Ingen arbejdstidsaftale, pres på lærerne fra andre organisationer og et årelangt pres på den danske model, hvor der ellers har været tradition for, at kommunernes og lærernes forhandlere uden lovgivere sætter rammerne for lærernes arbejdsliv.

Det er nogle af de varme emner, som skal debatteres, når lærernes repræsentanter mødes til kongres den 30. og 31. oktober i København.

"Vi skal beskrive de erfaringer, vi har med hele forløbet. Vi skal se på, hvad vi kan lære noget af, og hvad kan vi bruge af erfaringer frem mod OK21", siger formand for Overenskomstudvalget i DLF Gordon Ørskov Madsen.

Han er ikke i tvivl om, at det, at Lærerforeningen ikke nåede i mål med en arbejdstidsaftale, kommer til at få stor betydning for DLF's arbejde fremover. 

"Det vi har allermest fokus på, er at vi ikke kom i mål med arbejdstid. Vi skal have den danske aftale model til at fungere bedre. Vi kan ikke leve med, at overenskomstforhandlinger er så konfliktfyldte, som de er. Vi kan ikke gang på gang lande i Forligsinstitutionen og være på randen af konflikt", siger han og forklarer, at forløbet frem mod overenskomstforhandlingerne i 2021 begyndte i det øjeblik, lærerne havde afgivet deres stemmer om OK18.

Tilbageblik på OK18: "Vi må aldrig slippe den danske model" 

Svært at afstemme medlemsforventninger

Gordon Ørskov mener, at man allerede nu skal i gang med at finde nye modeller for medlemmernes inddragelse i forhold til de krav, som bliver stillet til de kommende overenskomstforhandlinger. Erfaringerne viser, at arbejdstidskravet var meget svært at kommunikere ud. Kravet indeholdt både, at arbejdstiden "... skal understøtte et professionelt lærerarbejde…", og et krav om, at lærerne skulle have: "… rettigheder, som modsvarer øvrige ansattes rettigheder…".

Formuleringen om arbejdstid havde blandt andet som mål at sikre de øvrige organisationers opbakning til kravet, og at medlemmerne forstod, at kravet indeholdt det, de efterspurgte. Men det var svært at komme i mål med, fortæller Gordon Ørskov:

"Vi skulle fortælle medlemmerne, at det var usandsynligt, at vi kom igennem med en arbejdstidsaftale med maksimal undervisningstid og afsat tid til forberedelse. Vi kunne kun få opbakning fra de andre organisationer til at få arbejdstidsregler, som andre faggrupper har. Vi prøvede at skabe realistiske forventninger hos medlemmerne, og alligevel steg medlemmernes forventninger undervejs, fordi organisationerne rykkede tættere sammen, og parolen var 'En løsning for alle'. Det var virkelig svært at forventningsafstemme med medlemmerne i den proces".  

En af de veje, som hovedstyrelsen peger på er, at man fremover må søge efter nye modeller for medlemsinddragelse.

"Vi bliver nødt til at arbejde meget langsigtet. Vi lægger op til at inddrage kredse og tillidsrepræsentanter i, hvordan vi håndterer arbejdstidsspørgsmålet fremover", lyder det fra udvalgsformanden. 

Musketer-ed udfordrede lærerne

En af de ting, som fyldte meget i den offentlige debat var den såkaldte "Musketer-ed". Begrebet betød for lærerne, at organisationerne i fællesskab besluttede at sætte alle forhandlinger på stand-by, indtil, der var realitetsforhandlinger på arbejdstidsområdet. Derudover stod organisationerne sammen om, at der var sikret en parallel lønudvikling i forhold til de private ansatte og sikret betalt spisepause for de grupper, der i forvejen havde den som en del af deres overenskomst.

Statsansattes topforhandler om solidaritetspagt: Jeg efterlader ikke nogen 

Gordon Ørskov er ikke i tvivl om, at 'musketer-eden' lagde et voldsomt pres på arbejdsgiverne og signalerede sammenhold i fagbevægelsen, men den lagde også et stort internt pres på lærernes forhandlere for at nå et aftaleresultat - ikke mindst i Forligsinstitutionen. 

