»Det nytter ikke at gribe efter tyve bolde, hvis du ikke har en kurv at lægge dem i«
»Skolen har de seneste år været igennem en enormt accelererende udvikling, hvor blandt andet målstyring, karakterkrav, centralisering og new public management har ført folkeskolen på en farlig kurs. Den udvikling er folkeskoleidealet blandt andet et modsvar til. Her bruger vi vores faglige viden om undervisning og skolen til at beskrive, hvilken skole vi ønsker, og hvad den bør tage vare på«, fortæller Jeanette Sjøberg om folkeskoleidealet, der skal præsenteres og vedtages på Danmarks Lærerforenings kongres i starten af oktober.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Folkeskoleidealet klar til at møde verden: »Vi har skrevet den viden ned, som lærerne tager for givet«
De ti punkter i det nye ideal skal ifølge Jeanette Sjøberg medvirke til at sætte en ny fælles retning for fremtidens folkeskole. Det nytter nemlig ikke at gribe efter tyve bolde, hvis man ikke har en kurv at samle dem i, forklarer hun.
»Der bliver talt meget om folkeskolen, men næsten aldrig som en helhed. Dermed får vi sjældent skabt et helhedsbillede af, hvorfor vi driver skole. I stedet tager politikere og debattører ofte fat i enkelte aktuelle problemstillinger og forsøger at løse dem med et quickfix«, siger hun og understreger, at både politikere, organisationer og forvaltninger selvfølgelig både kan og skal have en holdning til folkeskolen.
»Problemet er, at for mange af de seneste års tiltag er blevet besluttet, uden at lærernes viden er blevet involveret. Derfor håber vi, at vores samarbejdspartnere vil tage godt imod folkeskoleidealet, og at det bliver muligt at få det ud til drøftelser på lærerværelset, til skolebestyrelsesmøder, i skolelederforsamlinger og mange andre stedet«.
Ifølge Jeanette Sjøberg kommer idealet også til at have betydning for Danmarks Lærerforenings skolepolitiske arbejde fremadrettet.
»Arbejdet har gjort os skarpere på, hvad vi som fagforening mener om folkeskolens indhold og lærernes opgave. Idealet er professionens bud på de mange vigtige opgaver, som skolen skal løse. Lærerrollen er ligeledes under forandring, fordi de mange nye indsatser og dagsordener fjerner opmærksomheden væk fra lærernes primære opgaver«.
»Jeg har mødt mange lærere, som har svært ved at se sig selv i den skole, vi har nu. Men når de har hørt om folkeskoleidealet, har de fået lys i øjnene. At undervise i fagrækken, danne eleverne, skabe gode fællesskaber og give eleverne en god barndom er alt sammen beskrevet i folkeskoleidealet - og samtidig er det også argumenter, jeg har hørt lærerne bruge, når de skal forklare, hvorfor valget faldt på læreruddannelsen«.
Er der nogle af punkterne i folkeskoleidealet, som du gerne vil fremhæve?
»Jeg synes selvfølgelig, at alle punkterne er vigtige. Men jeg er glad for, at vi har fået skrevet folkeskolens demokratiske og sociale ansvar ind i idealet. I Danmark har vi ikke kun demokrati som styreform, men også som livsform. Derfor er det en af skolens vigtigste opgaver at lære eleverne om demokrati gennem undervisning og praksiserfaring. Derudover er folkeskolen der, hvor vi møder mennesker med anderledes kulturer og baggrund end vores egen. På den måde skaber folkeskolen sammenhængskraft i samfundet og lærer os at forstå andre mennesker«.
