Der er ord og begreber, som lærerne elsker - og andre de virkelig ikke kan lide, har dr. pæd. Alexander von Oettingen måttet sande under arbejdet med folkeskoleidealet.
Foto: Thomas Arnbo
Folkeskoleidealet er præsenteret: "Vi bruger det allerede"
Selv om Lærerforeningens nye folkeskoleidealet først skal vedtages på den igangværende kongres, har idealet allerede skærpet arbejdet i Danmarks Lærerforening.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Folkeskoleidealet er netop blevet præsenteret på Danmarks Lærerforenings kongres i København. Ideen med Lærerforeningens folkeskoleideal er, at det skal styrke lærernes argumentation for, hvilken vej den danske folkeskole skal gå.
"Og det har vi faktisk allerede brugt i mange af vores indsatser de senere år. Eksempelvis har vi styrket lærernes argumentation for didaktiske valg i arbejdet med Fælles Mål, læringsplatforme, revidering af læseplanere og hele indsatsen for en højere frihed, når det gælder målstyring", sagde formand for Danmarks Lærerforenings Undervisningsudvalg, Jeanette Sjøberg, da hun i formiddags præsenterede folkeskoleidealet for Danmarks Lærerforenings kongres.
Lærernes formand Anders Bondo Christensen havde samme pointe, da han indledte punktet om folkeskoleidealet på kongressen:
"Som den opmærksomme lytter måske lagde mærke til, brugte jeg flere gange i min beretning formuleringer fra folkeskoleidealet. Jeg synes, det er det vigtigste punkt, vi skal i gang med at diskutere", sagde han.
"Hvis vi vedtager folkeskoleidealet i dag, kommer det blandt andet til at danne ramme om vores skolemøde. Idealet kommer forhåbentlig også til at blive brugt flittigt på læreruddannelsen, så de studerende kan få taget en grundlæggende samtale med deres lærere om, hvad folkeskolen skal kunne".
DLF vil kalde politikerne til 'Skolemøde'
Kritisk ven
Dr. pæd. Alexander von Oettingen har været 'kritisk ven' på folkeskoleidealet siden starten. Han håber også, at idealet kommer til at blive diskuteret i kredse og på lærerværelset. Og så vil han i hvert fald gøre sit til, at det bliver diskuteret blandt de lærerstuderende på UC Syd, hvor han er prorektor.
"Det er modigt og dristigt af jer at lave et folkeskoleideal. For folkeskolen er ikke jeres skole alene. Det er i sagens natur folkets skole og alle har en mening og kritik af den. Det er fint, sådan må det være. Det er dog også derfor, det er vigtigt, at i formulerer lærerprofessionens ideal", sagde han.
Derudover lagde Alexander von Oettingen vægt på, at han har nydt engagementet, diskussionerne om små ordlydsændringer og gejsten i arbejdet med folkeskoleidealet.
"Der findes ord og begreber I har meget let ved. Det klinger godt, i elsker dem. Dannelse, faglighed, demokrati, vi lærer for livet, verdensborgerskab, køn og lighed og det hele menneske. Dem elsker I. Og der begreber som I slet ikke vil røre ved".
"Men begreber som sortering, den åbne skole, OECD, test eller allokering - kan I slet ikke li'! Endda læring har nogen problemer med. Vi nævner ingen navne, Anders!"
