Skældud 25 minutter i træk fra talerstolen på Danmarks Lærerforenings kongres, med i et hav af happenings og aktioner under lockouten i 2013 og indstifter af prisen KLF´s Gyldne Pegepind.

Jan Trojaborg har gennem sine 23 år som formand for Københavns Lærerforening stået i spidsen for adskillige store og små begivenheder i foreningens historie, men midt i marts holder han op som formand, og de københavnske lærere skal vælge hans afløser. At være formand for 5.000 medlemmer i København indebærer mange gøremål - for eksempel også at holde snor i lærerforeningens mange kolonier og at være med til at udvælge ferielejligheder. Dertil kommer diverse medlemsskaber af LB-foreningens bestyrelse og meget andet.

Lockouten i 2013 og de udfordringer, den medførte, har virkelig påvirket Jan Trojaborg. Han nævner den som noget af det første i vores samtale på hans lyse kontor i foreningens gamle villa på Frederiksberg, med de mange satiriske tegninger og midt i det hele en spansk guitar, der varsler lidt om hans fremtidige planer. Men først handler det om den konflikt, lærerne oplevede på alle skalaer i 2013.

Aktioner for fuld musik

"Da vi på den første konfliktdag holdt stormøde i Valby med rigtig mange medlemmer var der én, jeg troede var en heavy-metal-type, der foreslog, at vi oprettede et harmoniorkester. Det fik vi samme dag. Vi fik også et kor, og der blev rigtig mange gode aktioner i de 25 dage, lockouten varede", siger Jan Trojaborg. Harmoniorkesteret var i gang fra dag ét, og på Christiansborg Slotsplads blev de annonceret på et banner med de sigende ord: "Lockoutorkesteret spiller KL en lang march".

De mange aktioner var derudover blandt andet fakkeltog, kæde hele vejen om Rådhuset, sang i S-togene og meget mere.

"Lockouten viste, at når det virkelig gælder, så er man der. Så har lærerne et godt fællesskab, er opfindsomme og vedholdende", fastslår Jan Trojaborg, der selv nåede at undervise i 13 år, før han blev formand for Københavns Lærerforening. Efter en pause tilføjer han stille:

"Men jeg frygter en ny konflikt. Det vil være så ødelæggende. Vi risikerer, at der er flere lærere, der forlader skolen. En fjerdedel af medlemmerne har ikke været med under konflikten i 2013, så hvis de skal udsættes for det, så …", siger Jan Trojaborg.

Ikke meget klogere

"Det er helt ufatteligt, at statsmagten ikke har lært noget. Moderniseringsstyrelsen kører fortsat videre, politikerne tager ikke det nødvendige ansvar. Når man tænker på, hvad de afledte effekter har været af lockouten i 2013 med afvandring af lærere, mange elever der har valgt privatskole, tab af stolthed og så mange lærere, der er blevet stressede. Det har været en meget stor belastning. Skulle man så blive slået tilbage til start, er det næsten ikke til at holde ud", siger Jan Trojaborg.

Noget af det, han som formand er stolt over, er, at Københavns Lærerforening under konflikten optog en film, som dag for dag for dag dokumenterer de 25 dage. Arbejdermuseet har fået en kopi af filmen. Se den her:  

Videoer om lov 409 og lockout 

Skældud i 25 minutter

Københavns Lærerforening blev dannet i 1967 - efter en sammenlægning mellem den kvindelige lærerforening og den mandlige. Jan Trojaborg véd, at ting tager tid i organisationer, for det var allerede i 1917, at der blev talt om at lægge de to foreninger sammen, men her var store knaster at overvinde - såsom ligeløn og indførelse af kønskvotering. Men det lykkedes.

Københavns Lærerforening fylder 50 

Og Københavns Lærerforening er langsomt fra 2009 til 2016 blev 'normaliseret', det vil sige fusioneret med Danmarks Lærerforening, så der nu gælder stort set samme vilkår for københavnerne som for de øvrige medlemmer. 

