Når man spørger Ravi Willesen fra Vamdrup Skole i Kolding, hvad der er det sværeste i dagligdagen, skal han lige bruge et øjeblik.

"Der er jo så mange ting. Men hvis jeg skal pege på en bestemt ting, vil jeg pege på inklusionen. Ikke fordi vi ikke vil have børnene, men med de få resurser, vi har, er de elever svære at rumme. Og de bliver også en smule glemt i diskussionen om arbejdstid og reform", siger han.

Ravi Willesen er delegeret til DLF's Kongres 15 fra Koldings lærerkreds og underviser til dagligt i kristendomskundskab og samfundsfag.

Hvorfor giver inklusionen jer problemer?

"Det er en gammel sang, men man havde jo en ide om, at pengene skulle følge med, når eleverne føres ind i den almindelige undervisning. Men pengene kom jo aldrig. Det fylder rigtigt meget hos os".

Derfor glæder det ham, at Ellen Trane Nørby i sin tale på kongressen gav udtryk for, at inklusionen er gået for hurtigt. Han er tvivler dog på, at ministerens ord fører de store ændringer med sig.

"Jeg er lidt i show-me-the-money-mode. Jeg tør ikke tro på, at det bliver bedre, før jeg har set nogle penge. Jeg håber virkelig på, at det ikke bliver den klassiske Venstretanke om at pengene skal følge barnet. For så forsvinder pengene ofte", fortæller Ravi Willesen.

Kan man allerede gøre noget nu for at gøre inklusionen bedre?

"Der er lidt snak om nu i kommunen, om at man skal kunne udnytte muligheden for føre en ekstra lærer ind i stedet for at have dem i den understøttende undervisning. Men det kan godt blive meget lokalt, så det bliver forskelligt fra skole til skole. Men det er i hvert fald målet at kunne udnytte muligheden".