DLF til kamp for metodefriheden

Det skal ikke ske uden sværdslag, hvis kommuner og skoleledere dikterer læringsmålsstyret undervisning. Derfor skal lærerne klædes på med pædagogiske og didaktiske argumenter for at undgå en ensidig undervisningsstil, og det vil DLF hjælpe med.

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Folkeskolen.dk spurgte i foråret Undervisningsministeriet, om det er obligatorisk undervise læringsmålstyret. Svaret er nej, medmindre kommunen eller ledelsen beslutter, at metoden skal anvendes - så bliver svaret et ja. 

Ministeriet: Læringsmålstyret undervisning er ikke obligatorisk

"Det må læreren nødvendigvis følge, men det skal ikke ske uden sværdslag - for hvorfor skal man anvende en bestemt metode, når andre er lige så gode eller faktisk bedre?", sagde formand for Danmarks Lærerforenings skole- og uddannelsespolitiske udvalg Bjørn Hansen i dag på kongressen som oplæg til en debat om læringsmålsstyring. Han opfordrer de lokale kredse og tillidsrepræsentanter til at kæmpe for en bredere metodefrihed:

"For at tage den debat må kredse i forhold til det kommunale niveau og tillidsrepræsentanter i forhold til det skolenære niveau klædes på med argumenter, der forhåbentlig kan bløde op på den ensidige fokus på læringsmålstyret undervisning".

Invitation til debat: Hvad vil vi med skolen?

Derfor har hovedstyrelsen besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal samle pædagogiske og didaktiske argumenter i et katalog, som de tillidsvalgte kan bruge til at støtte lærerne, når debatten ruller i kommuner og på skoler.

Læringsmålsstyring giver politikerne kontrol

Ifølge Bjørn Hansen indgår læringsmålstyret undervisning hverken i forligsteksten eller folkeskoleloven, og er heller ikke noget, der står øverst på forskeres liste over tiltag, der øger elevernes udbytte af undervisningen.

"Hvorfor har ministeriet, deres læringskonsulenter og også KL så taget dette element så kærligt til sig, at de udbreder budskabet i så stor grad, som det ses og høres landet over?", spørger han, og giver selv svaret:

"Det er målbart og med en stigende central styringstendens og en manglende tillid til at folkeskolens lærere kan fokusere på opgaven, så bliver kontrollen i den læringsstyrede undervisning interessant for dem".

"En undervisning uden mål, er ikke undervisning - det er vist klart for enhver underviser", understreger Bjørn Hansen og henviser til, at retorikken omkring læringsmålstyret undervisning nogle steder er kommet til at lyde, som om det er helt nyt for lærerne at have et formål med deres undervisning. Det nye er derimod, at hver eneste mål skal være tydelige for eleverne.