Mens regeringens næste skridt i genåbningen af Danmark endnu lader vente på sig, har både skolepolitikere og embedsmænd i Københavns Kommune taget hul på overvejelser om, hvordan kommunens 70 folkeskoler i et eller andet omfang kan åbnes for de ældste elever allerede fra 11. maj.

Onsdag skal hovedstadskommunens skolepolitikere i børne- og ungdomsudvalget drøfte en række forslag og initiativer, der skal imødekomme et voksende pres fra bl.a. forældre om at lade eleverne fra 6.-10. klasse komme tilbage til skolen og møde hinanden igen - i en eller anden form.

"Der er virkelig et stort behov for at sætte noget i værk nu. Vi må gøre noget, for det er altså begyndt at brænde på derude. Også den almindelige elev, der normalt er glad for at gå i skole, er begyndt at knække nu. Derfor er det vores ansvar at sikre, at vi i hvert fald gør det mindst ringe for eleverne, for nu er det ikke sjovt længere", siger SF's medlem af børne- og ungdomsudvalget, Klaus Mygind, til folkeskolen.dk

Borgmester: Meget lang tid for de ældste

Siden genåbningen af landets skoler for de mindste elever har både politikere, kommuner, lærere og skoleledere spået, at skolernes ældste elever først kan komme tilbage efter sommerferien, fordi sundhedsmyndighedernes retningslinjer medfører, at de mindste elever lægger beslag på både plads og lærerkræfter.

Partier har ikke opgivet at få de ældste elever i skole 

Men som folkeskolen.dk forleden fortalte, er der flere politiske partier, der arbejder på at gøre det muligt at genåbne skolerne for de ældste elever som lokale og fleksible løsninger. Og Københavns børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen (S) bekræfter, at kommunen nu arbejder på en plan for, hvordan "vi kan tage så godt som overhovedet muligt imod vores unge københavnere".

"Det er meget lang tid for de ældste elever uden fysisk kontakt med kammeraterne, og det må vi forholde os til. Vi ved ikke, hvad der kommer af beslutninger, men nu er vi i gang med at skaffe os et overblik over, hvad der skal til af resurser, for at de ældste elever kan komme tilbage - både af arealer og lærerkræfter", siger borgmesteren.

Én skoledag om ugen for de ældste

Ét af de initiativer, der skal drøftes på onsdag, er et forslag fra Enhedslisten om, at forvaltningen skal udarbejde en model for, hvordan de ældste elever kan sikres én dags fysisk undervisning i deres skoler hver uge. Det kan betyde, at de mindste elever fremover må nøjes med at møde op i skolen fire dage om ugen. De foreløbige meldinger tyder på, at der kan mønstres flertal for forslaget.

"Jeg tror, det bliver til noget, for det er jo fornuftigt. Og her må vi altså være solidariske med de unge", siger Gorm Gunnarsen fra Enhedslisten.

Han erkender, at man på Københavns Rådhus endnu ikke ved, om regeringens næste skridt i genåbningen af landet kommer til at medføre grønt lys for idéen.

"Men der er så kort tid at løbe på, og vi er nødt til at være forberedt. Og med det tiltagende politiske pres og presset fra skoleeleverne er der en sensibilitet omkring det her, som vil gøre det meget svært at afvise - med mindre sundhedsmyndighederne siger, at sådan nogle 12-19-årige smitter helt forfærdeligt. Men de store elever kan jo godt finde ud af at holde behørig afstand. De forstår godt, hvad der er på spil".

Blå blok: Folkeskolens afgangselever svigtes 

Gorm Gunnarsen medgiver, at forslaget kan indebære, at de små elever må blive hjemme en enkelt dag om ugen, og at det vil være besværligt for både forældre og erhvervslivet.

"Men alternativet kan vise sig at være meget værre på den lange bane. En dag om ugen til de unge er en nødvendig investering i plads og resurser", siger han.

Forslag om fysisk gruppearbejde

Også SF's Klaus Mygind håber, at lærerne fra 11. maj får adgang til at samle deres elever i mindre grupper. Han peger blandt andet på, at de ældste elever i nødundervisningen hjemmefra i dag har virtuelt gruppearbejde.

"Her kan man ud fra de samme retningslinjer som for de små elever sige, at man altså fysisk godt kan være sammen og måske mødes hos hinanden og lave gruppearbejde. Selvfølgelig skal forældrene være indforståede med det, men jeg får rigtig mange tilkendegivelser fra forældre om, at nu synes de, at det er synd for deres børn", siger Klaus Mygind.

Som et led i forsøget på at skaffe mere plads foreslår han også, at kommunen fx åbner sine kulturhuse, så eleverne kan komme her i mindre grupper på tidspunkter, som lærere på forhånd har fastsat. Også forslag om planlagte vandreture og orienteringsløb for mindre grupper af elever er i spil.

"Det handler også om, at vi får sendt et signal og lagt et politisk pres. Så nu går vi i gang og forbereder, at der sker en åbning for de ældste elever. Fysisk skal det selvfølgelig kunne lade sig gøre, og det skal også være sundhedsmæssigt forsvarligt - og så skal det være så overskueligt som muligt for lærerne", siger Klaus Mygind.

Udsat skal fortolkes så bredt som muligt

Han peger samtidig på, at bekendtgørelsen om nødundervisning giver skolerne særlige muligheder for at fokusere på udsatte og sårbare elever med behov for særlig støtte. 

"Dem må vi jo gerne samle lige nu. Jeg mener, at vi skal begynde at tolke begrebet 'udsat' meget bredere, end vi har gjort hidtil. Dermed kan vi hjælpe flere elever inden for de nuværende rammer - så når lærere kan mærke, at elever er ved at gå i spåner, så tager de fat i dem og mødes med dem på skolen eller går en tur ", siger han.

Derfor opfordrer han nu de københavnske lærere til at anlægge en bredere fortolkning af, hvem de udsatte elever er, så de også får fokus på de elever, der simpelthen bare har fået nok af at være hjemsendt.

"Hvis det så skulle vise sig, at åbningen ikke kommer fra regeringens side, så kan vi i hvert fald sørge for at have fokus på den brede fortolkning af udsatte, så vi kan hjælpe så mange som muligt", siger Klaus Mygind.