"Vi kunne godt mærke presset fra de andre organisationer. Det har ikke nogen betydning for det resultat, vi fik, men det betød noget for forhandlingsprocessen. Vi var i krydspres. Vi var pressede af arbejdsgiverne, men vi var også presset af de andre organisationer, fordi de gerne ville have, at vi fik et resultat, så vi dermed opnåede et samlet resultat", siger Gordon Ørskov og understreger: "Vi har stadig opbakning fra andre organisationer, og de vil lægge pres på, at der kommer noget ud af arbejdstidskommissionens arbejde".

Bondo efter OK18: LO-enegang var 'tæskedumt og helt unødvendigt' 

Derfor mener han, at man meget vel kan forestille sig, at organisationerne ved de kommende overenskomstforhandlinger igen vil indgå endnu en 'musketer-ed'.

"Har vi ikke løst arbejdstidsproblemet inden 2021, så må vi lave sådan en musketer-ed igen. Vi har gode erfaringer med det. Men vi løb også ind i, at nogle organisationer havde en anden opfattelse, af hvad organisationerne var enige om. Der skal vi nok forsøge at få mere klarhed fra start af".

Kun i 22 kommuner arbejder lærerne efter ren arbejdstidslov 

Mobilisering af medlemmer

I foråret 2018 deltog mange af DLF's medlemmer aktivt i demonstrationer, medlemsmøder og andre aktiviteter i forbindelse med overenskomstforhandlingerne. Flere aktiviteter skete på tværs af organisationer. Hovedstyrelsens evaluering peger på, at den store forventningsopbygning betød, at der var medlemmer og tillidsvalgte, som blev skuffede, da de sammenlignede resultaterne med de forventninger, som var bygget op i forløbet.

"Vi må se på, hvad vi kan gøre anderledes. Vi må prøve at blive skarpere på at kommunikere budskabet ud. For vi har aldrig nogensinde haft en optakt og et forhandlingsforløb, hvor vi har været så grundige, som op til OK18. Men vi må erkende, at kommunikationsopgaven er svær, og vi må prøve at være endnu tydeligere", siger Gordon Ørskov og forklarer, at Lærerforeningen tydeligt mærkede, at der var modsatrettede opfattelser blandt medlemmerne.

"Nogle medlemmer har stadig 2013 under huden, så når vi nærmer os en konflikt, så dukker de oplevelser fra 13 op igen, og de vil gøre meget for at undgå en konflikt, og så har vi også medlemmer, der gerne vil kæmpe til det sidste for at skabe resultater. Det vanskeliggør også vores kommunikationsopgave".

Ny start

Kravet om arbejdstid landede med, at der blev nedsat en arbejdstidskommission med Per B. Christensen som formand. Kommissionens arbejde er i gang, og Per B. Christensen kommer og taler på lærernes kongres. Derudover blev parterne enige om at samarbejde om en "Ny start". KL og Lærernes Centralorganisation gennem fælles undersøgelser forsøge at styrke arbejdsmiljøet, lærernes professionelle kapital, sætte fokus på god undervisning og kompetent ledelse.

Bondo og Bundsgaard vil gøre alt for at få en ny start for folkeskolen 

Og også her er der brug for, at lærere, tillidsvalgte og DLF centralt tager initiativer for at få samarbejdet på skinner:

"Ny start handler om at forstærke samarbejdet mellem tillidsrepræsentanter, skoleleder, kreds og kommune samt mellem KL og DLF. Vi skal have taget fat på de konkrete problemstillinger, som vi kan se. Hvordan kan vi kvalificere arbejdet med digitale læringsplatforme, hvordan kan vi sikre, at nye lærere får en god start på deres arbejdsliv, hvordan kan vi rekruttere og fastholde lærere i folkeskolen? Det er konkrete problemstillinger, som vi gerne vil samarbejde om, og vi er forpligtet sig på at skabe et bedre partssamarbejde på alle planer", siger Gordon Ørskov og peger på, at samarbejdet helst skal ud, så det kan mærkes på alle skoler:

"Samarbejdet har ikke været godt i de senere år. Nu er der mange kommuner, der har taget det her til sig, som mere åben over for dialogen og forpligter sig. Der er andre steder, hvor man ikke lige er nået dertil endnu. Det vil vi selvfølgelig også tale med KL om", siger Gordon Ørskov.

Kongres: Lærerkredse ønsker mulighed for færre generalforsamlinger Kongres: Folkeskoleidealet skal kobles sammen med Ny start