter både fire, otte og tolv års ansættelse. Det har vi betalt for ved overenskomstforhandlingerne, senest i 2008. Da langt de fleste lærere er ansat en 1. august, vil en stor del af lærerne stige i løn på den dato, også selvom de ikke har skiftet stilling", siger han.

De dyre lærere bliver

I Politiken siger DLF's formand, at gennemsnitslønnen skyldes, at der bliver færre lærerstillinger.

Mange steder er der ansættelsesstop, og det vil sige, at de nyuddannede lærere med relativt set lav løn ikke kommer ind og trækker gennemsnittet ned. Ud over anciennitets-lønstigninger og fyringer har lærere efter 1. august et højere undervisningstillæg.

"Simpelthen fordi de underviser flere timer", siger Allan Sørensen.

Lærerne fik også en kompensation i forbindelse med udfasningen af ordningen om aldersreduktion.