Det er en stor dag for de lærerstuderendes forening LL. I dag har de sammen med Danmarks Lærerforening, KL og Danske Professionshøjskoler afleveret anbefalinger til en ny læreruddannelse.

Dermed ser det ud til, at de lærerstuderende for første gang får mulighed for på afgørende vis at været med til at forme deres egen uddannelse.

Forperson for Lærerstuderendes Landskreds (LL) er meget glad for de anbefalinger, som udviklingsgruppen er blevet enige om.

Her er anbefalingerne til en ny læreruddannelse

"Vi har virkelig arbejdet hårdt det seneste år, og vi er utroligt tilfredse med resultatet. Vi mener, at vi nu står med et bud på en uddannelse, som vil være rigtig meget bedre, end den vi har i dag", siger hun.

Afspejler en respekt for lærergerningen

Centralt i udviklingsgruppens anbefalinger er et bud på, hvordan man giver mulighed for både flere timer og generelt mere sammenhængende undervisning. Ligesom der også er anbefalinger til mere og bedre praktik.

"Vores anbefalinger afspejler en respekt og forståelse for, at det tager tid, og at det kræver noget andet end bare at møde op til undervisning og læse nogle tekster at blive lærer. Vi har arbejdet meget med, hvor kompleks lærergerningen er, hvad det kræver, og hvilke forskellige roller der er som lærere. For som lærere er man fx både didaktiker, myndighedsperson og samarbejdspartner. Det skal der være plads til på uddannelsen", forklarer Caroline Holdflod Nørgaard.

Professionshøjskoler: En god læreruddannelse vil koste 200 mio. mere om året 

Hun glæder sig også særligt over, at udviklingsgruppen er enige om, at man ønsker at skrotte kompetencemålstækningen og i stedet lave en uddannelse med langt mere overordnede mål.

Målet er 21 undervisningstimer om ugen

Selvom udviklingsgruppen anbefaler flere undervisningstimer på uddannelsen, indeholder anbefalingerne ikke et bud på et bestemt antal timer om ugen.

Hvor meget mere undervisning mener I, at der er behov?

"Vi vil gerne have 21 timer om ugen. Og så kan der være nogle praktisk ting, der gør, at det kan blive svært at nå så langt i første omgang. For der er meget langt fra de nuværende 12-13 timer, vi har i dag. Men vi skal som minimum have fire ekstra timer om ugen i gennemsnit. Det er altafgørende", siger hun.

Minister om ændringer af læreruddannelsen: De kan blive både små og store 

Navneforandringen skaber ikke i sig selv en bedre praktik

Udover at anbefale mere praktik foreslår udviklingsgruppen også en navneforandring til praktikken, så den fremover skal hedde 'skoleforløb'.

Hvor meget praktik mener I, at I bør have, og hvor meget 'vil jeres model forbedre praktikken?

"Praktikken bliver ikke bedre i sig selv ved, at vi omdøber navnet fra praktik til skoleforløb. Men det er helt afgørende, at KL og Danmarks Lærerforening nu er klar til at påtage sig et ekstra ansvar som meduddanner af fremtidens lærere. Og så er det virkelig vigtigt, at vi fremover kommer ud på en skole alle fire år på uddannelsen, ligesom det også er vigtigt, at vi fremover er med i flere dele af skolens praksis. Også de lidt sværere dele som fx skole-hjem-samarbejdet. Når man uddanner sig som læge, er man også med, når der er kræftdiagnoser og de svære situationer. Vi som lærerstuderende har en tendens til at blive sat uden for døren, når det bliver svært".

Rapport: Dét siger forskningen om 'den gode læreruddannelse'

Udviklingsgruppen anbefaler at udvide praktikken fra i dag at udgøre 30 ECTS-point til fremover at udgøre 40 point.

Hvor mange ugers praktik skal de studerende have?

"Konkret har vi brug for, at der kommer nogle lange blokpraktikker på 3. og 4. år, hvor man er én eller to sammen. De praktikker bør vare et sted mellem 9 og 12 uger", siger Caroline Holdflod Nørgaard.

Uddannelsen bliver ikke bedre uden flere penge

Udviklingsgruppens anbefalinger er nu givet videre til uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S) og partierne i forligskredsen bag læreruddannelsen. Og det er så op til partierne at blive enige om, hvordan man vil forholde sig til anbefalingerne.

Hvad er dit budskab til politikerne?

"Nu glæder vi os først og fremmest til at høre, hvad ministeren og partierne synes om vores arbejde. Vi har arbejdet rigtigt hårdt, og for første gang står praktikerne omkring læreruddannelsen sammen. Og så er vi rigtigt spændt på at høre, hvad partierne synes er vigtigt i en ny læreruddannelse".

"Vores budskab er, at læreruddannelsen lige nu er en af de billigste professionsuddannelser, så det er altafgørende, at vi kan få en øget finansiering, så vi kan få mere praktik og flere timer. Ellers er der intet, der bliver bedre. Det er vigtigt at man ikke ser det her som en model, hvor man kan vælge og vrage. Hvis der ikke er flere end 12 timer, så kan vi ikke uddanne bedre lærere".

Tror på, færre vil falde fra

Læreruddannelsen er kendt for at have mange tomme studiepladser, og det er ikke lykkedes at komme frafaldet til livs.

