På Danmarks Lærerforenings kongres i 2019 var der kampvalg til næstformandsposten i Danmarks Lærerforening, men flere delegerede gav udtryk for utilfredshed med processen.

Dengang stod formand Anders Bondo Christensen til genvalg uden modkandidat, men gav inden valget til næstformandsposten mellem Morten Refskov og Dorte Lange udtryk for, at han ikke ønskede at fortsætte, hvis ikke sidstnævnte opnåede genvalg.

Et par måneder senere skulle medlemmerne vælge ny hovedstyrelse, og flere gav udtryk for utilfredshed med et valgsystem, hvor de enkelte lærerkredse anbefaler deres medlemmer at stemme på enkelte kandidater, selvom alle er på valg i hele landet.

Sidste år gik Anders Bondo så af, og der var kampvalg til formandsposten - og bl.a. på folkeskolen.dk gav flere lærere udtryk for ønske om at få lov at stemme ved formandsvalget.

Lærerforeningens hovedstyrelse lovede på sidste års kongres at undersøge, om de nuværende valgregler eventuelt skal ændres.

Der blev gennemført to fokusgrupper, som organisationsudvalg og hovedstyrelse efterfølgende kiggede på. Men der blev ikke fremsat nogen ændringsforslag på kongressen i år.

Debat: Direkte formandsvalg, tak 

"Det var som om, at debatten sluttede dér. Jeg havde håbet, der var kommet noget mere konkret her på kongressen. Efter min overbevisning er det kongressen, der skal diskutere og træffe beslutning om valg til formands- og næstformandsposten. Jeg vil opfordre til, at det kommer på dagsordenen til næste kongres", lød det fra Flemming Pedersen fra Århus Lærerforening.

Delegeret lover ændringsforslag på næste kongres

Især når det kommer til valget til formand og næstformand i foreningen hører han mange medlemmer undre sig over, at de ikke har direkte stemmeret, men af de to poster besættes ved valg på kongressen, fortalte han.

Kongresdelegeret for den lokale lærerforening i Køge og Stevns Peter Bilde deltog også i fokusgrupperne, fortalte han fra talerstolen.

Og han slog fast, at han på vegne af de sjællandske lærerkredse i samarbejdet Sjælland på Tværs på næste års kongres vil fremsætte forslag om ændringer til Danmarks Lærerforenings vedtægter om hovedstyrelsesvalg.

"Ingen i fokusgruppen syntes, det var særlig demokratisk, at man har et landsvalg, men at kredsene anbefaler en kandidat, så de har et hovedstyrelsesmedlem de kan få fat i og bruge", sagde han.

"Så jeg blev overrasket, da jeg så, at hovedstyrelsen kom til den konklusion, at der var så få deltagere, og at forslagene stak i så forskellige retninger, at der ikke ville kunne opnås flertal, og at arbejdet derfor blev indstillet".

"Vinderne af valget skal ikke evaluere det"

Andreas Ravn Skovse fra Århus Lærerforening var også med i en af fokusgrupperne inden sommerferien. Og også han mener, at der er grund til at kigge på reglerne for valg til foreningens hovedstyrelse og undrer sig over, at der er taget beslutning om at lukke arbejdet med at evaluere de nuværende regler.

"Min påstand er, at det ingen mening giver at snakke om et geografisk bagland, når man er valgt ved et landsvalg. Det synes jeg simpelthen er mærkeligt", sagde han fra talerstolen og tilføjede:

"Når man beder vinderne om at evaluere et valg, når man frem til, at valget er afholdt på en god måde".

Formand for Greve Lærerforening Tina Beck-Nilsson deltog også i fokusgruppen, og også hun gav udtryk for, at arbejdet med at kigge valgreglerne efter i sømmene bør fortsætte.

"To fokusgrupper er altså uambitiøst efter min mening. Jeg har større forventninger til den hovedstyrelse, jeg ellers synes gør et rigtig godt stykke arbejde", sagde hun.

Hovedstyrelsen: Der findes ikke én ideel valgmetode

Hovedstyrelsen har ikke kunnet lande på et fælles forslag til nye valgregler, som man troede på ville give en bedre valgmetode, forklarede formand for arbejdsmiljø- og organisationsudvalg Thomas Andreasen.

"Der er ikke én ideel metode, der er hævet over enhver tvivl. Vi skal gerne i udvalget og senere i hovedstyrelsen og på kongressen have en fornemmelse af, at det kan bære igennem. At det ikke bare er nogle få, der synes, at et forslag er godt", sagde han.

Han understregede, at hovedstyrelsen har taget drøftelsen og kigget mod andre organisationer for at se, om der er anderledes valgregler der, man kan lade sig inspirere af i Danmarks Lærerforening.

Desuden har hovedstyrelsen drøftet, om køn bør indgå i valgreglerne, om hovedstyrelsesvalget ikke skal være et landsvalg, og om der skal være tidsbegrænsning på, hvor længe man skal kunne beklæde en tillidspost i foreningen.

"Men det er helt korrekt, at vi i vores drøftelser i organisationsudvalget og vores tilbagemelding til hovedstyrelsen har lagt vægt på, at det strittede i mange retninger i fokusgrupperne. Og derfor har vi konkluderet, at vi ikke ser et forslag, som ville kunne forandre valget til hovedstyrelse eller formand og næstformand", sagde han.

Derfor er Thomas Andreasen også tilfreds med udmeldingen fra Peter Bilde om at fremsætte et konkret forslag til vedtægtsændringer på næste kongres, understregede han.

"Det var egentlig vores ide med at sige helt åbent og ærligt, at vi ikke kommer med et forslag fra hovedstyrelsen. Og så må andre så at sige tage den på sig og fremlægge noget til næste kongres", sagde han og understregede, at Danmarks Lærerforenings sekretariat står til rådighed, hvis der melder sig tekniske spørgsmål i udformningen af forslaget.

"Men jeg håber, at kongressen er med på de politiske betingelser. Vi kan ikke levere et forslag fra hovedstyrelsen".