Fra januar 2010 består forretningsudvalget (FU) i Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse af formand Anders Bondo Christensen, næstformand Stig Andersen, formanden for skole- og uddannelsespolitisk udvalg, Dorte Lange, formanden for organisations- og arbejdsmiljøudvalget, Per Sand Pedersen, og formanden for overenskomstudvalget, Gordon Ørskov Madsen. De fire mænd og den ene kvinde - fire jyder og en sjællænder - er Danmarks Lærerforenings daglige ledelse de næste to år.

Gordon Ørskov blev på hovedstyrelsens møde kort før jul valgt med Vivi Hansen som modkandidat.

Generationsskifte og kontinuitet

Efter hovedstyrelsesvalget for to år siden besluttede man dengang, at valget af de tre FU-medlemmer - ud over for- og næstformanden, som er valgt af kongressen - kun skulle gælde for halvdelen af den fireårige valgperiode - altså frem til årsskiftet 2009-2010. Begrundelsen var, at det ville gøre det muligt at begynde et generationsskifte, og at eventuelle nye medlemmer i forretningsudvalget kunne få en toårig funktionsperiode.

»Vi ved selvfølgelig ikke, hvilken hovedstyrelse der bliver valgt om to år, eller hvordan den vil prioritere. Men jeg mener, at vi er forpligtede til at give den mulighed for kontinuitet i arbejdet«, sagde Anders Bondo, som sammen med næstformanden foreslog genvalg af Dorte Lange som formand for skole- og uddannelsespolitisk udvalg, og at Per Sand skulle vælges som formand for organisations- og arbejdsmiljøudvalget - en post, han har været konstitueret i to måneder, fordi Astrid Schjødt har været sygemeldt. Som formand for overenskomstudvalget foreslog de Gordon Ørskov.

Dorte Lange og Per Sand blev valgt uden modkandidater, mens Gordon Ørskov måtte i kampvalg med Vivi Hansen.

»Det er godt med kontinuitet, derfor stiller jeg op«, sagde Vivi Hansen og slog på sine solide erfaringer med lokale forhandlinger.

»Og så kan jeg vist sige, at jeg i min kreds har udviklet og indgået gode arbejdstidsaftaler, som har været med til at bane vejen for principperne i den centrale aftale«, sagde hun og fremhævede, at hun ønsker lærernes arbejdsmiljø mere i fokus og gerne vil være med til at følge op på arbejdstidsaftalerne.

Gordon Ørskov kaldte de nye arbejdstidsaftaler et strategisk godt afsæt for fremtidige forhandlinger.

»Sammen med arbejdsgiverne skal vi give lærerne professionelt råderum og sætte fokus på arbejdstrivsel som modpol til kontrol og styring«.

Sammenhængen mellem professionsstrategi og overenskomst skal udbygges, ligesom der er brug for kreative ideer til at slippe ud af lønkonkurrence som ledelsesredskab, mente han. Retten til efteruddannelse skal være en del af overenskomsten, og folkeskolen skal »tænkes ind som forudsætninger for velfærdsstaten«.

DLF og Skolelederne må komme med klare udmeldinger om ledelse af professionen, lød en af Gordon Ørskovs konklusioner: »Stram styring efter virksomhedsmodeller skal afløses af kvalificeret ledelse«.

Ingen nye lønaviser

John Illum mindede om, at Dorte Lange, Gordon Ørskov og Per Sand tidligere har været med til at udgive alternative lønaviser i opposition til DLF's ledelse, og at de nu vil udgøre et flertal, hvis de alle tre kom i forretningsudvalget.

De svarede, at de ikke har planer om nye lønaviser.

»Der er løbet meget vand i åen siden dengang, og vi er i en anden fagpolitisk situation nu«, sagde Gordon Ørskov. Dorte Lange svarede, at den politik, som kom til udtryk i lønaviserne, ikke længere er oppositionel. Den er nu DLF's lønpolitik.

Det sidste var overenskomstudvalgets formand Lotte Lange enig i. Men det skyldes ikke lønaviserne, mente hun.

»Det projekt var vi i gang med, længe inden I kom på banen«, sagde hun og støttede Vivi Hansens kandidatur. Det samme gjorde Astrid Schjødt.

»Vivi er hammerdygtig, kreativ i sine opgaveløsninger og klar i udmeldingerne«, sagde Astrid Schjødt, der fremhævede Vivi Hansens store betydning for tilblivelsen af de nye arbejdstidsaftaler, mens Lotte Lange pegede på, at FU uden Vivi Hansen vil bestå af fire mænd og kun én kvinde. Der er beskæmmende, når en kompetent kvinde stiller op, mente hun og fremhævede Vivi Hansens »brede erfaring og kæmpeindsats i overenskomstudvalget«.

Birgitte Baktoft følte sig usikker på valget. Hvor skal de kritiske spørgsmål komme fra? spurgte hun.

»Tre udvalgsformænd, der har lavet lønavis sammen og gået i samme formandsskole. Det ligner for meget et 'kærlighedsteam', som man fraråder i folkeskolen«, sagde hun (Per Sand gik på DLF's uddannelse for kredsformænd i 1992, Dorte Lange og Gordon Ørskov i 2002, Redaktionen).

Det fik næstformand Stig Andersen til at minde om, at en tidligere formand (Martin Rømer, Redaktionen) engang havde sagt, at man ikke sidder i hovedstyrelsen, fordi man elsker hinanden, men for at fremme politiske synspunkter.

»Det her handler ikke kun om, hvem man er mest enig med, men om hvem man tror, der kan klare det bedst«, argumenterede Stig Andersen.

Brug for alliancer

Anders Bondo kunne tilslutte sig alt det positive, der var blevet sagt om Vivi Hansen.

»Jeg har arbejdet tæt sammen med Vivi, mens Stig og jeg har tilhørt forskellige fløje. Niels Munkholm kom også i hovedstyrelsen som en form for opposition. Men i dag bidrager alle til debatten - og til enigheden«, sagde Anders Bondo og fremhævede Gordon Ørskovs evne til at skabet alliancer både fagpolitisk og lokal- og landspolitisk. Det har DLF brug for, mente han.

Ved afstemningen fik Gordon Ørskov 16 stemmer, Vivi Hansen fik syv, mens to medlemmer stemte blankt.

Gordon Ørskov Madsen har været formand for Århus Lærerforening siden 2002, mens Per Sand Pedersen blev formand for Sønderjyllands Amstkreds i 1992 og for Aabenraa Lærerkreds i 1996.

Astrid Schjødt Pedersen og Lotte Lange har været medlem af forretningsudvalget i henholdsvis ti og seks år. Ingen af dem genopstillede til forretningsudvalget.