Der mangler i den grad en anden stemme som modvægt til den borgerlige tænketank Cepos i debatten om samfundets udvikling. Men DLF kan desværre ikke støtte den nyoprettede tænketank Cevea, fordi den erklærer sig som en centrum-venstre-tænketank.

Sådan lød argumentationen igen og igen, da DLF's hovedstyrelse i sidste uge behandlede en ansøgning om økonomisk støtte. Cevea (Centrum-venstre Akademiet) kalder sig selv en »progressiv centrum-venstre-tænketank, der kæmper for åbne, forpligtende og frisættende fællesskaber«. Målet er, siger man, at etablere et modstykke til den borgerlige, liberale tænketank Cepos (Center for politiske studier).

Om Cepos ved man, at den holdes økonomisk i live af en række erhvervsvirksomheder, men sponsorerne er hemmelige. Cevea støttes af LO, HK og en række andre fagforbund, og man har også søgt DLF om penge. Men forretningsudvalget i DLF havde indstillet til hovedstyrelsen, at foreningen ikke yder støtte.

»Der er stort behov for andre stemmer i debatten om samfundsudviklingen, derfor ville vi også gerne have støttet en ny, alternativ tænketank. Men da Cevea melder ud, at den politisk hører til et bestemt sted i det politiske spektrum, kan vi desværre ikke støtte den«, sagde Anders Bondo Christensen.

Denne principielle holdning var der bred tilslutning til, men Niels Munkholm Rasmussen ønskede, at hovedstyrelsen ser lidt mere nuanceret på sagen. De nyliberale tanker dominerer fuldkommen samfundsdebatten, Den Alternative Velfærdskommission, som DLF støttede, er død, og der er behov for at styrke idédebatten, sagde han og foreslog, at foreningen tegner 30 abonnementer på Ceveas kvartalstidsskrift. Den model kaldte Vivi Hansen »gedulgt støtte«. Per Sand Pedersen og Vivi Hansen ønskede ikke at modtage bladet, mens Lotte Lange sagde, at de enkelte hovedstyrelsesmedlemmer selv kan tegne abonnement på bladet.

»Det er jo den slags, vi har et rådighedsbeløb til«, sagde hun.

For Niels Munkholms forslag om et kollektivt abonnement stemte 14. Seks var imod, og to stemte ikke.

Skæverter om skolen

I diskussionen faldt der en del bemærkninger om tænketankens første udmeldinger om folkeskolen.

»Jeg vil kalde dem 'skæverter', og vi bør vel om nogen være parate til at vise forståelse for begynderfejl«, sagde Niels Munkholm, mens Niels Christian Sauer kaldte det »ærgerligt, at Cevea er kommet så umådeligt klodset fra start«.

På folkeskolen.dk kunne man den 7. november læse, at Cevea mener, at skoler med fordel kan hente nye ledere fra det private erhvervsliv, og at tænketanken ønsker, at undervisningsdelen af lærernes arbejdstid hæves til 60 procent (mens Cepos for eksempel går ind for 42 procent).

»Jeg er glad for, at vi kom med vores indstilling, inden vi læste de udmeldinger«, sagde Anders Bondo og understregede, at forretningsudvalgets indstilling netop var principiel.

»Det handler ikke om at forlange, at Cevea skal være enig med os. Men jeg er ikke imponeret over en arbejdsform, hvor man melder kraftigt ud om skoleforhold blot efter at have talt med en lille håndfuld lærere«, sagde han.