Foto: Stig Nielsen
Yvonne Monrad 60 år
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Afdelingschef Yvonne Monrad fyldte 60 år tirsdag den 26. april. Hun blev ansat i DLF i 1988 og har siden været rundt i mange afdelinger i foreningen. Fra sidste år er hun afdelingschef for hele 3. sal på Vandkunsten - det dækker organisationsudvikling, vedtægter, uddannelse af tillidsvalgte, arbejdsmiljø, sygefravær og arbejdsskader med videre.
Hun har styr på tingene og hukommelse som en elefant. Hun kan nærmest bruges som opslagsværk, lyder nogle af skudsmålene. Er meget omsorgsfuld og gavmild, politisk tænkende og en god sparringspartner. Ofte kommer hun med en ny vinkel på et emne, når hun bliver involveret, og hun har en stor faglig viden, fordi hun har været rundt i huset med mange arbejdsområder. I 1999 blev hun chef for den daværende kursusafdeling, og siden er flere ansvarsområder kommet til.
Yvonne Monrad er tidligere tysklærer, og til hendes 25-årsjubilæum havde medarbejderne moret sig med at give beskrivelser af hende på tysk: analytisch, strukturiert, einfallsreich, mitfühlend und musikalisch var bare nogle af buddene.