Evalueringsinstituttet vil sætte 'god undervisning' på dagsordenen på teammøderne

Danmarks Evalueringsinstitut forsøger i et igangværende projekt at indkredse begrebet ’god undervisning’ for at give lærere forskningsforankrede greb og fokuspunkter til at udvikle og reflektere over egen praksis. Første skridt er et nyt vidensnotat.

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Thomas Illum: Perspektiver på god kvalitet i undervisningen

God undervisning er kompleks og først og fremmest kontekstafhængig, understreger Evalueringsinstituttet, Eva, i det nye notat.

"Kendskab til forskning og teoretisk faglig viden gør ikke undervisning god alene", hedder det i notatet. Der er er også brug for den professionelle vurdering og erfaring, men omvendt kan den heller ikke stå alene.

"Der er behov for et repertoire af faglig viden og et håndværk, som den enkelte lærer kan trække på i undervisningen. Undervisning kan således ikke bedrives ud fra en manual, uanset hvor forskningsbaseret denne måtte være, og den professionelle vurdering kan ikke stå i stedet for den faglige viden, der stammer fra forskning og uddannelse".

"Selvom god undervisning i grundskolen ikke kan sættes på én og samme formel, er der en række elementer, som forskning ofte fremhæver som betydningsfulde for kvaliteten. Og som det derfor er vigtigt at lærere og lærerteam har et bevidst blik på", siger seniorkonsulent Jesper de Hemmer Egeberg på eva.dk. 

Anmeldelse: Et manifest for håb 

Dr. pæd. Alexander von Oettingen og DPU-professorerne Per Fibæk Laursen og Lars Qvortrup er tilknyttet Eva-projektet som eksperter og skal også give input til et kommende redskab til lærere og lærerteam, som bygger på notatets pointer. Det vil bl.a. indeholde en observationsguide samt et spørgeskema til elever.

Notatet fokuserer på tre dimensioner:

1. Interaktion i undervisningen  - altså hvordan læreren møder og engagerer eleverne i det faglige indhold, og hvordan lærer og elever taler sammen og interagerer i løbet af undervisningen gennem spørgsmål, instruktion og dialog. 

2. Undervisningens struktur og organisering  handler i bund og grund om, hvordan undervisningen sættes i gang og afsluttes, undervisningens aktiviteter og forløb samt om eleverne forstår sammenhængen mellem aktiviteter og dét, det er intentionen, de skal lære. 

3. Læringsmiljøet Når læringsmiljøet er godt, er det kendetegnet ved trygge, respektfulde og tillidsfulde relationer mellem både lærer og elever samt eleverne imellem. 

Ny undersøgelse: Lærerens dårlige dag smitter af på eleverne

Læs mere

Vidensnotat: Elementer i god undervisning