Danmarks Lærerforenings kongres besluttede sidste år, at der skal spares på udgifterne til kongressen og til hovedstyrelsen.

Nu ligger forslagene klar, og til september skal de delegerede tage stilling til et forslag om toårige kongresperioder i stedet for som nu, hvor der er kongres hvert efterår. Kongressen skal også tage stilling til et forslag om at reducere antallet af hovedstyrelsesmedlemmer fra 25 til 23.

Formålet er at spare på driften, fordi kontingentindtægterne falder som følge af færre lærerstillinger på skolerne. DLF har estimeret, at de årlige kontingentindtægter i 2019 vil være faldet med 20 millioner.

Især kan det give mening at sløjfe de såkaldte »midtvejskongresser«, mener et flertal af hovedstyrelsen.

Som hovedregel har DLF en såkaldt »stor« kongres hvert andet år med blandt andet formandens mundtlige beretning og en »lille« kongres hvert andet år, hvor kongressen hovedsageligt er samlet for at stille overenskomstkrav. Men når overenskomstperioderne så indimellem er treårige, går der kludder i systemet, og DLF holder kongresser, der hverken er »store« eller handler om overenskomstkrav.

Andre muligheder for dialog

Formand Anders Bondo Christensen mener, at det er muligt at klare sig med færre kongresser: »De midtvejskongresser, vi har haft, har ikke været præget af store, skelsættende beslutninger, så jeg er enig i, at vi må finde andre muligheder for dialog mellem kredse og hovedstyrelsesmedlemmer, og der mener jeg, at regionale tillidsrepræsentantmøder, hyppige kredsformandsmøder, sagsbehandlernetværk og så videre er langt bedre til det. Og vi kan jo altid indkalde kongressen ekstraordinært, når der er behov - det synes jeg, vi var gode til i foråret 2013«, lød formandens reaktion, da organisationsudvalget præsenterede forslaget.

Det er dog ikke alle hovedstyrelsesmedlemmer, som går ind for forslaget.

Især i kredsene omkring København er der stor bekymring for foreningsdemokratiet, hvis kongressen kun mødes hvert andet år. »Vi har talt meget om kongresser i mit bagland«, sagde Regitze Flannov, som til daglig er formand for Fjordkredsen i Nordsjælland. »Folk svinger sig op til at tale om sammenhængskraft i foreningen. Men det er fint at nøjes med endags-kongresser«, understregede hun. »Mange er usikre på, hvad kredsformandsmøder er for en størrelse i foreningssystemet«.

Hovedstyrelsesflertallet foreslår også, at de lokale kredse fremover kun har mulighed for at holde generalforsamling hvert andet år - hvis flertallet dér ønsker det. Det er Regitze Flannov også imod: »Formelt er der stort set ikke andre krav, end at man skal fremlægge regnskabet. Men jeg synes, det er rimeligt, at man aflægger regnskab en gang om året for medlemmerne, der betaler en 500-mand om måneden til den her forening«.

»Det smager lidt af Moderniseringsstyrelsen«

Forslaget om færre medlemmer af hovedstyrelsen førte også til debat. Jeanette Sjøberg, som er næstformand for Ballerup Lærerforening, og Dan Løwe, der er næstformand i Greve, efterlyste en debat om hovedstyrelsens rolle og opgaver, før man diskuterer størrelse og økonomi:

»Det smager lidt af Moderniseringsstyrelsen at kigge på økonomi i stedet for opgaver«, sagde Dan Løwe, som undlod at stemme.

»Jeg skal ikke kunne sige, om to færre er det rigtige eller ej, men jeg betinger mig, at vi tager den anden drøftelse først«, lød det fra Jeanette Sjøberg.

Jens Skovmand, Hillerød, udtrykte bekymring for, om det bliver de største lærerkredse, der kommer til at sætte sig på pladserne i hovedstyrelsen, og understregede vigtigheden af, at alle medlemmer - også medlemmer fra mindre medlemsgrupper - oplever, at de har indflydelse på, hvem der sidder i hovedstyrelsen.

I dag vælges 20 af hovedstyrelsens 25 medlemmer ved et landsvalg, hvor alle aktive DLF-medlemmer kan stemme. Pensionisterne vælger en repræsentant på samme måde, mens formand og næstformand vælges af kongressen, og formændene for henholdsvis Lærerstuderendes Landskreds og Skolelederforeningen har hver en plads. Hvis forslaget vedtages, bliver det 18 medlemmer, som skal vælges ved landsvalg blandt de aktive.

Niels Lynnerup giver kritikerne ret i, at der er problemer, men vælger ligesom flertallet af hovedstyrelsen at støtte besparelserne:

»Jeg tænker: Er skaden så stor, at den overtrumfer vigtigheden af besparelser? Og jeg er nået frem til, at jeg er villig til en toårig kongresperiode, når vi altså ikke tøver med at indkalde ekstraordinært, og på samme måde med antallet af hovedstyrelsesmedlemmer. Men der skal ikke skæres med flere end to«.

»Sælg et hus i stedet!«

Det har nemlig været overvejet at skære endnu mere, eftersom målet er nogenlunde ensartede besparelser på DLF's tre hovedområder - løn, drift og det politiske. Med de forslag, der nu lægges frem for kongressen, leverer det politiske niveau ikke helt de ti procent, som det politiske niveau udgør af foreningens budget.

Niels Christian Sauer var grundlæggende imod: »Mig bekendt er DLF god for to milliarder kroner. Hvis forslagene ikke gør foreningen bedre eller dygtigere, synes jeg, det er et dårligt forslag. Sælg et hus i stedet!«

Men flertallet sender altså de tre forslag til vedtægtsændringer videre til kongressen i september, hvor de skal vedtages med to tredjedeles flertal, hvis de skal blive til virkelighed. DLF-næstformand Dorte Lange forsikrede, at kredsformandsmøder fortsat ikke har nogen beslutningskompetence i DLF-systemet.