På lærerværelser landet over kunne man formentlig høre et lettelsens suk blive draget, da politikerne sidste år vedtog, at over 3.000 videns- og færdighedsmål fremover kun skal være vejledende - og ikke længere bindende.

De øgede frihedsgrader for lærerne skal nu slå igennem ude i kommuner og skoler. 35 lærere fra Amager mødte derfor frem en onsdag aften i oktober for at høre Jeanette Sjøberg, formand for DLF's uddannelsesudvalg, fortælle om, hvordan de politiske intentioner bliver til en realitet.

Jeanette Sjøberg har siddet med i den rådgivningsgruppe, som undervisningsministeren har bedt finde frem til, hvordan de nye frihedsgrader bedst implementeres. Og hun havde et meget klart budskab med til de fremmødte lærere på Amager:

»Den styring, der har været, skal slippes. Nu skal det til debat og dialog blandt de fagprofessionelle. Det er der, friheden skal være. Detailstyringen er fjernet, og der bliver lagt vægt på, at god undervisning kan antage mange forskellige former«, forklarede hun.

Rådgivningsgruppen, der består af en række repræsentanter fra alle hjørner af skoleområdet - Skolelederforeningen, KL, Børne- og Kulturchefforeningen, Danmarks Lærerforening (DLF) og en række forskere - er blevet enige om fem pejlemærker, der skal kendetegne arbejdet med at implementere de færre bindende mål i folkeskolen.

Pejlemærkerne handler om øget lokal og didaktisk frihed, tydeligere fokus på folkeskolens formål, undervisningens tilrettelæggelse ud fra folkeskoleloven, en forståelse af faglige mål som en central didaktisk kategori og endelig en styrkelse af den professionelle dømmekraft.

»Vi kom frem til enighed omkring bordet, så nu er der konsensus om de her pejlemærker«, sagde Jeanette Sjøberg, nærmest overrasket og samtidig stolt over at interessenter, der i årevis har været at finde i hver deres skyttegrav i debatten om målstyringen, nu er blevet enige.

Før sommerferien modtog alle landets skoler et brev fra undervisningsministeren. I brevet beskriver Merete Riisager, hvordan de fem pejlemærker skal tolkes og implementeres ude på skolerne, og der står det meget tydeligt, at der skal ske en realisering af en ny praksis, understregede Jeanette Sjøberg: »Underforstået at vi ikke skal fortsætte med at gøre, som vi har gjort indtil nu. Der står, at de nye frihedsgrader skal bruges, og at skolerne skal opleve den frihed, der er hensigten med aftalen«.

Riisager vil have stærke faglige miljøer

Massiv kritik af målstyring

Frustrationer over Fælles Mål og arbejdet på læringsplatformene fylder hos lærerne.

»Nogle steder har lærerne knækket nakken på de her krav, fordi det er gået for hurtigt og har været for bastant. Nu skal der være mere plads til den professionelle dømmekraft. Der er kommet en erkendelse af, at vi som lærere er blevet presset for meget«, sagde Jeanette Sjøberg.

Og netop den oplevelse nikkede flere af de fremmødte lærere genkendende til.

»Kravet om at bruge platformene har gjort, at mange lærere ikke synes, at de lykkes med kerneopgaven, fordi de bruger så meget tid foran skærmen, at de ikke har tid til at forberede det stof, de skal levere til eleverne«, lød det blandt andet fra Sanne Stigsgaard Olsen, der er arbejdsmiljørepræsentant på Nordregårdsskolen i Kastrup.

»Det er frustrerende hele tiden at skulle afveje, om man skal slække på de kommunale krav til, hvad man skal gøre i MinUddannelse, for at levere bedre undervisning til eleverne, og så leve med dårlig samvittighed og angsten for, at der kommer en leder og banker dig i hovedet. Det påvirker i høj grad arbejdsmiljøet«, fortsatte Sanne Stigsgaard Olsen.

Det var mange i lokalet, inklusive aftenens oplægsholder, enige i:

»Det er frustrerende, når man i forvejen ikke har nok tid til alt for mange opgaver. Det perspektiv er utrolig vigtigt at få frem i debatten. Derfor skal vi have fokus på arbejdsmiljøvinklen«, lød det anerkendende fra Jeanette Sjøberg, der også kunne fortælle, at netop den kritik har ført til ændringerne:

»Forligskredsen har lyttet til den massive kritik af målstyringen og er enige om, at det er gået over gevind. Både ministeren og forligskredsen konstaterede, at læringsmålstyret undervisning er afgået ved døden. De siger, at nu skal der være færre bindende mål og mere frihed til lærerne. Det har hele tiden været den politiske intention«.

Læringsplatformene skal laves om

Undervejs i forløbet, hvor ministeriets rådgivningsgruppe har skullet finde frem til, hvordan de lempede Fælles Mål skal implementeres på skolerne, gik det op for gruppens medlemmer, at det ikke bare er lovgivningen og bekendtgørelserne, der har brug for et gennemsyn. Også de udskældte læringsplatforme skal nu revideres.

»Det blev hurtigt tydeligt, at læringsplatformene er problemet, der får snebolden til at vokse sig større«, lød det fra Jeanette Sjøberg, som kort og kontant konstaterede, at »platformene skal laves om«.

Det budskab fandt i den grad gehør i forsamlingen, hvor blandt andre Marius Terkelsen delte sin oplevelse af læringsplatformene: »Nogle gange føles det, som om det er mulighederne i læringsplatformene og ikke de pædagogiske tanker, der er styrende«, lød det fra læreren på Nordstrandskolen i Dragør.

Men sådan skal det ikke være fremover, forsikrede Jeanette Sjøberg lærerne fra Amagerkredsen om: »Der står ordret i pejlemærkerne, at læringsplatformene alene skal anvendes der, hvor det er fagligt og didaktisk meningsgivende«, forklarede hun om arbejdsgruppens konklusioner.

Mens mange lærere har haft en oplevelse af, at læringsplatformene spændte ben for deres arbejde, gjorde Jeanette Sjøberg det nu helt klart, at den oplevelse skal være fortid: »Udviklingen af teknologier skal understøtte det fagprofessionelle arbejde. Det skal ikke være teknologi for it-systemets, registreringens eller besparelsens skyld. Nu skal der være rum til den professionelle dømmekraft og meningsfuld anvendelse af læringsplatformene«.

Men det, at læringsplatformene nu skal laves om, er ikke nok for Christian Jessen, lærer på Løjtegårdsskolen i Kastrup.

»Har vi accepteret platformene? Mener vi ikke, at de bare skal fjernes? Hvad er Danmarks Lærerforenings officielle holdning?« spurgte han Jeanette Sjøberg, der svarede igen med et spørgsmål: »Tør vi i Danmarks Lærerforening komme med sådan en udmelding? Jeg forstår ikke, hvorfor platformene ikke har været frivillige fra starten, for hvis de er så gode, som man siger, så ville alle lærere have kastet sig over dem«.