"Danmarks Lærerforening var i 1900-tallet meget interesseret i at få de københavnske lærere med, fordi de havde bedre lønninger og vilkår", fortæller Jan Trojaborg. Derfor blev de københavnske lærere kollektiv medlemmer af DLF i 1951 på særlige vilkår, herunder automatisk to pladser i hovedstyrelsen og et lavere kontingent. Københavns Lærerforening er nu fra 2017 en kreds på linje med de øvrige lærerkredse i DLF.

KLF har tidligere uddelegeret noget af lønforhandlingskompetencen til tillidsrepræsentanterne ude på de enkelte skoler, så de hvert år oleledere forhandler betydelige lokallønsmidler med skolelederen. Det har ifølge Jan Trojaborg sikret lærerne i hovedstaden bedre samlede lønninger end i en del andre kommuner. Og netop det med at få lønforhandlingerne ud til tillidsrepræsentanterne gav i 2001 voldsom turbulens.

2001: Kritik af København 

"På kongressen fik jeg enormt skældud − 25 minutter i træk fra talerstolen. Det er jeg vist den første, der har prøvet", siger Jan Trojaborg, men også det formåede han at ryste af sig med henvisning til, at KLF på det tidspunkt var en selvstændig forening med egen lønpolitik.

Tillid over kontrol

Ifølge Jan Trojaborg har der været et tæt samarbejde i og med den københavnske fagbevægelse, siden Frank Jensen blev overborgmester i 2010.

"Vi har haft et utroligt godt samarbejde, vi har fået en tillidsdagsorden, beretter Jan Trojaborg og siger:

"Kontrol er godt, men tillid er billigere. Når du viser folk tillid, så falder eksempelvis sygefraværet. Vi arbejder meget med arbejdsfællesskaber. Du underviser som lærer ikke bare i engelsk, du skal også sørge for at børnene er med i det sociale fællesskab, du skal også tage dig af, hvis der er problemer i familien", siger Jan Trojaborg. Han forklarer, at denne beskrivelse af ansvaret i arbejdsfællesskaber blev vedtaget i Københavns Borgerrepræsentation i 2016, så der arbejdes med det på kommunalt plan.

"Politikerne véd godt, at hvis de skal have noget gennemført, så skal de have os med. Så jeg håber, at det samarbejde også fremover vil blive styrket", siger Jan Trojaborg og tilføjer:

"Man kan sige, at hvor fagforeninger før bestod af grupper, der først og fremmest skulle sørge for deres egne medlemmer, er horisonten nu blevet bredere. Det handler om, at København også skal være et godt sted at leve for borgerne", siger han.

Fjernt fra hinanden

Jan Trojaborg mener, at samarbejdet kan være svært, når ledelse og medarbejdere står fjernt fra hinanden.

"Djøfiseringen, som det populært kaldes, giver store problemer, fordi toppen og i øvrigt en hel del af medarbejderne i den stadig voksende administration ikke kender skoleverdenen indefra og har svært ved at forstå, hvordan lærere og de øvrige fagprofessionelle tænker, og hvad de er motiveret af. Det er som to verdener med vidt forskellige værdisæt, som derfor har svært ved at finde fælles fodslag. Således tog det ni måneder i 2016 at få den af en enig Borgerrepræsentation foreslåede lokalaftale for lærernes arbejdstid forhandlet på plads med den administrerende direktør".

Eksemplet kommer Jan Trojaborg med i Københavns Lærerforenings 50-års jubilæumsskrift.

Han tilføjer, at der dog de seneste år er kommet en større forståelse af, at det er vigtigt at have lærere og ledere med praksiserfaring ansat i administrationen.

Han glæder sig over, at der i samarbejdet er udviklet det, han kalder ´en professionel uenighedskultur´.

"Sådan har det ikke altid været i fagbevægelsen. Det var det nogle gange sådan, at dem, der ikke makkede ret, blev banket på plads - eller banket ud. Derfor synes jeg, at der er sket en positiv kulturel udvikling", siger Jan Trojaborg, som håber, at der fremover vil blive prioriteret tid til, at foreningen vil holde flere møder med de omkring 80 lokale KLF-klubber af medlemmer på skoler og arbejdspladser i København.

Vi skulle have lyttet til kritikken

Jan Trojaborg er ikke meget for nationale test eller kontrol i det hele taget.

