Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
"Jeg går jeg ud fra, at lærerne på de enkelte skoler gør klart over for skolernes ledelse, hvad det er, eleverne mangler", siger Martin Damm til folkeskolen.dk
Han har undsagt DLF's undersøgelse. 40 procent af de 4851 adspurgte har svaret, og ifølge Martin Damm er den ikke repræsentativ. På kl.dk sagde Martin Damm: "Det er som regel de mest kritiske, der svarer på sådan en undersøgelse".
Ekspert: Intet belæg for, at det de kritiske, der svarer
Folkeskolen.dk foreholdt kritikken for ekspert i meningsmålinger Sverre Riis Christensen, der er underdirektør i analysebureauet TNS Gallup.
"Hvis vi tager den helt fladt, så kan man sige, at en stikprøveprocent på 40, det er ret højt. Det er en normal og helt tilladelige svarprocent", siger Sverre Riis Christensen. Han kender ikke til nogen regel, der foreskriver, at det er de mest kritiske, der svarer.
"Det er der ingen, der ved noget om, for resten har netop ikke svaret. Så der er ikke noget belæg for at sige det", siger Sverre Riis Christensen og fortsætter: "At begynde gætte på, at de ikke svarer, fordi de er positive, det synes jeg er forkert".
Folkeskolen.dk har spurgt KL-formanden:
Hvorfra ved du, at det er de kritiske lærere, der svarer?
"Det er vores erfaring, når vi spørger ud selv. Eller hvis du holder et offentligt møde, hvem kommer så? Det er dem, der har den største interesse i sagen, ikke dem hvor det er mere perifært", siger Martin Damm.
84 procent af lærerne i DLF-undersøgelse vurderer, at de inkluderede elever ikke får det tilbud, de har krav på. Til det siger Martin Damm:
"Hvad er det eleverne har krav på? Det er ikke noget, du kan gøre op. Det er lærerens vurdering af, hvad læreren mener, eleverne har krav på. Det er jo en opfattelse af, hvad læreren mener, eleverne har krav på. Der er jo ikke en objektiv krav til eleverne, hvor de skal have sådan, sådan og sådan. Det er en vurdering, lærerne foretager sig. Det er lærerne selv, der sætter scenen for, hvad de mener eleverne har krav", siger Martin Damm.
Inklusionsloven, der blev indført i 2012, har blandt andet et retskrav til eleverne, der står i paragraf 3a: "Til børn, der har brug for støtte, som ikke alene kan understøttes ved brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse, skal der tilbydes supplerende undervisning eller anden faglig støtte ...".
"Hvis jeg spurgte de 84 procent, som har svaret, at eleverne ikke får det, de har krav på: 'Hvad er det for krav, I har vurderet eleverne op i mod?' Ville de så kunne nævne den paragraf?", spørger Martin Damm, der har undervist i videnskabelig metode, før han fik en borgmesterkæde. Han mener, at undersøgelsen metodisk kunne have været bedre.
Hvis lærerne oplever problemer, har Martin Damm en opfordring:
"Hvis en lærer mener, at eleverne ikke får det, de har krav på, så går jeg ud fra, at lærerne på de enkelte skoler gør det klart overfor skolernes ledelse, hvad det er, de mener, eleverne mangler. Det er på den enkelte skole, det skal folde sig ud", siger Martin Damm.
"De skal gøre opmærksomme på, hvad det er, de mener, eleverne mangler. Hvis man vurderer, at eleverne ikke får det hele, får de så 98 procent, eller det halve? Hvad mangler der, for at lærerne kan svare ja til det spørgsmål", siger Martin Damm.
Måske sætter lærerne barren for højt
Han overvejer om lærerne sætter barren for højt.
"Det kan også være at man har en faglig vurdering, der siger, at man burde gøre noget mere. Men det eleverne juridisk har krav på, kan godt være mindre end det, ens faglighed tilsiger, at man burde gøre. Man kan som fagperson måske gøre det bedre, end resurserne rækker til. Det synes jeg, at man skal tage en diskussion af på den enkelte arbejdsplads, hvis man mener det. Det er det, der er i samarbejdet på den enkelte skole", siger Martin Damm.
63 procent af lærerne, der har inkluderede elever, svarer i undersøgelsen, at de har dårligere muligheder for at give støtte til eleverne dette skoleår end sidste år. Martin Damm mener, at man skal se det svar i forhold til skolen generelt:
"Du måler også på summen af input, du har som lærer, når du sidder og skal svare. Der er en folkeskolereform og en ændring af måden, man skal arbejde på samtidig. Og det mener jeg, må influere ind på det spørgsmål, det ville det gøre for mig, hvis jeg skulle svare. Så det er svært at skille effekterne ad. Og der er ingen tvivl om, at man har travlt nu, som lærer", siger Martin Damm. Han tror ikke, at lærernes oplevelse af dårligere muligheder i år er begrænset til inklusionsområdet:
"Hvis jeg spurgte: Hvordan oplever du udviklingen i de muligheder, du har for at være lærer i forhold til sidste skoleår? Så vil jeg tro at de fleste vil sætte kryds ved 'dårligere muligheder', fordi de står i en kæmpe forandringsproces", siger Martin Damm.
"Hos os fungerer det sådan, at vi har 98 kommuner, hvor folkeskolen er den vigtigste dagsorden. I hvert fald det største forandringsprojekt. Og hver enkelt følger op på, hvordan det går. De meldinger, vi får, de går på, at der er travlt, men at det går i den rigtige retning".