"Der er heldigvis ikke tale om nogen generel, akutmangel på lærere, men ansøgerbunkerne er blevet mindre de seneste år. Og samtidig har nogle kommuner i visse fag vanskeligere ved at rekruttere, end de tidligere har haft," siger næstformand i KL's Løn- og Personaleudvalg Steen Christensen til kl.dk i forbindelse med offentliggørelsen af en ny KL-analyse om rekrutteringsproblemerne i folkeskolen.

DLF og KL uenige om omfanget af skolernes rekrutteringsproblemer

Analysen viser, at andelen af lærere, der forlader folkeskolen, har været stigende. Den er steget med ca. 1,5 pct. point, hvilket svarer til et "tab" på ca. 700 lærerårsværk i forhold til det tidligere afgangsniveau. Andre medarbejdergrupper har i samme periode også haft et stigende afgangsniveau, men ikke så markant, som det er tilfældet for lærerne

"Ledigheden blandt lærere har i en længere årrække ligget lavt og er inden for de seneste år faldet til godt 1,9 pct., dvs. et meget lavt niveau, ikke mindst når skolerne både skal rekruttere lærere inden for bestemte linjefag og geografiske områder. Det lave niveau for ledigheden underbygger billedet af en problematisk rekrutteringssituation", står der i KL's analyse.

Analysen peger også på, at 35 procent af dem, som har læreruddannelse ikke arbejder i hverken folkeskolen eller private grundskoler.

"Andelen der er beskæftiget uden for grundskolen har været nogenlunde konstant i perioden 2010-14. Den kan næppe forventes at falde og hænger formentlig sammen med generelt øget jobmobilitet i samfundet", lyder det i analysen.

Kampen om lærermangel-dagsordenen

KL: Brug for initiativer for at sikre lærere

Øget anvendelse af andre faggrupper i folkeskolen og understøttelse af omskoling af ledige akademikere er nogle af de initiativer, som KL i analysen foreslår for at imødekomme den rekrutteringsudfordring, som analysen viser, er på skolerne i hvert fald frem til år 2020.  

"Derudover skal vi arbejde hårdt for at reducere frafaldet på læreruddannelsen, som desværre fortsat er højere end på andre sammenlignelige uddannelser. Og så skal vi blive bedre til at ruste de lærerstuderende til lærerjobbet. Det skal først og fremmest ske i uddannelsen, men vi skal i kommunerne også overveje, om vi er gode nok til at tage imod de nyuddannede lærere på skolerne", lyder det fra Steen Christiansen. 

KL: I 2020 lysner det

KL har forsøgt at se på, hvordan efterspørgslen efter lærere vil udvikle sig i den nærmeste fremtid. Frem mod 2020 vil der fortsat være udfordringer, men baseret på børnetal, aldersprofilen blandt lærerne og tilbagetræningsreformen lyder KL's vurdering, at det efter 2020 vil blive bedre - dog ser det ud til, at det efter 2030 igen kan blive sværere at finde lærere.

"Det er dog en fremskrivning med mange usikkerhedsmomenter. Et væsentligt usikkerhedsmoment er udviklingen i pensionsalderen som følge af tilbagetrækningsreformerne", står der i analysen.

DLF: KL går uden om kerneproblemet

I analysen berøres også, at DLF peger på "et væsentligt mere dramatisk og akut billede af rekrutteringssituationen".

Formand for Danmarks Lærerforenings overenskomstudvalg (rettet kl. 10, red.) Gordon Ørskov Madsen mener, at KL i analysen slet ikke forholder sig til kerneproblemet - nemlig, at det ikke er attraktivt nok at være lærer i folkeskolen. Han mener, at kommunerne burde tage fat på at gøre noget for at gøre lærerjobbet mere attraktivt. Og han giver ikke meget for de initiativer, som KL foreslår for at mindske rekrutteringsudfordringerne.

Lærere forlader folkeskolen for at få tid til at gøre jobbet professionelt

"Vi har 17.000 uddannede folkeskolelærere, som har job andet sted, og vi har svært ved at finde lærere, der vil søge ind i folkeskolen - og det gælder også de nyuddannede lærere. Vi skal have læreruddannede lærere og ikke kvartuddannede eller halvtuddannede lærere. Uddannede lærere giver kvalitet i uddannelsen. Vi skal ikke rulle tilbage - vi skal gøre læreruddannelsen stærkere", siger Gordon Ørskov.  

"Vi skal gøre det mere attraktivt at være lærer i den danske folkeskole. Det er ærgerligt, at man fra KL's side ikke bider til bolle på det. Det er også det, som kan gøre, at flere søger ind på læreruddannelsen - det har man ikke formået at gøre endnu", siger Gordon Ørskov og understreger, at det ikke handler om af finde hurtige løsninger.

17.000 læreruddannede arbejder ikke i skolen

"Vi skal sætte os sammen som parter og finde ud af, hvordan vi gør skolen attraktiv, i stedet for at gå rundt om den varme grød og finde andre løsninger - for det er løsninger, som ligner at tisse i bukserne for at holde varmen. Der er ingen hurtige snuptagsløsninger - der skal tages fat på problemets kerne og det er at det skal være mere attraktivt at være folkeskolelærer".

Undervisningsministeriet er sammen med DLF og KL er i gang med at lave en fælles undersøgelse, hvor man vil kigge nærmere på, om der er geografiske udfordringer eller særlige fag som har problemer.