Skolelærerinden Otilia giver i denne sæson af 'Badehotellet' en stemme til lærernes modstand mod besættelsesmagten. Hun hører fra den ferierende depressive kontorchef Auerland, at der i ministeriet er planer om tysk-kurser for lærerne i oktoberferien og udveksling mellem danske og tyske lærere.

Manuskriptforfatter Hanna Lundblad har i samarbejde med Stig Thorsboe udviklet og skrevet TV2-serien 'Badehotellet'. Hun fortæller, at historien om lærernes rolle, der er en del af handlingen i sæson syv, er baseret på virkelige hændelser.

Forfatterne har oplysningerne fra den antikvariske bogserie "Danmark under besættelsen" skrevet af dr. phil. Vilhelm La Cour. De tre bind blev udgivet i 1945.

"Danmark bliver besat 9. april med den her samarbejdspolitik. Hen over sommeren 1940 tester tyskerne, hvor meget samarbejde, danskerne er interesseret i", siger Hanna Lundblad.

Whistleblower i lærernes tjeneste

Hun fortæller, hvordan bogen beskriver et forslag i Undervisningsministeriet, som handler om tvungne tyskkurser for alle lærere og seminarielærere i oktoberferien og uformelle udvekslinger med tyske skolelærere med henblik på at revidere danske skolebøger.

"Da det papir kom ind i Undervisningsministeriet, var der en anonym embedsmand, der var whistleblower og sendte det videre til Ernst Larsen fra Dansk Seminarieforening", fortæller Hanna Lundblad til folkeskolen.dk

Ernst Larsen fortalte om tiltaget til sine kolleger i blandt andre Danmarks Lærerforening, og sammen stiftede de vigtigste lærerforeninger et syvmandsudvalg, som kunne stå sammen over for ministeriet. Linjen i syvmands-udvalget var, som det er beskrevet i Dansk Skolehistorie: Intet samarbejde med besættelsesmagten. Indsatsen betød, at planerne blev taget af bordet. 

I 'Badehotellet' er det den depressive kontorchef Auerland som tilskyndet af skolelærerinden Otilia, som har sommerjob som tjenestepige på hotellet, der fortæller om planerne til Dansk Seminarieforening, selvom det kan koste ham embedet.

"Det, der er så smukt er, at de danske skolelærere står sammen om at sige, at det her, vil vi ikke være med til", siger Hanna Lundblad og henviser til Norge.  

Lærere står sammen mod besættelsesmagten

Her gik det voldsommere til. 1. februar 1942 blev Vidkun Quisling indsat som regeringsleder af den tyske Reichskommissär, og fire dage efter underskrev han loven om lærerorganisationen Norsk Lærersamband. Men kun 1200 af landets 14.000 lærere fulgte ordren om at melde sig ind. Resten af lærerne gik i strejke. Strejken varede et helt år. Ouisling svarede igen med at arrestere 1100 lærere og sende dem i KZ-lejr. Men lærerne bøjede sig ikke, fortæller Hanna Lundblad.

Film om norske læreres oprør mod nazismen

"Historien viser, at der blev oprustet på det demokratiske sindelag. Lærerne holdt fast i, hvordan man tænker og underviser i et demokratisk land, også selv om vi var besat af et nazistisk styre. Jeg synes, det er en smuk historie, der handler om, hvad der skete, da dem, der havde ansvaret for vores børn blev bedt om at gå på kompromis med egne værdier. De dannede fælles front".

Det var oplagt i historien om 'Badehotellet' at give embedsmanden Auerland rollen som whistleblower.  

"Vi kunne ikke stå for fristelsen til at digte videre på, hvem den anonyme embedsmand, der sladrede, kunne være", siger Hanne Lundblad.