Afstemningen til hovedstyrelsesvalget slutter på tirsdag kl. 16. Afstemningen foregår elektronisk.
Foto: Tomwang112/istock
Hver tredje lærer har nu stemt til hovedstyrelsesvalget
Godt halvvejs inde i valget til Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse har 32 procent af medlemmerne afgivet deres stemme. I Århus Lærerforening forsøger de at få en endnu højere stemmeprocent med en gavekurv.
HOVEDSTYRELSESVALG 2019
Hovedstyrelsen består af DLF's formand og næstformand, formandenfor henholdsvis Skolelederforeningen og LærerstuderendesLandskreds, én repræsentant for de pensionerede medlemmer og 18repræsentanter for de aktive medlemmer.
Mens Jørn Kokkendorf bliver fredsvalgt som pensionisternesrepræsentant i hovedstyrelsen, skal de 18 repræsentanter for deaktive medlemmer vælges ved en urafstemning, der slutter den 3.december klokken 16.00.
I 2015 stemte 40,5 procent af Lærerforeningens medlemmer, menshovedstyrelsesvalget i 2011 havde den laveste stemmeprocent i 30 årmed en stemmeprocent på 34,5
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
28 kandidater til 18 pladser. Aldrig har lærerne haft så mange at stemme på til Danmarks Lærerforenings Hovedstyrelse, hvor man som aktivt medlem enten kan bruge sine 18 stemmer på at sammensætte sin egen hovedstyrelse eller give alle 18 til en enkelt favoritkandidat.
Rekordmange kandidater til hovedstyrelsesvalg i Danmarks Lærerforening
Indtil videre har medlemmerne i Vends Herreds Lærerkreds, der repræsenterer lærere i Middelfart Kommune, været flittigst til at logge ind og stemme på, hvem de mener, der skal sidde i hovedstyrelsen de næste fire år. Her er stemmeprocenten på 66,5 procent. Kredsen er skarpt forfulgt af Thy-Mors Lærerkreds, hvor 65,9 procent har stemt.
Stemmeprocenten er i skrivende stund nået over 50 i 12 kommuner.
I den anden ende ligger lærerne i Gribskov og Halsnæs kommune. Her er det kun 7 procent af medlemmerne, der indtil videre har stemt. Det gør Gribskov-Halsnæs til den eneste lærekreds, hvor under 10 procent har stemt.
På landsplan har 17.575 af medlemmerne stemt til Danmarks Lærerforenings hovedstyrelsesvalg, hvilket svarer 32,2 procent.
Århus Lærerforening: Gavekurv skal øge stemmeprocenten
Igen i år har Århus Lærerforening valgt at uddele en gavekurv til de skoler i kredsen, der får den højeste stemmeprocent.
Og for at nogle skoler ikke skal have en alt for stor fordel, har lærerforeningen valgt at give gavekurve ud fra tre grupperinger: Skoler med op til 15 medlemmer, skoler med 16 til 40 medlemmer og skoler med over 40 medlemmer.
"Vi gør det, fordi vi synes, det er vigtigt at stemme til hovedstyrelsesvalget. Både ud fra et demokratisk synspunkt, men også fordi et hovedstyrelsesvalg kan skabe liv og samhørighed på skolerne", siger formand for Århus Lærerforening Jesper Skorstengaard.
Hovedstyrelsesvalg 2019
Vede senest hovedstyrelsesvalg i 2015 stemte 45,3 procent af medlemmerne i Århus Lærerforening. Det var lidt over landsgennemsnittet på 40,5 procent.
Måske skyldtes det, at lærerforeningen allerede dengang delte gavekurve ud - men Jesper Skorstengaard tror i højere grad på, at det er tillidsrepræsentanterne, der får stemmeprocenten op.
"Tillidsrepræsentanten kan til gengæld bruge vores gavekurv som værktøj til at samle kollegaerne omkring hovedstyrelsesvalget. Det er en god måde at få noget at være fælles om, og så giver det også mulighed for lidt godmodig drilleri og konkurrence mellem vores skoler".
Jesper Skorstengaard kan endnu ikke løfte sløret for, hvad der kommer til at være i gavekurven.
"Men der kommer helt sikkert til at være lidt godt til ganen, som man kan dele på lærerværelset", siger han.
Indtil videre har 30,4 procent af de aktive medlemmer i Århus Lærerforening stemt til dette års hovedstyrelsesvalg.
Lige nu er det blandt de små skoler med under 15 medlemmer af Danmarks Lærerforening Alléskolen, der står til at vinde gavekurven i Aarhus. Her har alle 14 medlemmer stemt på deres kandidat til hovedstyrelsen.
Blandt de mellemstore skoler med 16 til 40 medlemmer fører Viby Skole med 89,47 procent, og blandt de store skoler med over 41 medlemmer har 92,59 procent stemt på Elsted Skole.