Forkæmper for mindre medlemsgrupper fylder 60

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

»Hvad med de små medlemsgrupper?«

Det spørgsmål stiller Jens Skovmand igen og igen i både DLF's hovedstyrelse og overenskomstudvalg. For ingen skal være i tvivl. Jens Skovmand kæmper for de mindre medlemsgrupper. Han kæmper især for bedre vilkår for voksenspecialundervisere, men også for social- og sundhedsundervisere, lærere på UU-centre (Ungdommens Uddannelsesvejledning), lærere på specialskoler og konsulenter med flere. Den 6. maj fylder han 60.

Jens Skovmand er ansat lærer ved den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU), selv en af de mindre medlemsgrupper i Danmarks Lærerforening. Efter 15 år i folkeskolen og på en specialskole begyndte han i 1998 at undervise ved voksenspecialundervisning og STU. Jens Skovmands faglige arbejde udspringer i dag fra Hillerød Lærerkreds. Han har tidligere været hovedstyrelsesmedlem i fagforeningen S81, som blev lagt sammen med DLF i 2007. Han har også erfaring fra kredsarbejde i Hørsholm og København. Siden 2012 har han råbt højt for at sikre bedre vilkår for de mindre medlemsgrupper i DLF's hovedstyrelse. Jens Skovmand bor i Hørsholm, er gift og har to voksne børn og skriver Skovmands blog på folkeskolen.dk