"Jeg har det storslået", siger eleven og smiler ind i kameraet til læreren på Google Meet. En anden fortæller, at hun aldrig har afleveret så mange opgaver før.

Mens nogle elever har brug for at komme i nødundervisning på skolen, så stortrives andre med hjemmeskolen. Ofte er det de mere introverte elever, der oplever at have fået arbejdsro. De skal ikke forholde sig til klassekammeraterne på samme måde, som når de er i skole, der er mindre støj, og de har måske ligefrem fået mere lyst til at beskæftige sig med skolearbejdet. Eller de rummer det bedre i den mere rolige hverdag, som fjernundervisningen har givet dem.

Det fortæller lærere, som oplever, at nogle af de normalt meget stille elever i klassen pludselig afleverer lange, gennemarbejdede opgaver. Og måske endda ser gladere ud.

"Jeg synes, en del lærere taler om, hvor hårdt det er for eleverne at sidde hjemme i onlineskolen, men efter min mening er der nogle stemmer, der mangler i mediebilledet - nemlig dem, der kan fortælle om den del af eleverne, der klarer sig godt under hjemmeundervisningen", siger Michael Vestergren, der underviser i naturfagene og matematik på Dybkærskolen i Silkeborg.

"Der er bestemt nogle elever, der har det hårdt i hjemmeskolen, men der er altså også en gruppe, der virkelig trives. Jeg har lige fået en opgave fra to piger i 9. klasse. De har arbejder med genetik, med Crispr (en ny genteknologi, redaktionen.) og enzymer, og deres opgave er på gymnasieniveau".

Michael Vestergren fortæller, at de to elever har fået den arbejdsro, som lige netop de har behov for.

"Der går en del unødig tid til spilde i klassen med uro og nogle drenge, der støjer. Man kan tænke, at det jo ikke vedkommer de andre elever, men de bliver altså forstyrret af det. Det kan tydeligt ses nu", siger han.

Sårbare elever finder vej ind i klassen

Nogle elever er vokset fagligt og socialt

At vinterens nedlukning og onlineskole har skabt rum til at fordybe sig i det faglige, har Anette E. Kristensen fra Marienhoffskolen i Ryomgård på Syddjurs også oplevet i sine klasser.

"Nogle af de elever, der oplever mange nederlag i skolen og måske har svært ved at få venner, de blomstrer, når de kan fokusere på det faglige", siger Anette E. Kristensen, der underviser 9.-klasseelever i dansk, historie, samfundsfag, kristendom og dansk som andetsprog.

Anette E. Kristensen, lærer på Marienhoffskolen i Ryomgård på Syddjurs, fremhæver, at det gør noget godt for skolen, at eleverne har savnet den i tiden med onlineundervisning.

"Vi har lige gennemført en trivselsundersøgelse, hvor vi har ringet rundt til hver enkelt elev for at have dem alene på skærmen og høre, hvordan de har det. Her er nogle, der stortrives og smiler".

Anette E. Kristensen fortæller, at der bestemt er nogle af hendes 9.-klasseelever, der er ramt hårdt af nedlukningen og har brug for at møde til nødundervisning i skolen. En lille flok, der hygger sig på skolen og kan få hjælp, når de har brug for det. De kan klart bedre fokusere på arbejdsopgaverne, når de er i skole, og der er en voksen, der kan hjælpe undervejs.

Men andre sidder hjemme alene eller med forældrene. Nogle er hos deres bedsteforældre og har fået meget mere ro end i det normale liv, hvor vi alle hele tiden skal en masse. Og de har det rigtig godt med roen.

"Nogle elever er letafledelige og følsomme over for selv mindre støj fra andre i deres omgivelser, og de har nu fået en tiltrængt ro. Jeg har elever, der har taget initiativ til noget helt nyt. En har lavet sin egen YouTube-kanal, og en er gået i gang med at lære at spille på et instrument. Der er også en elev, der har hevet fat i en klassekammerat, og de sørger hver dag for at få noget bevægelse ind i deres hverdag. Ofte sidder de også sammen, når vi mødes på Google Meet og arbejder sammen. Det har for nogle givet noget nyt både fagligt og socialt", siger hun.

