Mette Bjørn har sammen med sin kollega Kristine Lynnerup udviklet valgfaget den litterære salon, hvor litteragåtur indgår.

»Litteragåtur inspirerer både eleverne og mig«

Offentliggjort

FAGLIG FORNØJELSE

Der findes regler, krav, elever og kolleger, der har indflydelsepå lærerens undervisning. Nogle gange er indflydelsen positiv.Andre gange irriterende. Men lige meget hvad sker der noget godt engang imellem. Vi spørger lærere, hvornår de sidste gang gik ud adskoleporten med løftet pande og smil på læben.

Mette Bjørn, 42 år, er cand.mag. i modernekultur og kulturformidling og uddannet lærer fra Metropol, nuKøbenhavns Professionshøjskole.

Hun er lærer på Birkerød Skole, hvor hun blandt andet underviseri dansk, billedkunst, tysk og valgfagene den litterære salon ogsamtidskunst. Sideløbende underviser Mette Bjørn på RudersdalBilledskole.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

»Jeg har altid antennerne ude for ny inspiration og hørte, at blandt andre H.C. Branner og Jacob Paludan havde boet på Skrivergården i Birkerød. Samtidig havde jeg læst 'Gips' af Mathilde Walter Clark om en kvinde, der bor med sin mand i Birkerød, og da jeg så, at Tove Ditlevsens hus var til salg på Bistrupvej, begyndte brikkerne til litte­ragåtur at falde på plads. Her var der en mulighed for at arbejde på tværs at ismer og genrer. At det netop er de forfattere, der er i spil, er alene bestemt af stedet. Det giver en tilknytning for eleverne, og de får åbnet øjnene for lokalområdet på en ny måde. 

Jeg har før brugt det at gå en tur med elever. De har så haft samtaler om et tema undervejs. Eleverne får snakket på en anden måde og husker tit bedre, når de samtaler om litteraturen, mens de går. Bevægelse og stofudvælgelse har en fantastisk samvirkning.

Litteragåturen tager halvanden time, og vi stopper op undervejs ved de aktuelle forfattersteder. Nogle gange fortæller elever om forfatteren eller om forfatterens litteratur. Andre gange beretter jeg om forfatterens liv, om tiden eller lignende. Jeg gør ofte brug af storytelling undervejs, inddrager lyden af lindetræerne ved søen, stemninger og så videre. På næste litteragåtur stopper vi ved Tove Ditlevsens hus, hvor hun blandt andet skrev »Vilhelms værelse«, ved Skrivergården med H.C. Branner og Jacob Paludans litteratur som tema og ved rækkehusene, hvor Mathilde Walter Clarks romanfigur kunne have boet.

Den her type undervisning giver mig energi som lærer. Jeg elsker at opfinde sådan et format, som bliver ved med at engagere og inspirere mig, og som eleverne kan mærke og ligeledes bliver inspireret af.

Af og til spørger eleverne: 'Er det her skole?' og så svarer jeg: 'Ja, i den grad', for det er netop her, man får det faglige kombineret med virkeligheden.

Der har været en bølge af snak omkring lærerens rolle i forhold til læring, og her har John Hattie været meget i spil. Han taler om den inspirerende lærer, som med sit engagement påvirker eleverne. Det har sat mine tanker i gang omkring, hvordan man vedligeholder sin egen gejst som lærer. Og det er præcis det, jeg kan se, at litteragåturen kan«.