Vi har et meget kønsopdelt samfund i dag, som kan ses i både dagtilbud og grundskoler, fremhævede formand for Rådet for Børns Læring Charlotte Rønhof.

Vil sætte ind over tidligt ind over for den danske 'pigeskole'

"Kører vi pigeskole i Danmark?" Formand for Rådet for Børns Læring Charlotte Rønhof lagde på en konference i går op til mere fokus på køn og kønsstereotyper i skolen. Det skal også fylde i arbejdet for ministeriets læringskonsulenterne.

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Onsdag inviterede formandskabet for Rådet for Børns Læring til virtuel konference om køn og ligestilling i dagtilbud og skole. 

"Vi er hverken de første eller de sidste, der interesserer sig for ligestilling, men fakta er, at vi har et meget kønsopdelt samfund i dag, som kan ses i både dagtilbud og grundskoler", indledte Charlotte Rønhof.

Hun beskrev steder, hvor ulighed blandt kønnene er tydeliggjort i det danske uddannelsessystem. Det var blandt andet pigernes overhaling af drengene i naturfagspræstationerne, som fik fokus, da det er en helt ny tendens.

"Kører vi pigeskole i Danmark?", spurgte Charlotte Rønhof folkene i salen og bag skærmene, inden hun sparkede konferencen i gang.

Fokus på køn og kønsstereotype normer på skolerne

Formandskabet for Rådet for Børns Læring kom på dagens konference med flere anbefalinger til, hvordan man kan sikre mere ligestilling i landets dagtilbud og grundskoler.

En af de anbefalinger, som Charlotte Rønhof præsenterede, er en kampagne om, hvordan lærer- og pædagoguddannelsen kan gøres attraktiv for begge køn. En af arrangementets store emner var netop manglen på mandlige pædagoger og lærere i uddannelses- og omsorgsfagene.

Mændene kommer, når man kalder, og måske har de penge med 

Data- og analysemuligheder skal gøre lærere og skoler bevidste om eventuelle kønsmæssige skævheder i forhold til eksempelvis faglighed, præstationer, uddannelsesvalg og trivsel. Derudover skal der fokus på køn og kønsstereotype normer på skolerne, som skal gøres til en del af læringskonsulenternes arbejde med inkluderende læringsmiljøer, forebygge mobning mv.  

Formandskabet ønsker også, at køn, seksualitet og mangfoldighed flytter ind som et tema på læreruddannelsen, lige som det har været et stykke tid på pædagoguddannelsen. Og så skal ledere og lærere fx på efteruddannelse have redskaberne til at håndtere  udfordringer i forbindelse med ligestilling og mangfoldighed i grundskolerne.

DLF: Gør ligestilling og seksualitet til en obligatorisk del af læreruddannelsen

Det er formand for undervisningsudvalgt i Danmarks Lærerforening, Regitze Flannov, enig i. 

"Jeg synes, den her dimension er helt nødvendig at få ind på læreruddannelsen, hvor  vi mangler en mere normkritisk tilgang. Der skal skabes et øget fokus på det i selskab med nogle kompetente folk, som ved noget om det", sagde Regitze Flannov blandt andet på konferencen.

"Og så skal vi have viden om, hvordan vi undgår at fastholde børn i de her stereotyper. Lærerne skal have kendskab til, hvordan de kan vælge deres undervisningsmateriale, finde derest eget sprog og undgå at kønsstereotype børnene. Lærerne vil så gerne undervise professionelt, og det skal vi hjælpe dem med og professionalisere".  

Hvorfor halter drengene bagud i skolen?

Hvorfor halter drengene bagud i skolen? Det  forsøgte biolog Kåre Fog at give svar på. Han talte blandt andet om de store medfødte forskelle i mænd og kvinders interesser, som resulterer i forskellige kønsbestemte uddannelsesvalg. Ifølge ham vil piger og kvinder gerne beskæftige sig med mennesker, da de er optaget af relationer, mens drengene er mere interesseret i ting og fakta.

Kønnenes forskellige interesser er relateret til kønnenes præstationer og forhold til skolen, beskrev Kåre Fog i sit oplæg.

"Drengene halter mere og mere efter i skolesammenhænge", sagde han og fortsatte:

"Det manglende antal mandlige pædagoger og lærere har en betydelig rolle for drengenes niveau i skolen. Derhjemme har man en mor, som man har knyttet sig følelsesmæssigt til, og som styrer slagets gang. Men det får drengene biologisk set hurtigt nok af. Når lærerinden i skolen nogle gange fungerer som mor nummer to, så bliver det et problem. Det skaber en 'antiskolekultur', som påvirker deres motivation, og det handler pludselig om at komme ud af skolen hurtigst muligt".    

Mændene kommer, når man kalder, og måske har de penge med 

Kåre Fog begrundede sine påstande med flere internationale undersøgelser, som viser, at drenge klarer sig bedre i begyndelsen af grundskolen, jo flere mænd, der er blandt lægerne. Det har også en indvirkning på den uro, der er i klassen. Der er mindre uro, jo flere mandlige lærere, der er, pointerede biologen.

"Samfundet kommer til at mangle mandlige lærere i fremtiden, og det bliver altså et problem. Mandlige lærere kan noget andet end kvindelig lærere, og det skal der fokus på. Kvindelige lærere er selvfølgelig også nødvendige at have".

Men professor ved universitet i Oslo, Harriet Bjerrum Nielsen, er uenig:

"Der er intet, der viser, at drenge klarer sig dårligere med kvindelige lærere. Så den kan vi vist godt parkere med det samme", sagde hun meget stålfast, da hun fik ordet.

Løsninger og redskaber til at fremme ligestilling

Dagens konference sluttede med en paneldebat.

"Jeg synes, det vigtigste er at kigge på de mange krav, som vi stiller til skoleelever. Min vurdering er, at mange elever slår sig på dem. Vi vil gerne flytte børnene et sted hen hele tiden, og det kan have betydning for både trivsel og præstationsniveau", sagde Tekla Canger, lektor på læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole.  

Regitze Flannov var enig med Tekla Canger i, at der er mange forventninger og krav til børn i skolen.

"Når vi får børn ind i skolen, skal vi møde dem med nogle forventninger, som kan udnytte deres fulde potentiale og ikke nogle kønsbetonede forventninger. Vi skal frigøre børn for alle de bindinger, som kommer fra måden, som vi har konstrueret køn på i den vestlige verden. Vi skal tale mere om mennesker, og ikke have fokus på køn i vores vurdering af børnenes præstationer og interesser", sagde Regitze Flannov.

Rådet for Børns Læring vil undersøge perfekthedskultur 

Stefan Hermann,  rektor på Københavns Professionshøjskole og medlem af formandskabet for Rådet for Børn Læring pointerede også, at kønnet er blevet fængslende og dermed overskygger alt andet:

"Det er interessant at det tidligere handlede om det biologiske køn, mens det i dag handler mere om det kulturelle og samfundsmæssige køn. Det er ærgerligt, at vi kaster så meget ud på børnene hele tiden. Vi skal fremme professionalismen og vidensdeling, som Regitze også sagde tidligere", sagde Stefan Hermann.

Regitze Flannov, Danmarks Lærerforening, havde også flere bud på  ligestilling i skolen.

"Det er det professionelle fokus og viden om køn, som skal indføres, og den gode, gedigne og motiverende undervisning, som favner alle elever. Vi skal have en faglig palet om ligestilling og mangfoldighed, som lærerne skal medbringe til undervisning. Noget, der ikke sætter eleverne i en bås, men som kan frigøre dem".