En lærer på begyndelsesløn vil få 740 kroner mere om måneden i år 2012. En lærer på 'gammel løn' og slutløn vil få 940 kroner mere om måneden før skat. Samlet får lærerne over to år en lønstigning på 2,95 procent. I samme periode vurderer de økonomiske vismænd, at priserne vil stige med 4,2 procent - og lærerne kan dermed se frem til en reallønsnedgang over de to år, som overenskomsten varer.

Selv om formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen håber på, at reallønnen er sikret i andet år af overenskomsten, har han ikke sejrsattituden på, da han blæser de små tal op på store powerpoints foran godt 300 tillidsfolk i FalconerCentret på Frederiksberg. Hans opgave i disse dage er at rejse rundt i regionerne og klæde lærernes tillidsvalgte på til at få lærerne til at klikke ja i den elektroniske stemmeboks hjemme på computeren.

"Vi trækker tit store veksler på jer. Det er en udfordring at skabe en høj stemmeprocent ved urafstemningen. Det er en enig hovedstyrelse, der anbefaler resultatet. Vi håber, vi får en høj stemmeprocent og et pænt ja. Jeg har meget svært ved at se perspektiverne i et nej. Der er ikke lige nu et stort offentligt pres på, at der skal være større offentlige lønstigninger", lyder Anders Bondo Christensens opfordring til de fremmødte tillidsrepræsentanter

Ingen ønsker konflikt

Bodil Kornbek er tillidsrepræsentant på Rødovre Skole. Hun tror ikke, det bliver svært at få lærerne til at stemme ja til overenskomsten.

"Som Anders Bondo siger, så har man på ingen måde armene over hovedet. Det der bekymrer mig er, at der bliver tale om en reallønsnedgang. Men jeg tror, det er det bedst mulige resultat. Det bliver ikke et problem at få lærerne til at stemme ja. For hvad er alternativet? Det er ikke nu, man skal gå i konflikt", siger den tidligere formand for Kristen-Demokraterne og nuværende folketingskandidat for Socialdemokratiet. "Jeg synes, det sender et godt signal til politikerne. Vi påtager os også et ansvar for den økonomiske situation".

Stort arbejde for tillidsrepræsentanterne

Tre tillidsrepræsentantssuppleanter er enige om, at der skal et stort arbejde til for at få lærerne til at stemme.

"Meget af det her bliver frygteligt teknisk, fordi der bare ikke er ret meget at snakke om ved den her overenskomst. Man kan jo ikke gå hjem og sige, at det er en brandgod overenskomst. Men ud fra de muligheder, de havde, er det nok det bedste, de kunne komme frem til", siger tillidsrepræsentant Signe Outzen Jensen fra Lykkebo Skole i Valby.

Hun tror, hun skal bruge meget energi på, at forklare lærerne, at de slet ikke vil få nogle lønstigninger i år, selv om priserne stiger.

"Det bliver svært at forstå, at det er et nul-år. Men det er jo, fordi vi skylder nogle penge. Alternativet ville have været, at vi skulle have været gået ned i løn sidste år. Men der skal virkelig arbejdes på at få lærerne til at stemme, når det er en så lille overenskomst".

Claus Simonsen fra Vanløse Skole er enig i, at det bliver svært at få stemmeprocenten op. Han tror, at det kan blive en fordel, at afstemningen for første gang i Danmarks Lærerforenings historie skal foregå elektronisk.

"Jeg tror, vi skal slå på, at afstemningen kommer til at foregå på en ny måde. Der er nogle, der vil synes, det er spændende. Og så skal vi være kreative, når vi husker folk på, at de skal stemme".

Line Sloth Andersen fra Amagerfælled Skole planlægger at have computerne tændte til mødet, hvor lærerne skal informeres om overenskomstresultatet. På den måde kan lærerne stemme med det samme.

"Det gælder om at gøre det spiseligt. Det er ikke, fordi folk ikke vil stemme. De har virkelig mange holdninger til det her. Men de glemmer at gøre det i hverdagen".

Alle tre er enige om, at det over for de ældre lærere gælder om at slå på, at retten til seniordage er gjort permanente. Alligevel tror Signe Outzen, at det kan blive svært at overbevise lærerne om, at de skal stemme ja.

"Jeg kunne godt frygte, at der sidder nogle, der får lyst til at stemme imod overenskomsten, fordi der er så latterligt lidt", siger hun.