Ideen til den første roman »Genstart« fik Claus Lohman for over ti år siden. Han havde længe gået og fiflet med tanker om evolution og en stor interesse for det isolerede amish-folk. Fysiklæreren fra Odense har altid interesseret sig for dna og arvelighedslære, men for syv år siden kørte han i mørke på cykel ud over en trappeafsats og brækkede nakken ved styrtet. Med stor viljestyrke har han kæmpet sig tilbage og har som forfatter til snart tre romaner skabt sin egen litterære genre: science reality.

Claus Lohman farer rundt i fysiklokalet sammen med tre elever. Mens kollegaen Esben Binderup Christiansen er i gang med at stille an til et forsøg med »elefanttandpasta«, taler Lohman med fotograf, journalist og eleverne, som han har et særligt forhold til. Han har indlemmet dem i sit forfattervirke og haft dem med på krimimesse og hjemme at besøge det store danske krimiikon Jussi Adler-Olsen. Ud over at tvangsindlægge sine elever til at læse sine murstenstykke bøger om dna-analyser og biologiske forbrydelser har han også lokket mange af eleverne til at anmelde bøgerne. Han har opildnet dem til at starte på en forfatterskole og udgive en novellesamling. Han har længe været rodet ind i den nye krimimesse i København, hvor han i juni var et af hovednavnene. Nu har han travlt med at forberede sine nuværende og kommende projekter, og han er lige ved at færdiggøre sin tredje bog, »Genkald«. Og så har Lohman også lige gang i et manuskript til en spillefilm.

»Havde jeg været en dreng i skolen i dag, havde jeg nok fået diagnosen ADHD. Jeg er meget aktiv. Nu er det bøger, jeg skriver, måske laver jeg også snart film, og så om fem år er det måske noget helt andet«, siger Claus Lohman, der debuterede med den første krimi, »Genstart«, i 2013.

Lærer og forfatter sælger filmrettigheder til krimi-trilogi 

Viljen som våben

I Claus Lohmans familie ligger det i generne, at man arbejder hårdt. Hans far var lærer på Hunderupskolen i Odense, så han har haft lærergerningen tæt inde på livet under hele sin opvækst.

Claus Lohman klarede sig pænt i skolen - især sprogligt. Men i fysik, kemi og biologi, som faderen lagde meget vægt på, havde unge Lohman det sværere. Til gengæld kunne han skrive og begyndte tidligt at lade fantasien blomstre på papiret.

Men hvorfor er han så i dag naturfagslærer og helt uden planer om at forlade faget til trods for sin succes som forfatter?

Han kan ikke undvære samspillet med de unge mennesker, og når han skal forklare sin succes som lærer og forfatter, knytter han højre næve og skærer en grimasse, så hans ar i panden fra cykelstyrtet springer frem. Og så kommer ordene i tiltagende volumen:

»Jeg vil. Jeg vil. Jeg vil!«

For da det ikke rigtigt gik for Claus Lohman i skolen med naturfagene, ophævede han den mentale tyngdelov ved brug af lige dele engagement og stædighed.

»Jeg kan huske, at jeg dengang sagde til mig selv: Du skal. Og fra at være den, der fik hjælp af de andre i fysik, biologi og kemi, blev jeg den, som de dygtigste i klassen spurgte til råds«, fortæller Claus Lohman.

Historien gentog sig, da han kom på seminariet. En af underviserne formastede sig til at sige, at Claus og hans kammerater aldrig ville få lært at spille guitar.

»Når nogen siger sådan til mig, bliver jeg meget stædig. Så jeg fik lært at spille guitar«, fortæller han.

Grundighed og atter grundighed

Sådan har det været hele vejen igennem. Stædighed kombineret med grundighed. Hans bøger beskriver det isolerede amish-folk, så han har læst tykke bøger om amish-folket og søgt på nettet og sågar forsøgt at oversætte en græsk tekst om folket i Google Translate. Hans beskrivelser er så indgående, at en anmelder skrev, at den omstændelige og langsomme fortællestil passer godt til det på nogle områder fortidige amish-folk. Hans bøger handler også om mutationer og dna-analyser og uhyggelige biologiske fænomener. Han har reelt opfundet sin egen genre: science reality - virkelig videnskab.

I biologiundervisningen bruger han den første bog »Genstart« som lærebog inden for genetik, så ved at læse bogen opnår eleverne forhåndsindsigt i faglige begreber som blandt andet dna, proteinsyntese, evolution, darwinisme samt etik og moral inden for genteknologi. Derudover bruger han - og flere andre lærere på skolen - amish-beskrivelserne til at lære eleverne om religionsminoriteter, konflikter og amish-miljøet.

»Jeg har hele tiden haft det sådan, at der rent fagligt intet må være at udsætte på det, jeg skriver i mine bøger«, siger Claus Lohman, og netop derfor kan hans udredninger om lange dna-tråde og -analyser bruges i undervisningen - flere af eleverne fortæller, at de føler sig godt underholdt, mens de samtidig lærer om dna og arvelighedslære.

De seneste måneder har han haft travlt med at forberede, at han i juni har meldt sig til for første gang at have elever op til den nye tværfaglige prøve i biologi, geografi og fysik/kemi, samtidig med at han skrev på sin tredje bog og forberedte oplæg til krimimessen.

Han har foreløbig slæbt eleverne med til to krimimesser i Horsens med alt betalt.

»Skolen kom med i et projekt, hvor vi kunne søge penge, så vi blandt andet har lejet en bus og besøgt Jussi Adler-Olsen«, siger Claus Lohman begejstret. Han har så med egne ord forfattet »en lang skrivelse med fine ord og billeder«, som nu ligger på uvm.dk og indeholder adskillige elevproduktioner, herunder videoer og artikler om og med danske og udenlandske forfattere.

Filmrettighederne er solgt

Claus Lohman har ligget nummer et på saxo.coms bestsellerliste over e-bøger, og hans debutroman, »Genstart«, er oversat til engelsk og italiensk. I Italien har den ramt top to. Lohman udgiver bøgerne på eget forlag, der hedder Proportion. Hans tredje bog udkommer til efteråret med titlen »Genkald«. Lohman har solgt filmrettighederne til producer Marco Lorenzen. Han er også i gang med filmprojektet »Iscylinderen - Duffernes første eventyr«, hvor Lohman er medforfatter på manuskriptet sammen med Martin Bager Wulff. Sammen med skuespiller og lydbogsindlæser Torben Sekov holder Lohman foredrag om, hvordan en god roman også bliver til en god lydbog.