Lønnen til DLF's politiske top var til debat på kongressen

Forslag om ændringer i DLF-toppens løn nedstemt

Der var mange stemmer for et forslag om, at det skal være DLF’s kongres alene, der fastsætter den politiske ledelses løn. Men flere stemte imod. Også et forslag, der ville have betydet mindre løn til medlemmerne af DLF's hovedstyrelse, faldt.

Offentliggjort Sidst opdateret

Kongresvedtagelse om aflønning afformand, næstformand, forretningsudvalg og øvrigehovedstyrelsesmedlemmer 

Formandens løn fastsættes til løntrin 55 + 229.000 (pr. 31/32000), svarende til 97.715,17 kr. pr. måned.Lønnen procentreguleresi forhold til KTO-forliget, fremover FF-forliget.

Næstformandens løn fastsættes til 78,5 % af formandens løn,svarende til 76.706,40 kr. pr. måned. For øvrige

forretningsudvalgsmedlemmer på anciennitetsløn ydes et tillæg,der svarer til 24,5 % af formandens løn. Beløbet udgør 23.940,21kr. pr. måned.

For øvrige forretningsudvalgs-medlemmer på ny løn ydes ettillæg, der svarer til 28,25 % af formandens løn. Beløbet udgør27.604,53 kr. pr. måned.

For øvrige hovedstyrelsesmedlemmer på anciennitetsløn ydes etomkostningstillæg, der svarer til 7,25 % af formandens løn. Beløbetudgør 7.084,34 kr. pr. måned.

For øvrige hovestyrelsesmedlemmer på ny løn ydes etomkostningstillæg, der svarer til 8 % af formandens løn. Beløbetudgør 7.817,21 kr. pr. måned. Pensionsbidraget følger de kommunalesatser, svarende til 17,3 % af lønnen/honoraret, dog 19,8 % for93-gruppen.

Hovedstyrelsen godkender i hvert enkelt tilfælde eksternrepræsentation, der udløser honorar.

Vedtaget på Danmarks Lærerforenings kongres forsamlet tilmøde den 8. - 10. september 2015

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Vi skal i DLF have en tydelig og gennemsigtig aflønning af vores tillidsvalgte. De skal aldrig kunne beskyldes for at være pampere. De skal aldrig kunne beskyldes for at gå efter 'ben'. Som kongres skal vi sikre, at alle vores valgte får en god og rimelig aflønning".

Sådan lyder begrundelsen fra formand for lærerne i Høje-Taastrup Vibeke Lynge for at indføre et lønsystem for de tillidsvalgte, hvor alle eksterne honorarer modregnes i lønnen fra DLF.

Vibeke Lynge kan ikke huske, om det er tredje eller fjerde gang, hun stiller forslag om, at ændre lønnen til DLF's politiske top, men hun lovede, at "det er absolut sidste gang".

Næstformand for DLF Dorte Lange har sympati for Vibeke Lynges forslag, men talte for, at fagforeningspolitikerne bliver lønnet for den funktion og det ansvar, de påtager sig. Hun understregede, at DLF-politikernes løntillæg er tilgængelige for alle på DLF's hjemmeside.

Men Vibeke Lynge kunne berette, at da hun havde tjekket honorar-oplysningerne, viste det sig, at beløbene ikke stemte overens med virkeligheden.

 

Støtte til Høje-Taastrup-forslag

Formand for Københavns Lærerforening og medlem af DLF's hovedstyrelse Jan Trojaborg, formand for Ballerup Lærerforening Morten Refskov og formanden for Frederiksberg Lærerforening Ane Søegaard gik på talerstolen for at støtte forslaget fra Høje-Taastrup-kredsen.

"For mig handler det her om det helt principielle", siger Ane Søegaard og fortæller, hvordan det er Frederiksberg Lærerforenings generalforsamling, der bestemmer, hvad formanden skal have.

Formand for DLF Anders Bondo Christensen anbefalede, at man stemte mod Vibeke Lynges forslag.

"Jeg synes generelt vi i fagbevægelsen har en holdning om, at hvis man påtager sig et ansvar, så bliver det også honoreret. Det er et af de værdiparametre, som man får løn ud fra. Jeg har altid i denne debat været ked af, at man kalder det 'ben'. For mig er det ikke et ben at være formand for Lån og Spar Banks bestyrelse. Det er et ansvarsfuldt job".

Mange stemte for forslaget, men flere stemte imod, og dermed blev forslaget forkastet.

Delegeret: Tillidsvalgte bør ikke have kompensation for tabt undervisningstillæg

Peter Bilde fra Lærerkreds 44, der dækker Køge og Stevns, foreslog en lønmodel, der giver mindre lønstigning til hovedstyrelsesmedlemmerne end, de selv foreslog.

"Mit forslag giver ikke en besparelse for foreningen og dog - jeg har stillet det, fordi der med hovedstyrelsens forslag er tale om en merudgift på omkring 150.000 kroner om året", sagde Peter Bilde.

Det forslag, hovedstyrelsen stiller, giver DLF en merudgift på omkring 150.000 kroner om året til løn til hovedstyrelsen fra 1. august 2015. Det sker på grund af det nye undervisertillæg, som lærerne fik i forbindelse med  overenskomsten, lyder begrundelsen fra Peter Bilde.

DLF's politiske ledelse skrumper

"Fra 1. august har tillidsvalgte fået uforholdsvis meget i samlet løn i forhold til de almindeligt undervisende lærere", siger Peter Bilde. "OK15 giver altså en de facto lønforhøjelse til tillidsvalgte, hvis der ikke skæres i tillæg. Mit bud giver et forslag til aflønning af hovedstyrelsen. Aflønning ude i kredsene besluttes på generalforsamlinger løbende".

(Se Peter Bildes model via link til højre for denne artikel).

Hovedstyrelsesmedlem Dan Løwe støttede forslaget.

"Vi er i en situation, hvor vi i DLF har stor fokus på økonomien. Hovedstyrelsens forslag vil koste 150.000 kroner som minimum. Vi har muligheden for at rette op på det nu og her, så det synes jeg, vi skal gøre".

Næstformand Dorte Lange argumenterede for, at kongressen stemte mod forslaget og forklarede, at den nuværende lønmodel ikke er en kompensation for tabt undervisningstillæg", siger hun.

Kongressen stemte Peter Bildes forslag ned, og dermed  blev hovedstyrelsens forslag til aflønning vedtaget.