EksamensopgaveKristendomskunskab, Livsoplysning og Medborgerskab 

- Dilemma

Alia er 13 år og kommer fra Somalien. Hun kom sammen med sin mor til Danmark i 2009.De boede de første mange måneder på Sandholm modtagercenter, hvorefter de blev overflyttet til Jellinge opholdscenter. I 2013 får Alia og hendes forældre tilknyttet en bolig i Odense i Vollsmose. Alia begynder på Sanderumskolen i august 2013.

    Klasselæreren i 7.a, Kirsten, observerer, at Alia har svært ved at trives i hendes nye klasse. Alia er stille og fraværende både i timerne og i frikvarterene, og hun begynder hurtigt at isolere sig selv fra elever og lærere. Hun nægter også at deltage i sociale arrangementer både i og uden for skolen.

    Kirsten tager kontakt til Alia efter en endt time, og spørger ind til hendes trivsel og adfærd. Alia bliver vred og udtrykker, at hun ”ikke vil hænge ud med kristne grise”.

I de efterfølgende uger ændrer Alias adfærd sig. Hun begynder at isolere sig med andre indvandrere i skolegården og udtrykker flere gange, at hun ikke vil være sammen med de vantro. Alia pjækker fra timerne og er flere gange verbalt modbydelig over for både hendes lærere og klassekammerater.

    Herefter forsøger Kirsten at tage telefonisk kontakt til Alias mor i håbet om at kunne tale med hende om Alias adfærd. Alias mor virker frustreret og magtesløs i telefonen; hun har selv oplevet en negativ ændring i Alias adfærd i hjemmet og fortæller, at hun ofte stikker af hjemmefra. Alias mor forklarer også, at Alia har besluttet sig for at være muslim, og at hun er meget optaget af Islam og Koranen. Alias mor er ikke muslim.

Indledning

I forbindelse med min prøve i faget Almen dannelse: Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab, vil jeg udarbejde en synopsis, som skal omhandle min identifikation og analyse af ovenstående dilemma, som tager afsæt i én af de etiske, demokratiske og religiøse udfordringer i skolen. Jeg har derfor valgt først at redegøre kort for lærerens forpligtelse i perspektiv til mit valgte dilemma.

I Lærerforeningens professionsideal er konkrete retningslinjer for, hvor lærerens ansvar over for eleverne ligger:

”Læreren vil indøve eleverne i dansk demokratisk livsform og folkestyrets principper og værdier. Læreren vil i sit virke som underviser, opdrager og vejleder stræbe efter at fremme den enkelte elevs værdifulde vækst og udvikling som menneske”(Lau, 2002)

I forsøget på at respektere og efterfølge dette værdigrundlag er det en forudsætning, at læreren kan forholde sig til forskellige livsanskuelsers betydning for værdigrundlaget i en dansk og særligt også verdensomspændt kultursammenhæng.

    Dette er nødvendigt, fordi læreren vil støde på erhvervsmæssige såvel som personlige udfordringer, i og med befolkningen og samfundet i dag bærer præg af segregation og dermed ikke altid deler samme værdigrundlag. Et bredt vidensgrundlag og en alsidig forståelse for forskellige menneske- og samfundssyn er altså vigtigt, da læreren skal kunne forholde sig til skolens dannelsesopgave over for eleven som nuværende og kommende individ i Danmark og hele verden. Kendskabet er særligt en forudsætning for lærerens evne til at kunne agere i situationer som Alias, hvor det forventes, at læreren bevarer et overblik og tilgodeser alle parter på en bedst mulig måde. Hvordan kan Sanderumskolen og klasselærer Kirsten få Alia til at trives og deltage aktivt i skolen? Hvilke overvejelser vil læreren gøre sig i et dilemma omkring kultur- og religionssammenstød, og på hvilken baggrund vil læreren handle?

    I min opgave vil jeg forsøge at analysere ovenstående dilemma med udgangspunkt i kulturens, samfundets og skolens centrale værdier. Jeg vil kort redegøre for folkeskolens værdier set i et historisk perspektiv og endvidere drage dette i relation til emnet dannelse. Herefter vil jeg beskrive, hvorledes vores demokratiske samfund i dag er præget af religion- og kulturforskelle, og hvordan dette kan spille en rolle i individets søgen efter en identitet. Alt dette sat i perspektiv til dilemmaet omkring Alia.

