"I løbet af en almindelig uge er jeg i kontakt med ni klasser - det svarer til 220 børn. Den stigende corona-smitte taget i betragtning er jeg (som så mange andre lærere) utvivlsomt i en særligt udsat jobgruppe. Det er folkeskolelærere i min optik hele banden", skrev hun.

Anna Paulisen har ringet til Sundhedsstyrelsen for at spørge ind til retningslinjer for gravide. Hun har ringet til ministeriets corona-hotline og har været hos sin egen læge.

Færre klasser og visir

"Ud fra et forsigtighedsprincip er gravide i risikogruppen, men Sundstyrelsen henviser til en rapport, hvor der står, at der ikke er evidens for, at gravide er i øget risiko. Men de betragtes sådan ud fra et forsigtighedsprincip. Og så anbefaler de, at man kontakter egen læge. Med den stigende smitte her i efteråret er jeg blevet mere bekymret, og jeg har talt med både min læge og med skolens ledelse", fortæller Anna Paulisen, der er gravid i 23. uge.

Hun arbejder på Susåskolen afdeling Holsted. Hvor hun normalt har ni klasser i indskoling og udskoling, har skolens ledelse nu sat hende på fem klasser i udskolingen, og hun arbejder med visir i undervisningen.

"Min ledelse har været meget forstående. En leder har været henne i min 9.-klasse for at sige, at de skal tage hensyn og være opmærksomme på at holde afstand. Jeg har visir på også for at signalere afstand, og jeg kan finde på at bede eleverne om at træde et skridt tilbage, hvis jeg ikke synes, de holder afstand nok. Vi er jo på en skole, og børn er børn. Det med afstand og at huske at spritte af, det holder jo ikke altid. Det husker de små børn ikke, når de skal trøstes eller vise én noget. Det husker de store heller ikke altid. De er jo teenagere og kommer nogle gange i pauser og lignende til at sidde for tæt".

Lærere smittes mindre med corona end andre faggrupper

"Men tænk hvis man nu ikke havde en forstående ledelse og nogle forstående kolleger. Det virker urimeligt, at man skal håbe på forståelse hos ledelsen i stedet for at have nogle realistiske og ensartede retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen. Jeg er da klart blevet mere bekymret for corona her, hvor jeg nu har ansvaret for et andet væsen".

Fire folkeskolelærere har anmeldt mulig covid-19 smitte som arbejdsskade

Anna Paulisen fortæller, at mange andre lærere end hende oplever, at det er blevet utrygt at arbejde i folkeskolen under corona-epidemien. De føler, at de står i skudlinjen.

Efterlyser retningslinjer

"Jeg efterlyser nogle helt klare retningslinjer. Hvis du er gravid pædagog for børn mellem 0 og 6 år eller sosu-assistent, så kan du blive hjemsendt i 28. graviditetsuge, fordi man skønner, at du er i en risikogruppe. Men det er en lærer åbenbart ikke. Jeg har som lærer kontakt til mange flere børn, end en pædagog typisk har, og det er ikke fordi jeg ønsker dårligere forhold for pædagoger, jeg savner bare logikken. Det virker urimeligt, utrygt og helt uforklarligt", siger Anna Paulisen.

Hun fremhæver, at selv om de på skolen gør meget ud af at tale om afstand og om at overholde regler for håndhygiejne, så har corona-trætheden meldt sig blandt eleverne. Desuden mener hun, at det er utopi at tro, at børn og unge kan leve op til en ansvar om at overholde en to-meters-regel til en lærer i en særlig risikogruppe.

For gravide pædagoger i dagtilbud med børn fra 0-6 år er retningslinjerne ganske rigtigt, at de fra graviditetsuge 28 kan have hjemmearbejdsplads uden udgående funktioner, eller de kan blive fraværsmeldt. Det vil sige, at de kan være fraværsmeldt med løn, og uden at fraværet tæller som sygdom. På andre områder som fx skole- og sfo-området er den gravide fra 28. graviditetsuge stillet som andre medarbejdere i risikogruppen. Det vil sige, at de skal tale med ledelsen og egen læge for at få bedømt, om de er i særlig risiko.

DLF har rejst spørgsmålet

Formanden for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen skrev i sidste uge i sit medlemsbrev også om denne problematik. Han skrev, at DLF får henvendelser fra en række medlemmer og fra flere kredse netop om gravide læreres rettigheder.

"Gravide betragtes som værende i øget risiko ved COVID-19-smitte ud fra et forsigtighedsprincip. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, at gravide, der f.eks. arbejder i dagtilbud med 0 til 6-årige, skal gå fra på barsel fra uge 28 eller omplaceres til andre arbejdsopgaver uden kontakt til andre. Samme mulighed gælder ikke for lærere i folkeskolen. Det er ikke rimeligt, da lærere ofte er i kontakt med væsentligt flere børn i løbet af en arbejdsuge end en børnehavepædagog. Vi har derfor rejst spørgsmålet over for Sundhedsstyrelsen, og vi vil desuden kontakte børne- og undervisningsministeren for at lægge pres på, så der også tages særlig hånd om de gravide medarbejdere i folkeskolen", skrev formanden i medlemsbrevet.

Nyt dansk studie beroliger

Et helt nyt studie om gravide og corona er netop blevet offentliggjort fra Hvidovre Hospital i det anerkendte amerikanske tidsskrift Obstetrics and Gynecology. I studiet er gravide og deres fostre blevet undersøgt fra april til juli i år. Konklusionen er, at fostre og fødselsforløb ikke påvirkes af coronasmitte.

1313 fødende kvinder og 1188 partnere samt navlesnorsblod fra 1206 nyfødte er blevet undersøgt for spor på corona-antistoffer som tegn på tidligere smitte med coronavirus. Det er blevet sammenholdt med fødselsforløbet og med de nyfødtes helbred.

"Vi var interesserede i at se, hvor smitsom corona er i familierne, og om det har betydning for fødslen og det nyfødte barn. Derfor er det en rigtig god milepæl, at vi nu kan gå ud og berolige deltagerne i projektet og andre kommende forældrepar", siger læge og ph.d-studerende Pia Egerup, der er hovedforfatter på studiet, i en pressemeddelelse.

En anden vigtig konklusion er, at de nyfødte, hvis navlesnorsblod indeholdt antistoffer mod coronavirus, sandsynligvis ikke har været syge i fostertilstanden. Resultaterne tyder på, at antistofferne er af den type, der overføres fra mor til barn gennem moderkagen.

"De nyfødte har derfor sandsynligvis ikke selv været syge. Selv om vi ikke kan udelukke, at fostret har været smittet, er vores resultater beroligende", forklarer professor Henriette Svarre Nielsen.

Forskningsprojektet vil fortsætte, hvor man bl.a. vil undersøge forekomsten af antistoffer i modermælken.