Anders Bondo fortalte, at han lige har være til medlemsmøde og fortalt om Ny start-samarbejdet med KL. Det blev mødt med en vis skepsis - og det kan han godt forstå, fortalte han ved sin tale til kongressen.

Bondo: Det kræver hårdt arbejde at genskabe lærertillid til KL

Håndtryk og møder er ikke nok, hvis tilliden mellem KL og lærerne skal genetableres. Samarbejdet skal udmøntes i konkrete resultater, centralt og lokalt, understregede DLF-formand Anders Bondo i sin tale til den kongres, hvor forårets overenskomst skal evalueres.

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Vi er erfaringsramte. Vi kender historien, og det er svært at få etableret den tillid, der skal bygges på. Det er KL's ansvar og det er også vores ansvar. Vi har med vores underskrift forpligtet os til at gøre alt, hvad vi kan for at få etableret den tillid. Alle de fine ord skal udmøntes i handlinger, der kan mærkes ude på den enkelte skole", sagde Anders Bondo til Lærerforeningens kongres i København i dag. Han henviste til resultatet af forårets overenskomstforhandlinger, hvor samarbejdet med KL blev sat på papir i indsatsen Ny Start og en arbejdstidskommission, som skal etablere et grundlag for de kommende overenskomstforhandlinger i 2021.

Det skal Lærerforeningen lære af OK18

Skepsis blandt medlemmer

"I fredags var jeg til medlemsmøde, og vi talte om hele historien. Fra hvordan vi forud for 2013 oplevede en disrespekt for lærerne efterfulgt at et ensidigt lovindgreb - vi kender historien alle sammen. Derfra har vi nu bevæget os over i en situation, hvor vi i sammen med KL forsøger at skabe et godt samarbejde, centralt, lokalt og på den enkelte skole. Alt det fortalte jeg lærerne om på medlemsmødet - og jeg kan godt sige, at jeg blev mødt med en vis skepsis. Det forstår jeg godt. Det er vigtigt, at det hele udmønter sig i nogle helt konkrete resultater på den enkelte skole", sagde DLF's formand til kongressen.

Hvilken skole vil vi have?

Anders Bondo understregede, at der faktisk er sket noget med folkeskolen i det seneste år.

Udviklingsdirektør i KL Arne Eggert har erklæret læringsmålsstyringen stendød. Der er nye vinde i forhold til elevplaner, læringsmål og læringsplatforme. Og Anders Bondo har for første gang i sine 16 år som formand været inviteret til Christiansborg af hele forligskredsen bag folkeskolereformen, fortalte han.

Bondo til forligskredsen: Hav fokus på det, som styrker undervisningen 

"Det er vigtigt at vi også selv diskuterer, hvilken skole vi gerne vi have. Om skolens betydning for det enkelte barn. Det er det, vi taler om, når vi arbejder med vores folkeskoleideal. Vi skal ikke komme med alle løsningerne, men det er professionens folkeskoleideal - og ud fra det kan vi kan vi bedre tage diskussionen med andre om skolen.

Det skal Lærerforeningen lære af OK18

Reformer

"Vi har et udgangspunkt, som vi skal vurdere skolen på. Vi har en folkeskolelov. Der er ikke en eneste anden profession, som har et så detaljeret lovgrundlag. Der er i de år, jeg har været formand, blevet gennemført tre folkeskolereformer. Hver gang er de blev omtalt som omfattende og nytænkende. Ingen af gangene har vi stoppet op og talt om, hvad vi vil med folkeskolen. Det er det, vi gerne vil tale om, når vi udvikler vores folkeskoleideal".

Et fælles billede

Arbejdstidskommissionen skal føre til, at KL og lærerne får et fælles billede af, hvad der sker i folkeskolen.

En lærer fortalte i Politiken om, hvorfor hun var nødt til at forlade sit arbejde i folkeskolen, fordi hun ikke kunne give eleverne den tid og den indsats, som de har krav på, forklarede Anders Bondo kongressen.

"Jeg ved, at rigtig mange lærere oplever det samme, og det er et generelt billede. Men jeg ved også, at der i mange kommuner og i KL er et helt andet billede. Jeg kan ikke bare sige til dem, at mit billede er det rigtige. Skal vi ændre noget, kræver det, at vi har et fælles billede. Det gælder både centralt og lokalt".

"Vi har nedsat en kommission, og den er i gang med det arbejde, som skal skabe et fælles billede. Kommissionen har allerede været ude på skolebesøg - og de skal ud på flere. Det er vigtigt, at de får et godt billede af, hvad der sker. Vi skal hverken give et glansbillede eller et skræmmebillede", sagde Anders Bondo.

En ny hovedorganisation

Han sluttede af med at tale om den nye hovedorganisation, Fagbevægelsens Hovedorganisation, som starter 1. januar. Den skaber ingen forandring i sig selv, understregede han. 

"Jeg har altid haft store visioner for en ny hovedorganisation. Vi skal forene vores kræfter. Jeg ser kæmpestore muligheder i forhold til folkeskolen og også i forhold til vores egne medlemmer. Men vi skal være parat til at se ud over vores egen næsetip. LO har kørt en kampagne for værdien af dagpengene. Vi har ikke mange arbejdsløse lærere, men det er afgørende for den danske flexicurity-model at vi har et godt dagpengesystem", sagde han.

3F-formand: 'Kampen for folkeskolen er for vigtig til at overlade til jer alene' 

Derfor er en ny hovedorganisation selvfølgelig politisk. Men den skal aldrig være partipolitisk,  understregede Anders Bondo. At arbejdet i fagbevægelsen er politisk, viste hele forårets overenskomstforløb, som satte en stopper for en model, hvor arbejdsgiverne ensidigt kunne diktere resultatet af en overenskomst i stedet for at det er en forhandling mellem to ligeværdige parter, sagde Anders Bondo Christensen inden kongressens debat gik i gang.