Analyse

Den danske folkeskole har gjort et idéhistorisk spring fra almueskolen og den første formålsparagraf i 1814 frem til i dag; et spring, hvor der er afgørende forskelle i opfattelse af både skole, samfund og barn. Skolens værdier er gået fra først og fremmest at have Gud i centrum, en evangelisk-kristelig lære, til i dag at være centreret omkring den enkelte elevs alsidighed og personlighed, hvor fokusset særligt er identitet og medborgerskab.

Det er altså lærerens opgave at danne eleverne til demokratiske medborgere, men samtidig også til selvtænkende og kritiske individer. Det er ligeledes lærerens opgave:

 ”.. at eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle”(Folkeskolens formålsparagraf, 2009)

At eleverne opnår kompetence i at være selvtænkende og have tillid til sine egne muligheder er altså et centralt element i folkeskolens dannelse; en form for sikkerhed, som det er nødvendigt, at eleverne opnår for at kunne bidrage til samfundet.

    Men folkeskolen er ikke længere en neutral instans, og den form for sikkerhed er langt fra let at komme til for mange af eleverne; dette gælder særligt elever med en anden etnisk herkomst, som det er tilfældet med Alia.

    Nedenstående vil jeg forsøge at analysere, hvorledes religions- og kulturmødet kan påvirke individets identitetsskabelse - i dette tilfælde; Alias.

    Eksemplet med Alia illustrerer et klassisk religions- og kulturmøde; indvandreren med en muslimsk kulturbaggrund i mødet med den sekulariserede kulturkristne dansker. Det er svært at være fremmed og anderledes, særligt da menneskets adfærd bygger på værdier, vaner og traditioner, som stammer fra en bestemt idéhistorisk fortid.

     Den danske homogene kultur er udfordret af mødet med mennesker fra andre lande med andre værdier og normer - samtidigt er indvandreren i mødet med et fremmed land og fremmede mennesker udfordret af selvsamme. Det er svært at leve sammen i et pluralistisk samfund, hvor vi ofte møder forskelle i livssyn og adfærd, og det er ligeledes svært at leve sammen med mennesker, for hvem religionen har enten stor eller slet ingen betydning.

    Det interessante i Alias dilemma er, at Alias mor ikke er muslim. Alia bliver særligt optaget af Islam og Koranen i hendes møde med andre muslimer i Danmark og vælger i den sammenhæng at konvertere til muslim. Hvorfor føler hun sig pludselig draget til en religion?

    Mange indvandrere kommer fra en ikke-sekulariseret, religiøs og kollektivistisk kultur og kan let blive både skræmt og isoleret fra danskernes subjektive og nærmest relativistiske kultur. Særligt i sådan et møde, hvor indvandreren, Alia, føler sig fremmed, kan religion og det at tro være en sikkerhed, hvori man kan finde holdepunkter og værdier, som kan give ro og retning.

    Teologen Paul Tillich beskæftigede sig som sådan ikke med menneskets behov for at finde denne  form for sikkerhed i hverdagen, men tog i stedet med værket ”Den glemte dimension” udgangspunkt i, at dybest dimension er gået tabt i det moderne menneskes liv (Tillich, 1958).

 ”Dybets dimension” er en metafor for det at beskæftige sig med livets eksistentielle spørgsmål og tilværelsens grundlæggende mening. Det at søge dybets dimension kan være ens betydende med at være religiøs (Toftegaard, 2011). I Alias tilfælde søger hun, som beskrevet i ovenstående, en mening med tilværelsen; hvad skal hun stille op med sig selv, og hvor hører hun til? I perspektiv til Tillichs teori søger hun en mening med dybets dimension og i hendes tilfælde bliver religion, tro og Islam hendes svar.

    Alle har brug for at ”høre til” altså at have følelsen og oplevelsen af at være en del af et fællesskab. Alia har i sit møde med et fremmed land og kultur ligeledes brug for følelsen af at være betydningsfuld og af at være en del af et gensidigt fællesskab. Alia har et behov for at udvikle tilknytning og samhørighed i en gruppe. Hvis hun i sit møde med andre på henholdsvis flygtningecentre, i Vollsmose og på Sanderumskolen ikke har opnået denne særlige form for anerkendelse, kan det forårsage, at hun isolerer sig, som det også er beskrevet i casen. Denne form for isolering kan resultere i en søgning efter anerkendelse og sikkerhed andetsteds. I Alias tilfælde søger hun til islamistiske grupperinger, hvormed hun kulturelt kan identificere sig.

"Det er elevens manglende anerkendelse, der gør, at han i en slags forsvar barrikaderer sig i sin kulturelle identitet”(Toftegaard, 2011)

At Alias handlinger og adfærd kan skyldes denne manglende anerkendelse hænger sammen med, hvad jeg beskrev ovenstående; den danske homogene kultur er udfordret af mødet med mennesker fra andre lande med en anderledes kultur.

