»Da vi sidste år spillede ud med vores ønsker til læreruddannelsen, var det en målsætning at få sat et gennemtænkt forsøg i gang, som kan vise vej mod en kommende revision af uddannelsen«, sagde Anders Bondo Christensen, da DLF's hovedstyrelse i december diskuterede de mange forslag til alternative læreruddannelser, der er poppet op.

DLF arbejder aktivt for en femårig læreruddannelse på universitetsniveau, hvor der er tæt sammenhæng mellem linjefag, praktik og pædagogik. Og det skal være en uddannelse, som tilbydes over hele landet, understregede formanden. Men det er bestemt ikke det, der lægges op til i det udspil til en smal étlinjefagsuddannelse, som Aarhus Universitet har søgt om godkendelse til. (Akkrediteringsrådet har efter hovedstyrelsens møde givet en positiv tilbagemelding til Aarhus Universitet. Redaktionen).

En såkaldt »superlæreruddannelse«, som Københavns Kommunes overborgmester agiterer for, vil heller ikke kunne leve op til folkeskolens behov. Ritt Bjerregaard ønsker at tiltrække lærere til hovedstaden og er, har hun selv erklæret, ligeglad med, hvilke konsekvenser det måtte få andre steder. Der er tilsyneladende flest muligheder i et forslag fra Århus Lærerseminarium. Man ønsker at styrke fagligheden, man vil bevare det klart professionsrettede og gøre uddannelsen femårig. Men det er et lokalt initiativ, som der ikke nødvendigvis er landsdækkende perspektiver i, lød vurderingerne på decembermødet i DLF's hovedstyrelse.

Problemet med de mange forslag er, at der kan opstå en uskøn mosaik af helt forskellige læreruddannelser. Det vil hverken blive til fordel for de unge mennesker, der vælger uddannelserne, eller den folkeskole, som skal aftage dimittenderne.

Hovedstyrelsen vurderer, at en smal læreruddannelse med stor sikkerhed vil få fiasko ude i skolen. Det vil ramme de mennesker, der tager uddannelsen, og samtidig gøre det vanskeligt at komme igennem med andre, ordentligt gennemarbejdede forsøgsordninger med en femårig uddannelse, som der er behov for, lød det advarende i hovedstyrelsen.