"De er et politisk redskab, der skal beskrive, om der er lidt fremgang - eller måle hvem der gør det dårligt, så man kan skose dem. Det hjælper ikke noget i det pædagogiske arbejde, det er ikke noget lærerne kan bruge til noget. Det er totalt tidsspilde, mener Jan Trojaborg og tilføjer: "Det påvirker også børnene, nogle positivt, men mange andre negativt, så de ikke kan sove om natten, og nogle forældrene vælger at holde dem hjemme. Det er jo absurd".

I forhold til læringsplatforme er der i KLF´s bestyrelse stor modstand, da de opfattes som et styringsinstrument.

Selv mener den afgående formand efter at have været på flere skoler og følge arbejdet, at platformene vil kunne bruges til nogle ting.

"Men når du så skal til at koordinere med handleplaner og elevplaner, så begynder det at blive voldsomt. Vi er meget optaget af det som forening, og jeg siger: God arbejdslyst", lyder det tørt fra Trojaborg, som siger, at der er ting, man ikke kan forhindre, og ting man skal lære at bruge - blot skal det ikke virke kontraproduktivt.

"Jeg tror, at den massive kritik, der har været, kommer til at få indflydelse", siger han.

Farvel og tak fra Trojaborg

Han mindes, da han tiltrådte i 1994. Året før var der kommet en arbejdstidsaftale kaldet UFØ. Akronymet står for undervisning, forberedelse og øvrige opgaver.

Her var kritikken meget voldsom, der blev holdt et hav af møder.

"Vi brugte rigtig meget tid på det op gennem 1990'erne. Så lykkedes det skridt for skridt at få rimelige lønninger, så i dag er der ikke mange lærere, der synes, at lønnen er dårlig. Tilmed fik vi aftalt en god pensionsordning, der er forbedret gennem årene," siger Jan Trojaborg og tilføjer:

"Det er så dét, en fagforening også skal kunne: Se langt frem og sige, kære venner, nu tager vi 12 procent af jeres løn og putter over i en pensionskasse. Når man er ny lærer, vil man nok hellere have pengene i lommen", siger Jan Trojaborg og tilføjer:

"Men i dag råder Lærernes Pension over 100 milliarder kroner, som bliver investeret i mange ting med gode afkast."

Han synes, at det er lykkedes at få gode arbejdstidsaftaler både i 2005 og 2008 med den såkaldte professionsaftale.

"Derfor var det en enorm skuffelse, da det hele faldt på gulvet fem år senere i 2013", siger Jan Trojaborg, der om nogen har lært, at forhandlinger og resultater på den lange bane tager tid.

I 1990'erne var der voldsom kritik af, at danske elever ikke kunne læse og stave ordentligt. Der kom Pisa-målinger, og det hele gik ud over lærernes anseelse og stolthed.

"Men jeg synes, at vi som stand skulle have reageret tidligere og selv have indset, at eleverne ikke kunne læse og stave ordentligt. Det burde vi selv have sikret. Der gik for mange år, før vi kom med i læsekampagner", siger Jan Trojaborg.

Som nævnt er Jan Trojaborg stolt over at kunne overrække Arbejdermuseet en kopi af den videofilm, Københavns Lærerforening har lavet om lockouten i 2013. Og han holder sin afskedsreception i festsalen på Arbejdermuseet.

"Det har jeg selv bestemt. Det er jo ét af de privilegier, man har som formand. At foregribe tingene, og jeg tror godt, jeg kan sige, at jeg har været udfarende som formand". 

Udfarende og hurtig var han også, da han var redaktør af foreningens blad, formanden var blevet væltet, og ingen ville være formand.

"Var det ikke noget for dig", blev Jan Trojaborg spurgt, og så blev han valgt med den afgåede formand som modkandidat - for 23 år siden.

Efter 23 år som formand for Københavns Læreforening vil Jan Trojaborg, 67, bruge mere tid på familien, guitaren og på at forbedre sit italienske.

Receptionen for Jan Trojaborg  holdes 16. marts fra klokken 14.30 til 16.30 i Festsalen på Arbejdermuseet.