 ”Vi drømmer om et homogent samfund uden fremmede elementer. Vi er bange for det fremmede”(Dabelsteen, 2007)

I eksemplet med Alia er det vigtigt, at inddrage, hvordan vi forstår kultur, da denne forståelse har stor betydning for, hvordan vi tænker integration.

    Nedenstående vil jeg derfor forsøge at analysere, hvorledes kultur er med til at påvirke vores opfattelse af det at være en del af og have en identitet i samfundet; at være medborger.

De gamle grækere havde forskellige begreber for, hvad det vil sige at være ét folk; demos og ethnos. Demos betegner en politisk forståelse af folket; at være medborger er at være en del af et politisk fællesskab. Ethnos betegner en etnisk forståelse af folket; for at være en del af folket skal man have fælles historie, sprog og kultur; at være medborger er at være en del af et kulturelt fællesskab (Sløk & Nortvig 2011).

    Socialantropologen Thomas Eriksen konkretiserer definitionen af vores kulturopfattelse ved at skelne mellem det statiske kulturbegreb over for det dynamiske eller det materielle over for det relationelle. Det materielle kulturbegreb definerer kultur som en velafgrænset og homogen størrelse, hvor det relationelle kulturbegreb ikke definerer kultur som en absolut enhed, men som en relation, som altid er i forandring, da den er afhængig af mødet mellem mennesker (Eriksen, 2005).

    Et materielt kultursyn vil lægge sig op ad ethnos-tankegangen; her ses et sprog og kultur, som det vigtigste grundlag for et fællesskab. Dermed bliver assimilation, dvs. fuldstændig tilpasning til majoritetens sprog og kultur, den eneste måde at blive en del af fællesskabet på.Det materielle kultursyn vil søge efter kontinuitet, og det betyder, at en anden etnisk baggrund, i dette tilfælde Alia, vil blive opfattet som noget fremmed.

    En relationel kulturforståelse vil modsat stræbe efter integration, hvor kulturdiversitet skal mødes med åbne sind.

I Alias tilfælde bør skolens opgave være, at danne eleverne til at få kompetencer til at indgå i kulturelle forhandlinger, hvor den materielle tankegang erstattes med den relationelle; der skal være plads til forskelligheder. Skolen bør i Alias tilfælde stræbe efter en integrering; en gensidig proces mellem både Alia og hendes omgivelser, for at undgå segregation, hvor klassen og eleverne bliver opdelt i parallelkulturer.

”Når vi møder mennesker med en anden kultur og andre værdier, bør vi møde dem med en anerkendende tilgang og forsøge at forstå dem” (Taylor, 1994) 

Ligeledes bør folkeskolens mål i dette tilfælde være at eliminere etnocentrisme; hvor Alias klassekammerater bruger normer og værdier fra deres egen kultur som målestok for at bedømme kulturforskellen. I stedet bør folkeskolen stræbe efter en multikulturel klassekultur, hvor der, trods kulturelle og religiøse forskelle, vægtes ligeværd og gensidig anerkendelse. En sådan tilgang beskriver filosof Charles Taylor igennem hans arbejde omkring anerkendelsens politik:

Det ideale bør være en balancegang mellem yderpositionerne etnocentrisme og multikulturalisme. Taylor beskriver udfordringen ved dette således; at majoritetsgruppen, i dette tilfælde Alias klassekammerater og skole, skal tage Alia og hendes følelse af marginalisering alvorligt, men dog uden at gå på kompromis med egne grundlæggende principper. Såvel Alia som hendes omgivelser må derfor give plads til hinanden, være rummelige og acceptere forskelle i holdninger og normer; de må altså udvise tolerance. 

Et sådan forhold beskrives af filosof John Lock i hans definition af tolerancebegrebet:

 ”At udvise tolerance betyder derfor, at man tydeligt markerer de normer og principper, man vil stå fast på, men samtidig giver plads til handlinger, man muligvis ikke synes om, men som ikke strider mod de grundlæggende normer og principper, og som ikke skader andre mennesker”(Locke, 1686)

Filosof Jürgen Habermas arbejder som Locke med tolerancebegrebet og definerer grundlaget for begrebet således; det er nødvendigt for alle parter at finde et fælles og overbevisende idégrundlag for, hvad der kan og ikke kan tolereres (Habermas, 2006).

