Medlemsinvolvering: Fra nyt køleskab til bedre test af elever

Mandag eftermiddag var kollektiv lønsikring et af de emner, de delegerede til Lærerforeningens kongres kunne drøfte i en række såkaldte udviklingsfora, inden kongressen for alvor skydes i gang tirsdag morgen.

"Den danske model står og falder med, om der er sammenhæng mellem fleksibilitet og tryghed, og vi har de seneste år set forringelser af dagpengesystemet. Andre fagforeninger er begyndt at kigge på, om man ud over at kæmpe mod de forringelser politisk skal gøre noget særligt for egne medlemmer. Det må vi som ansvarlig fagforening tage bestik af og spørge os selv, om vi også skal det, eller om vi ikke skal", lød det fra formand for DLF's overenskomstudvalg Morten Refskov.

Færre end 300 langtidsledige lærere

Debatten tog udgangspunkt i fire oplæg fra først to konsulenter fra Lærerstandens Brandforsikring og Lærernes A-kasse, derefter Thomas Lynge Madsen, analysechef i HK Stat, og Caspar Holm Andersen, økonom i HK Kommunal.

HK Stat og HK Kommunal har haft obligatoriske, kollektive lønsikringer i henholdsvis otte og ti år.

Beslutningen i de to HK-grene er dog taget på et noget andet bagtæppe, end det Danmarks Lærerforening står foran lige nu, lød det.

HK begyndte således drøftelserne om en kollektiv lønforsikring efter finanskrisen, hvor ledigheden steg markant blandt fagforeningens medlemmer.

Men ledigheden blandt medlemmerne af Lærernes A-kasse er aktuelt på blot omkring 1.300 personer, og cirka to tredjedele af alle medlemmer, der bliver ledige, er i job igen efter tre måneder.

Ifølge de seneste tal er der blot 280 langtidsledige i a-kassen, blev de cirka 50 delgerede, der deltog i diskussionen om kollektiv lønsikring, oplyst om.

Omvendt er gabet mellem dagpenge og løn i et fuldtidsjob markant større hos lærere end andre faggrupper. Mens dagpengene for alle faggrupper gennemsnitligt udgør en dækningsgrad på 70 procent, svarer de gennemsnitligt for lærere til blot 46 procent af lønnen.

Alt efter hvordan den konkrete model for en lønsikring ser ud, vil man kunne forsikre sig op til 90 procent af ens løn.

Prisen for en kollektiv lønforsikring vil afhænge meget af, hvilken konkret model man vælger, men sandsynligvis vil den i Danmarks Lærerforening ligge i samme leje som i HK, hvor den koster 40-50 ekstra kontingentkroner om måneden, som kan trækkes fra i skat, blev det oplyst.

Skal lønsikringen tegnes individuelt er prisen noget højere. I HK koster det således 42 kroner om måneden per 1.000 kroner, man forsikres for gennem en individuel lønsikring, mens de kollektive ordninger koster under 10 kroner per 1.000 kroner, man er forsikret for om måneden.

Rekrutteringsmiddel eller afskrækkende effekt?

Nogle af de fremmødte delegerede gav udtryk for bekymring for, at en kontingentstigning i en i forvejen dyr fagforening vil kunne skræmme potentielle medlemmer væk, når så relativt få sandsynligvis får brug for ordningen.

Andre frygtede omvendt, at beløbet er så lavt, at solidariteten med resten af fagbevægelsen kan gå fløjten, hvis man får muligheden for at sikre egen faggruppe billigt, og opfordrede derfor til, at man venter med diskussionen om konkrete modeller, til man har taget stilling til, om man overhovedet ønsker kollektiv lønsikring.

Andre igen så et oplagt rekrutteringsmiddel i, at Lærerforeningen kan tilbyde en billig, kollektiv lønsikring i lighed med andre fagforeninger.

I HK var en af de helt store diskussioner, inden den kollektive lønsikring blev besluttet, om den kan være med til at undergrave dagpengesystemet, blev de delegerede fortalt.

Flere af dem gav da også udtryk for bekymring for, om det vil mindske politikernes vilje til at rulle forringelserne på dagpengeområdet tilbage, hvis fagforeninger laver egne kollektive lønsikringer.

Flere lavede paralleller til indførslen af arbejdsmarkedspensionen i starten af 1990'erne. På ene side er købekraften for en folkepension faldet siden da. På den anden side er det universelle pensionssystem faktisk blevet udvidet med ældrechecken, blev det påpeget.

Desuden blev det understreget, at en kollektiv lønsikring vil være et supplement til dagpenge og ikke en erstatning for dem.

Meget indledende drøftelser

Forud for vedtagelsen af kollektiv lønsikring i HK Kommunal og HK Stat var en anden overskrift i drøftelserne, at man ved at lave kollektiv lønsikring i stedet for at kunne tegne den individuelt kan sikre den til en helt anden pris.

Men altså også om det er med til at skabe et a- eller b-hold på arbejdsmarkedet, samt om det kan være med til at svække den samlede kamp for at styrke dagpengesystemet politisk.

Endelig gik drøftelserne i HK på, om lønsikringen skulle være obligatorisk for alle, der er medlem af både fagforening og a-kasse, om nogen skal tjene penge på ordningen, og hvem der skal eje den.

Blandt de delegerede lærere var det særligt spørgsmålet om, hvad det grundlæggende gør ved velfærdssamfundet, hvis hver faggruppe tegner sin egen lønsikring, der gav anledning til spørgsmål og indlæg.

Skal de enkelte fagforeninger lukke de huller i trygheden, som politikerne skaber, eller skal man stå sammen i kampen om at få forringelserne i dagpengesystemet rullet tilbage?, som en opsummerede.

Morten Refskov understregede afslutningsvist, at emnet har været taget op i diverse udvalg samt i Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse, men at der er tale om meget indledende drøftelser, og der er altså endnu ikke er taget stilling til, om man fra politisk side i foreningen ønsker en kollektiv lønforsikring eller ej.