Løser jeres anbefalinger de udfordringer?

"Ja, det tror jeg. Vi ved, at flere timer til både undervisning og studiefaglige samtaler, bedre vejledning og mere feedback skaber en bedre fastholdelse".

"Optaget tror jeg, at vi øger ved at få mere fokus på læreruddannelsen som et sted, hvor man også bliver dannet, og at læreruddannelsen mere er en form for højskolested end et eller andet sted, hvor du går til forelæsninger. Det tror vi kan være med til at tiltrække en gruppe nye studerende, som kan se noget attraktivt i sådan en uddannelse. Den del er et mere sejt træk. Men vi tror, at vi kan være med til at starte en bevægelse henimod, at læreruddannelsen kan være noget andet end bare at være én af omkring 400 bacheloruddannelser", siger Caroline Holdflod Nørgaard.

Snart klar med anbefalinger til læreruddannelsen: Men arbejdet vil være spildt uden flere penge 

Ifølge den oprindelige tidsplan er det meningen, at ændringer af læreruddannelsen allerede skal være indført til studiestart til sommer.

Hvor travlt har man, hvis der skal være en ny læreruddannelse til sommer?

"Nu har vi afleveret vores anbefalinger, og så er den videre proces op til ministeren og partierne i forligskredsen. Vi håber, at partierne vil skynde sig, men også at de vil være grundige. Nogle af vores anbefalinger vil kunne træde i kraft til sommer og andet kræver et langt, sejt træk. Vi håber at der bliver landet en politisk aftale til foråret, da vi er bekymrede for optaget til sommer, hvis der er en offentlig debat om, at læreruddannelsen har plads til forbedringer, og at vi ved, at der er mange ting, der skal ændres.

"Og så er der et andet arbejde, som er et længere træk. Det handler blandt andet om mere uddannelse af praktiklærerne, som er den del om, at skolen og kommunerne i højere grad skal blive meduddannere på uddannelsesskoler og arbejdet med bedre lærerstartsordninger. Og så skal der også arbejdes henimod at få mere ånd ind på uddannelsen og mere af den gamle seminariestemning tilbage".

Ny minister for læreruddannelsen: Jeg lover ikke at opfinde nye ting for syns skyld 

DLF: Nyt partnerskab om uddannelse er helt afgørende

Lærernes formand Gordon Ørskov Madsen har også siddet med i udviklingsgruppen, og han glæder sig ligeledes meget over dagens anbefalinger.

Hvad er ønsket DLF's tre største ønsker til endnu en ny læreruddannelse?

"De lærerstuderende skal have flere undervisningstimer. For at det kan lade sig gøre, skal vi have flere undervisere på professionshøjskolerne. Det kommer til at koste penge, men det er helt nødvendigt for at kunne lave en bedre uddannelse", siger lærernes formand.

Gordon Ørskov Madsen peger også på, at en ny læreruddannelse skal have en langt bedre kobling mellem praksis og teori.

"Vi skal have gjort koblingen mellem læreruddannelsens mere teoretiske dele og læreruddannelsens mere praksisorienterede dele meget stærkere. Det gør vi ved uddannelsesskoler", peger han på.

Udviklingsgruppen foreslår desuden, at man som pendant til 'Sammen om Skolen' etablerer et partnerskab om læreruddannelsen, der skal hedde 'Sammen om Læreruddannelse'.

Det er helt afgørende for at kunne skabe en bedre uddannelse, mener DLF-formanden.

"Vi skal have et fast og forpligtende samarbejde om læreruddannelsen. God lovgivning er ikke nok. Når en ny læreruddannelseslov er vedtaget i Folketinget, skal den virkeliggøres. Hvis ikke vi samarbejder om det, så risikerer vi, at de gode ambitioner ikke slår igennem på uddannelsesstederne. Vi er nødt til at finde ud af, om det virker, som vi troede, og om der er noget, der skal justeres bagefter".

KL: Vi er klar til at løfte opgaven som meduddanner

Formand for KL's Børne- og Undervisningsudvalg Thomas Gyldal Petersen (S) glæder sig også over, at parterne står sammen omkring anbefalingerne.

"Det er stærkt, at vi parter står bag et samlet bud på en nytænkt og bedre læreruddannelse, der i højere grad ruster de studerende til det vigtige job som lærer i vores alle sammens folkeskole. Og vi håber derfor, at de politiske partier vil lytte til vores anbefalinger. At få en bedre uddannelse kræver meget af både professionshøjskoler, kommuner, de studerende selv og landets folkeskoler", siger Thomas Gyldal Petersen i en pressemeddelelse.

Han fortæller, at kommunerne er klar til at løfte en større del af meduddanner-ansvaret. Men at det kræver flere penge fra Christiansborg.

"Som meduddanner er vi i kommunerne klar til at løfte den opgave og samarbejde med professionshøjskolerne om at styrke de studerendes praktikforløb og sammenhængen mellem det, der sker på uddannelsen og den udvikling, der sker i folkeskolen. Men det kræver også, at der følger ressourcer med til de ekstra opgaver, som vi anbefaler, at kommuner og skoler skal påtage sig for at skabe den bedst mulige læreruddannelse", siger han.