    I Alias tilfælde må folkeskolen og særligt hendes klasse altså blive enige om et regel- og værdisæt omkring adfærd, som kan retfærdiggøres for alle parter, religiøse såvel som ikke-religiøse. Det er også beskrevet i folkeskolens formålsparagraf:

”Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati”(Folkeskolens formålsparagraf, 2009)

Konklusion

Konkluderende er det vigtigt at påpege, at skolens primære opgave er en demokratisk dannelse, hvor social ligestilling vægtes højt, samtidig med at give eleverne kompetencer i tolerance og samarbejde på trods af forskellige sociale baggrunde. Folkeskolen er et slags fundament, hvor solidariteten mellem samfundets forskellige kulturer skal opbygges.      

    Dilemmaet med Alia illustrerer tydeligt, at der er langt fra teori til praksis.

 Eksemplet demonstrerer et almindeligt religions- og kulturmøde i folkeskolen, hvor Alia på trods af manglende tilhørsforhold isolerer sig. Hun føler sig fremmed og anderledes og søger som et resultat heraf anerkendelse i et andet form for fællesskab, hvor hun kan identificere sig selv og opnå en kulturel identitet. Alias adfærd kan pege på, at hun er blevet mødt af et materielt kultursyn, som lægger sig op ad ethnos-tankegangen, hvor fælles sprog og kultur er grundlag for et fællesskab. Alias eneste måde at blive en del af fællesskab er altså assimilation, dvs. en fuldstændig tilpasning til majoriteten. Alia reagerer på dette ved en form for segregation, hvor hun helt isolerer sig fra fællesskabet.

    Skolens opgave bør i dette tilfælde være, at danne eleverne således, at de  får kompetencer til at indgå i kulturelle forhandlinger, hvor den absolutte tankegang erstattes med den relationelle; der skal være plads til forskelligheder. Skolen bør i Alias tilfælde stræbe efter en integrering; en gensidig tilpasningsproces mellem både Alia og hendes omgivelser.

Perspektivering

I forhold til ovenstående kan det diskuteres, hvorvidt målet i sig selv ikke kun skal være dannelse til medborger men i stedet til verdensborger. Filosof Immanuel Kant beskriver det at være verdensborger igennem hans teorier omkring moralloven og det kategoriske imperativ og opstiller følgende almengyldige etiske regel:

 ”Handl sådan at din viljes grundsætning til enhver tid tillige kan gælde som princip for almen lovgivning”(Kant, 1797)

Verdensborgerskabet kan ses som et fælles gensidigt ønske for folket om at leve fredeligt sammen - et tilhørsforhold til og et engagement i hele verden, hvor man vedkender sig, at specifikke rettigheder og pligter skal være universalt gældende (Sløk & Nortvig 2011). Folkeskolens mål må derfor både være dannelse af individet såvel som dannelse til at indgå i et fællesskab, hvor det er en ret for hvert enkelt menneske at blive respekteret som en del af fællesskabet uanset religion eller kultur.

    Et kendt citat af K.E. Løgstrup påpeger netop det essentielle i denne tankegang; et fællesskab med gensidig respekt og anerkendelse er at foretrække, da vi alle berør hinanden:

 ” Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre uden at han holder noget af dets liv i sin hånd. Det kan være meget lidt, en forbigående stemning, en oplagthed, man får til at visne, eller som man vækker, en lede man uddyber eller hæver. Men det kan også være forfærdende meget, så det simpelthen står til den enkelte, om den andens liv lykkes eller ej”(Løgstrup, 1956)

Litteraturliste

Dabelsteen, Christine: ”Angst for den fremmede”, Politikken, 2007

Eriksen, Hylland, Thomas: ”Kulturforskelle - kulturmøder i praksis”, Gyldendal Akademisk, 2. Udgave, 2005

”Folkeskolens formålsparagraf”: §1 stk. 2, §1 stk. 3, Lovbekendtgørelse 583, 2009

Habermas, Jürgen: ”Religion i offentligheden”, 2006

Lau, Torben: ”Professionsideal for Danmarks lærerforening”, Folkeskolen, 2002

Løgstrup, K.E., ”Den etiske fordring”, Gyldendal, 1956

Sløk, Camilla og Nortvig, Anne-Mette: ”Kristendomskundskab, Livsoplysning og Medborgerskab”, Samfundslitteratur, 2. Udgave, 2. Oplag, 2011

Taylor, Charles: ”Multiculturalism and The Politics of Recognition”, 1994

Tillich, Paul: ”Den glemte dimension”, Aros, 1958

Toftegaard, Barret, Inger m. fl.: ”Religions- og kulturmødet i skolen”, i Kulturens Kilder, Aros, 2011