Debatten om ændring af læreruddannelsen skal tage udgangspunkt i folkeskolens behov, står der i et udspil, som DLFs hovedstyrelse vedtog på et møde i sidste uge. I hovedpunkter siger forslaget, at:

uddannelsen fortsat skal være en enhedslæreruddannelse,

der skal være tre linjefag i stedet for fire,

den almene lærerfaglighed skal styrkes,

uddannelsen skal forankres i folkeskolens dagligdag,

der skal indføres et nyt fællesfag, »Sprog og Læsning«, og

uddannelsen skal have en obligatorisk overbygning.

Jon Kowalczyk har været formand for den arbejdsgruppe, der har forberedt udspillet. I præsentationen slog han fast, at folkeskolen har en ambitiøs målsætning, som er fælles for hele skoleforløbet. Derfor er indblik i det samlede skoleforløb en vigtig del af lærerfagligheden, og derfor skal man holde fast ved enhedslæreruddannelsen, sagde Jon Kowalczyk. Ikke som en lærer, der i alle tilfælde skal følge eleverne fra 1. til 10. klasse. Men som en uddannelse, der sikrer, at læreren er kvalificeret til at arbejde med både små og store elever.

»Det giver den fleksibilitet, som arbejdsgiverne taler så meget om«, sagde han.

Der skal fokus på elevernes læsefærdigheder i hele skoleforløbet og i alle fag, siger DLFs hovedstyrelse i oplægget. Det samme gælder undervisning af tosprogede elever og dansk som andetsprog.

»De grundelementer, der skal til, er det ikke nok, at dansklæreren har. De skal være almene lærerkvalifikationer«, sagde Jon Kowalczyk som begrundelse for at indføre et nyt, fælles grundfag, »Sprog og Læsning«.

I oplægget, som hovedstyrelsen gav fuld tilslutning til, slås det fast, at lærernes faglige niveau er afgørende for skolens undervisning. For at give de studerende bedre muligheder for den nødvendige faglige fordybelse foreslår DLF derfor, at antallet af linjefag skæres ned fra fire til tre. Og for at hjælpe nyuddannede til bedre at kunne håndtere hverdagens problemer professionelt foreslår foreningen at forlænge læreruddannelsen med en obligatorisk overbygning på et halvt til et helt år, hvor man kombinerer teori og praksis. De studerende skal som i dag forlade seminariet efter fire år. Efter cirka et års arbejde skal nyuddannedede så, sideløbende med at de arbejder i folkeskolen, gennemføre en række forløb på et center for videregående uddannelse. Emnerne skal blandt andre være skole-hjem-samarbejde, specialundervisning og indskolingspædagogik.

De lærerstuderendes formand, Laust Westtoft, understregede, at praktik er et fag i uddannelsen. Derfor skal man have en fast underviser, der er uddannet praktiklærer.

»Al praktik skal ikke nødvendigvis foregå på samme skole, men den studerende skal have fast tilknytning til en skole gennem hele uddannelsen. Der skal være et ordentligt grundlag for fjerdeårsbedømmelsen. Hvis man for eksempel har kristendomskundskab som linjefag, har man måske syv forskellige praktiklærere. Hvem skal så give den endelige bedømmelse af den studerende?« spurgte han.

Læs DLFs udspil om læreruddannelse på www.dlf.org

thejsen@dlf.org

I Lærerforeningen arbejdes der på højtryk med at vurdere konsekvenserne af en kommunalreform. Hvordan kan man sikre, at børn, der går på amtslige specialskoler, ikke stilles ringere, når/hvis amterne nedlægges? Der er allerede i dag problemer med retssikkerheden for forældre til elever med handicap, hvis de vil klage over afgørelser. Det problem kan blive endnu større, når det amtslige led falder bort. Hvordan sikres det, at de faglige specialmiljøer opretholdes? Hvordan sikres lærere og ledere på amtskommunale skoler? Hvordan skal arbejds- og ansvarsfordeling være mellem kommuner og regioner?

Den slags spørgsmål arbejdes der med både på tværs af sekretariatets kontorer og i de tre politiske udvalg, og om kort tid meldes der ud om arbejdet til kredsene.

»Som forening skal vi ikke blande os i, hvor stregerne skal trækkes på landkortet, men vi skal gøre, hvad vi kan for at holde politikerne fast på, at det er indholdet og kvaliteten, der skal være styrende for, hvor stregerne skal trækkes«, sagde Astrid Schjødt Pedersen. Som formand for organisationsudvalget har hun ansvar for arbejdet med at sørge for, at DLFs struktur indrettes, så den matcher en ny kommunal struktur.

Vivi Hansen og Lotte Lange understregede begge, at det er vigtigt ikke at gå i panik over, at der nu sker en række ændringer.

»Foreningen skal følge udviklingen nøje, og det er vi godt i gang med, så der er ingen grund til panik«, sagde Lotte Lange.-th

Anders Bondo Christensen fortalte hovedstyrelsen om de arbejdstidsdrøftelser, der er blevet ført med KL. Anders Bondo var meget forundret over de voldsomme udmeldinger i KLs blad »Danske Kommuner« (se Folkeskolen i sidste uge). Ifølge bladet har Anders Bondo brug for et nyt forhandlingsmandat, og DLFs opfattelse af ledelse er meget gammeldags.

Der blev udtrykt både forundring og vrede i hovedstyrelsen over, at man skulle læse den slags udmeldinger. Forhandlingerne er overhovedet ikke kommet i gang, og beskrivelsen af DLFs ledelsespolitik blev kaldt både »fortegnet« og »en karikatur«.

Se interview med Anders Bondo Christensen og Lederforeningens formand, Jens Færk, side 8 og 10.-th

Den 2.-3. september holder DLF kongres om kravene til den næste overenskomst, men hovedstyrelsens faglige udvalg har allerede længe arbejdet med forhandlingsstrategien og med at forberede medlemsdebatten om opstilling af kravene. Forslagene skal besluttes på hovedstyrelsens møde i april, og kort efter skal de drøftes på et møde for alle kredsformænd. Men hovedstyrelsen havde en første diskussionsrunde. Anders Bondo opfordrede til at drøfte de mange dilemmaer, som der senere skal tages stilling til. Diskussionen var livlig. Og lang. Lars Busk Hansen sagde, at »religion er anledning til mange krige«. Det bør man undgå i den kommende debat om overenskomst og lønkrav, mente han.

John Illum mindede om, at foreningens arbejds- og principprogram slår fast, at der skal arbejdes for lønforbedringer for alle grupper. Så det må være et krav, der udløser en konflikt, hvis det ikke imødekommes, mente han.

Når kongressen har vedtaget kravene i september, begynder forhandlingerne med arbejdsgiverne få dage efter.-th