Skoler vil få sværere og sværere ved at besætte ledige lærerjobs med læreruddannede kræfter. Det slår en analyse som Damvad Analytics har udarbejdet for Danske Professionshøjskoler, fast.

Analysen har set på, hvordan udbuddet af uddannet arbejdskraft vil være inden for lærere, pædagoger, sygeplejersker og socialrådgivere. Der kommer til at mangle flest pædagoger i 2030 nemlig 13.700, men lige efter kommer lærerne med 13.100, sygeplejerskerne med 8.200 og socialrådgiverne med 600.

Formand for Danske Professionshøjskoler Stefan Hermann mener, at udviklingen vil svække hele samfundet.

"Der er en tæt sammenhæng mellem stærke velfærdsfag og et stærkt samfund, og samfundet taber på alle fronter, hvis udviklingen fortsætter. Velfærdssamfundet er ved at pådrage sig en sætningsskade", lyder det fra Stefan Hermann på Danske Professionshøjskolers hjemmeside.

Forsker: Danmark skal bremse stigende lærermangel nu 

DLF: Alarmerende tal - men en fælles indsats kan løse problemet

Formand for DLF Gordon Ørskov Madsen mener, at der er brug for en national indsats.

"Tallene er alarmerende. Men jeg vil samtidig sige, at der er rigtig gode muligheder for at gøre noget ved det. Det der er brug for, er en fælles omfattende indsats. Det handler både om, at vi skal have gjort læreruddannelsen mere attraktivt, og flere skal gennemføre læreruddannelsen. Så skal vi finde en bedre overgang til at starte som folkeskolelærer efter uddannelsen. Der er er alt for mange, der opgiver jobbet et par år efter, de er startet", siger han til folkeskolen.dk.

Han peger på lærernes nye arbejdstidsaftale, som et instrument til at skabe bedre arbejdsvilkår på skolerne og dermed gøre det mere attraktivt for de unge at uddanne sig til lærere .

"Vi er i gang med at gøre noget for arbejdsmiljøet på skolerne. Vi har indgået en arbejdstidsaftale, som bygger på et tæt samarbejde mellem parterne. Der er fokus på, at der skal være sammenhæng mellem den tid man har, og de opgaver man har. Aftalen træder først i kraft efter august, men planlægningen har foregået over foråret. Så vi er i gang".

Dog kan en arbejdstidsaftale ikke gøre det alene, understreger lærerformanden.

"Det kræver en fælles indsats, fra Christiansborg, professionshøjskoler, skolelederne, KL og os. Vi skal have en fælles national indsats på det her punkt. Men vi har gode muligheder lige nu. Alle parter siger lige nu, at nu vil vi gøre en indsats, og det er det, der skal til for at løse det her problem".

Professor om afblæst lærerflugt: Afhænger af øjnene, der ser 

Gør skolen attraktiv - og lærerne vil vende tilbage

En ting er, at skoler kan have svært ved at tiltrække læreruddannede til de ledige jobs, men der er lærere, som har søgt andre steder hen. Gordon Ørskov Madsen håber, at skolen bliver et så attraktivt sted at arbejde, at nogle af dem søger tilbage.

"Vi har omkring 26.000, som har en læreruddannelse, som arbejder andre steder end folkeskolen. Nogle på friskoler og SOSUskoler, men der er 15.000, der slet ikke underviser. Kunne vi forbedre vilkårene i folkeskolen, så vi kunne lokke nogle tilbage til lærerfaget i folkeskolen, så ville vi kunne løse en stor del af det her problem".