Siden august 2017 har 50 udvalgte skoler som et rammeforsøg fået lov at forkorte skoledagen ved at skære i den understøttende undervisning og i stedet have to lærere i klassen i nogle timer, lave anderledes holddeling eller fokusere på særlige indsatser.

Ifølge lærernes tillidsrepræsentanter på de 50 skoler har forsøget været en bragende succes. Det viser en rundspørge, Danmarks Lærerforening har foretaget.

Her svarer hele 44 ud af de 46 respondenter, at de kortere skoledage i nogen eller høj grad har haft en positiv effekt på elevernes faglige udvikling. 89 procent svarer, at forsøgene har haft positiv effekt på elevernes trivsel.

Næsten halvdelen af landets skoler forkorter skoledagen

Syv af de 50 skoler ligger i Thisted Kommune, der hører under Thy-Mors Lærerkreds. Her fortæller formand Philip Lehn Brand, at tilbagemeldingerne fra skolerne er, at den kortere skoledag giver bedre mulighed for at lave prioriterede forløb.

"Det være sig tolærertimer, turboforløb eller ændret holddeling. Fælles for indsatserne er, at man formår at komme bedre omkring flere af eleverne, der på den måde får den støtte og vejlening de har brug for. Både når det kommer til faglig progression og til trivsel", siger han og tilføjer:

Forsøg: Kortere skoledag bliver til tolærerordninger, turboforløb og senere mødetid

"Skolerne spænder meget bredt, hvad angår typerne af indsatser men også størrelse. Der er både skoler, der kun går til 6. klasse og skoler, som har udskolingen med. Tilbagemeldingerne til os tyder på, at erfaringerne er lige positive, hvad enten vi taler indskoling, mellemtrin eller overbygning".

Bedre teamsamarbejde - men ikke mellem faggrupper

Syv ud af ti tillidsrepræsentanter svarer i rundspørgen, at rammeforsøget har ført til bedre teamsamarbejde, mens kun godt en tredjedel oplever bedre samarbejde med andre faggrupper som for eksempel pædagoger.

Regeringens skoleudspil sætter den ekstra voksne i klassen på spil 

"Det tværfaglige samarbejde har hele tiden haft det svært, og her kan man nok ikke sige noget om, at en kortere skoledag fremmer det. Der skal man nok ind og kigge helt grundlæggende på, hvordan det samarbejde planlægges og tilrettelægges", siger Philip Lehn Brand.

Han understreger, at der ude fra skolerne lige nu meldes om stor usikkerhed i forhold til, hvordan forsøget skal evalueres og følges op.

"Det lader ikke til, at det er lige sådan at få svar på det fra hverken kommunalt eller centralt hold. Det ærgrer lærerne. Det er fint, at forsøget kommer de 50 skoler til gode, men hvis ikke der bliver evalueret ordentligt, kan de gode erfaringer jo ikke bredes ud", siger kredsformanden.

Usikker fremtid for forsøget

Planen er, at forsøget skal løbe to år endnu, men allerede nu har regeringen lagt op til at forkorte skoledagen med tre timers understøttende undervisning om ugen.

Her er regeringens skoleudspil: Færre understøttende timer og kortere skoleuge

Til gengæld vil regeringen have flere fagtimer og begrænse kommunernes mulighed for at ansøge om at afkorte skoledagen ved hjælp af paragraf 16b i folkeskoleloven.

Undervisningsministeriet er endnu ikke vendt tilbage med svar på folkeskolen.dk's spørgsmål om, hvad der fremadrettet skal ske med rammeforsøget, der efter planen skal løbe to år endnu.