Kongresformen skal drøftes
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Da hovedstyrelsen i sidste uge evaluerede kongressen i september, var der forskellige meninger om forløbet:
»Man var rigtig glade for gruppedrøftelserne på kongressen«. »Nej, gruppesnak hører ikke hjemme der, en kongres er et besluttende organ«. Men meldingen fra baglandet om Morten Albæk var overalt den samme: Hans tale havde været rigtig god. Til gengæld sagde en del, at debatten havde været »tam«.
»Kommunikationschefens arbejde er lykkedes, og strategien med dialog og regionale møder for tillidsrepræsentanter fungerer rigtig godt. Men vi manglede det gode, verbale slagsmål«, mente Lotte Lange.
Flere medlemmer fremhævede, at der ikke havde været kød nok på programmet til to dage, men at det var meget positivt, at gruppearbejderne havde givet dialog på tværs af geografi, fraktioner og alder.
Lars Busk Hansen foreslog, at erfaringerne bliver samlet hurtigt op, så man kan diskutere fordelene ved kun at have kongres hvert andet år og holde fast ved alligevel at mødes hvert år. Måske til en konference for de kongresdelegerede, så den tværgående kontakt og dialog kan blive udbygget.
»Hvis vi i god tid går ud med forslag til, hvordan vi kan modernisere kongressen og mødeformerne, så tror jeg, at diskussionen undervejs kan skabe enighed om ændringer, der kan få de to tredjedeles flertal, som vedtægterne kræver«, sagde han.
tt@dlf.org