Politikerne bag folkeskoleforliget vil styrke dansk og matematik og øge fokus på sundhed, integration og bekæmpelse af mobning. Ved at skære i klassens tid opnår man præcis det modsatte, mener Danmarks Lærerforening. De Klare Mål for folkeskolens obligatoriske emner som færdselslære, seksual- og sundhedslære udkommer om kort tid, og samtidig lægger politikerne nu op til at beskære klassens tid - den eneste tid på elevernes skema, som specifikt er beregnet til den type undervisning samt sociale opgaver. Omfanget af de særlige opgaver af social og praktisk karakter i forhold til klassen er blevet større snarere end mindre.

Derfor vil denne ændring i realiteten indebære en reducering af tiden, klasselæreren underviser i, typisk dansk', skriver DLF i sit høringssvar om de planlagte ændringer af folkeskoleloven.

Lærerfor-eningens hovedstyrelse mener ikke, at ind-førelse af engelsk allerede i 3. klasse er den rette prioritering, når det sker delvist på bekostning af klassens tid.

DLF undrer sig også over, at man på én gang beslutter, at begrebet én undervisningstime fremover skal dække over 60 minutter, og at elever fra 1. til 3. klasse maksimalt må gå i skole seks timer. Med frikvarterer og spisning risikerer eleverne altså en skoledag fra klokken 8 til 16.

Men sådan er teksten ikke ment, understregede Socialdemokraternes skoleordfører Carsten Hansen før jul over for folkeskolen.dk: 'Når vi har ønsket et maksimum, har det jo lige præcis været for at undgå, at børnene skulle gå for længe i skole'.

KL mener i sit høringssvar, at lovforslaget lægger op til en 'centralistisk dobbeltstyring' af folkeskolen, fordi loven fokuserer stærkt på både timetal og faglige mål: 'Minimumstimetal, og hvornår børnene skal undervises i de enkelte fag, er ikke i sig selv med til at sikre kvaliteten', skriver KL

Staten må betale

Lærerforeningen foreslår, at man gør loven mere fremtidssikret ved at lægge elevernes frikvarter ind i årsnormen for undervisning - det vil sidestille Danmark med mange andre lande og give større fleksibilitet og mulighed for fordybelse, hvis elever og lærere i fællesskab selv kan lægge de nødvendige pauser ind, når de passer ind i undervisningsforløbet.

DLF lægger vægt på, at det i lovforslagsbemærkningerne er understreget, at trinmål er mål, der skal arbejdes hen imod, og at målene derfor ikke er absolutte i forhold til det enkelte barn, og at det er lærerteamet eller den enkelte lærer, der har ansvaret for, hvordan målene nås. De nye bindende trinmål bygger på de eksisterende delmål, som er fastlagt ud fra de nuværende vejledende timetal. Derfor er det nødvendigt, at de vejledende timetal nu bliver til bindende minimumstimetal, mener Lærerforeningen. Den logik peger KL også på i sit høringssvar og skriver, at hvis det er lovens intention at knæsætte de vejledende timetal som nye minimumstimetal, så må staten give fuld økonomisk kompensation til kommunerne.

kravn@dlf.org