Folkeskolen kan blive en politisk slagmark, hvis regeringen gør alvor af at bryde det brede politiske forlig fra 1993. Denne dybt foruroligende konklusion var der tilslutning til hele vejen rundt på DLF's hovedstyrelsesmøde i sidste uge.

Regering og folketing må påtage sig det fælles ansvar og ikke lægge flere beslutninger ud til kommunerne, siger hovedstyrelsen. Det må ikke blive lokale tilfældigheder, der afgør, om tyrkiske Kaya og somaliske Egal får tilbudt modersmålsundervisning. Det skal fortsat være en ret, ligesom Håkon fra Norge og Heidi fra Østrig har det. Det er også, hvad EU anbefaler. Ligesom international forskning siger, at modersmålsundervisning fremmer elevernes læring og selvværd.

Modersmålsundervisning skal støtte folkeskolens øvrige danske undervisning, og den skal hjælpe børnene til at føle sig hjemme i den kultur, som deres forældre kommer fra. Et solidt kulturelt fundament er en forudsætning for, at man kan vokse op og lære i tryghed.

Diskussionen i hovedstyrelsen blev ikke lang, for man var enige. Men stemningen var alvorlig og trykket. Fordi det lige nu ser ud, som om regeringen Fogh Rasmussen blæser på al sagkundskab og ophæver kommunernes pligt til at tilbyde modersmålsundervisning.

DLF's høringssvar om lovforslaget kan læses på www.folkeskolen.dk

Vrede mod Vordingborg

Vreden mod Vordingborg Kommune stod tykt i lokalet, da Anni Herfort og Karsten Holst gav hovedstyrelsen en grundig gennemgang af forløbet, hvor kommunen truer med at fyre lærernes tillidsrepræsentant på Svend Gønge-skolen. (Se Folkeskolen i sidste uge og www.folkeskolen.dk).

'Det er aldeles uacceptabelt, at en kommune forsøger at slippe af med en tillidsmand, blot fordi man ikke bryder sig om hans indsats, som hele vejen kun har bestået i at insistere på, at aftaler og lovregler skal overholdes. Det er fuldstændig ødelæggende for samarbejdet, og det kan skade det faglige arbejde alvorligt, hvis man ustraffet kan slippe godt fra det', sagde Anni Herfort.

Der var fuld tilslutning til den hidtidige linje, som er, at DLF skal bruge al mulig energi for at modarbejde kommunens beslutning.

Nægter at give lønoplysninger

DLF skal kende lønudviklingen i alle kommuner for at kunne gennemføre foreningens lønstrategi og støtte lokalkredsenes forhandlinger. Men mange kommuner obstruerer kredsenes arbejde ved kun modstræbende at udlevere de lønoplysninger, som kredsene har krav på. Og så får de dem kun på papir - selv om tallene selvfølgelig ligger i elektronisk form.

Derfor er det nødvendigt, at DLF selv samler oplysningerne ind.

'Det er ubegribelig politisk benspænd fra nogle af arbejdsgiverne, og vi skal fortsætte med at presse på. Men indtil det lykkes, må vi selv samle tallene ind', sagde fagligt udvalgs formand, Jon Kowalczyk.

Meget af arbejdet foregår allerede i dag i kredsene, og det kræver både teknik, arbejdskraft og penge. Men der skal ske ændringer i teknikken, og der skal gennemføres kurser. Derfor bevilgede hovedstyrelsen yderligere 120.000 kroner, men inden da skulle man igennem en længere ordveksling. Man var fælles om vreden mod de vrangvillige kommuner, og der var enighed om, at Kommunernes Landsforening som ansvarlig forhandlingspart bør presse kommunerne. Men der var samtidig uenighed om, hvorvidt det vil lykkes at få alle lokalkredse til løbende at taste de mange lønoplysninger ind.

'Ja, det er et stort og besværligt arbejde. Ja, der er nok kredse, der vil undslå sig. Og ja, det er nødvendigt, at vi får tallene', sagde Ole Skov.

Supervision til nye lærere

DLF vil bruge 240.000 kroner på et pilotprojekt om supervision til nyuddannede lærere, besluttede hovedstyrelsen. Men der måtte en afstemning til tillægsbevillingen blev vedtaget med 20 stemmer for, fem imod og en, der undlod.

Projektet er en del af opfølgningen på Arbejdstilsynets kritiske meldinger om skolens psykiske arbejdsmiljø.

'Vi véd, at mange lærere er glade for den hjælp, de har fået gennem supervision. Vi ved også, at en del medlemmer er skeptiske. Og vi ved, at unge og nyuddannede lærere har brug for al den hjælp, de kan få. Derfor vil vi samle nogle erfaringer, som andre så bagefter kan få nytte af', argumenterede Karsten Holst, formand for hovedstyrelsens organisationsudvalg.

Peter Hess-Nielsen var lodret uenig.

'Det er helt utroligt, at man uden videre vil købe sådan en løsning', sagde han og kaldte det 'direkte støtte til regeringens politik om at individualisere alle problemer'.

John Illum efterlyste en sammenhæng og var bange for, at projektet vil gavne for få. Han og flere andre spurgte til opfølgningen. Hvordan skal erfaringerne spredes?

Lotte Lange håbede, at projektets resultater vil kunne få kommunerne til at påtage sig opgaven, og Vibeke Lynge var sikker på, at supervision nytter.

'Det er et godt redskab i kampen for et bedre arbejdsmiljø', sagde hun.

'Jeg tror meget på supervision, men jeg tror ikke på DLF-projektet', sagde Anders Bondo Christensen, som mente, at der kan hentes erfaringer mange andre steder.

Klar til konflikt

DLF er klar til konflikt, hvis det bliver resultatet efter forligsmandens indgreb i de sammenbrudte forhandlinger. Teknikken er klar, konfliktstøtten kan udbetales, konfliktkontingentet kan opkræves, og der skal sættes fuld damp på mødeaktiviteter og andre fælles arrangementer. Det var konklusionen på hovedstyrelsens diskussion, som indeholdt megen ros til sekretariatets hidtidige konfliktforberedelse.

Tre forhold fyldte i debatten: Det vigtige i, at tjenestemænd ikke kan pålægges konfliktramt arbejde, alles ansvar for, at alle DLF-medlemmer oplever, at det er en fælles kamp, og behovet for et tæt samarbejde med alle andre kommunalt ansatte. Hvis konflikten bliver en realitet.