Relationer understøtter hjemmeskolen

For Anette E. Kristensen har de seneste måneder tydeligt vist, at "one size fits all" bestemt ikke gælder i skolen.

"Vi "taber" omkring en tredjedel af eleverne, ligegyldigt om vi laver den sorte skole, eller vi arbejder med 70'er-pædagogik med kreativitet i højsædet. For eleverne er forskellige", siger hun.

"Det kan godt være, at vi er gode til at differentiere undervisningen, men når vi fortæller, at vi i skolen altid møder hvert barn individuelt, så holder det altså ikke", sige hun og forklarer:

"Nogle får for mange indtryk i et klasseværelse, de smelter ned, fordi der er for varmt eller lyst eller noget andet. Jeg ville ønske, at det var muligt at holde udeskole for nogle elever. Der er nogle, der helst skal kravle rundt i træerne og synge, samtidig med at de lærer. Nogle trives bedst med værkstedsfag, mens andre har det godt i "den sorte skole", og det kan vi ikke tilgodese i en almindelig hverdag".

Blog: Genåbning af skolerne: Ikke alle glæder sig!

Den erfaring har Michael Vestergren også gjort sig. Han fortæller, at han har været nødt til at sende nogle stykker i skole til nødundervisning. Nogle af dem med uro i kroppen.

"De kan ikke administrere friheden. De sidder og spiller på computeren under onlineundervisningen. Eller de sidder med deres telefon og spiller, mens de prøver at se ud, som om de følger med i undervisningen. Det er især nogle af drengene, der er meget styret af lysten nu og her, mens jeg oplever flere piger være mere "skolemindede". Ja, det er generaliseringer, men sådan ser jeg dem ofte", siger han.

Ofte har 9.-klasseeleverne det fint med at arbejde hjemme, fordi de har lært at gå i skole og at tage fat på en arbejdsopgave. Det er straks værre med de elever, der kommer fra fødeskoler ind i 7. klasse, fordi de endnu ikke kender hinanden og deres lærere godt nok, fortæller Michael Vestergren og peger på, at relationerne betyder rigtig meget:

"Hvis relationerne er i orden, så er der ingen problemer med hjemmeskole. Men hvis man ikke har gode relationer til eleverne, så spørger de for lidt, når de sidder derhjemme og skal være med på skærmen. Det kræver, at de kender lærerne og hinanden, for at de bare spørger løs i onlineundervisningen".

Nye arbejdsformer efter corona

De to lærere fortæller, at de bestemt vil tage nogle af coronaskolens erfaringer med videre, når pandemien er overstået, og en mere normal hverdag bliver mulig.

"Jeg har tidligere været modstander af at sende eleverne hjem for at arbejde i projekt- ugen. Men det vil jeg gribe anderledes an fremover", siger Michael Vestergren.

"Der er elever, der aldrig vil få lov til at arbejde hjemmefra, og så er der elever, som jeg gladeligt vil sende hjem alene eller i grupper for at få arbejdsro. Fremover vil jeg bare holde et møde med dem dagligt online. Jeg er heller ikke så utryg ved at undervise via skærmen længere, så det giver nye muligheder", siger han.

Anette E. Kristensen håber, at erfaringerne fra coronaskolen kan være med til, at lærernes faglighed får lov til at komme ordentligt i spil.

"Jeg tror på, at jeg kan differentiere undervisningen og også se, hvem der lige skal have en hånd ind i fællesskabet. Men jeg mangler i denne debat, at lærernes faglighed får lov til at fylde mere. Sådan at det bliver læreren, der kan beslutte, om en mindre gruppe elever skal arbejde sammen i længere tid, fordi de vil have glæde af det, eller om nogle skal have en tilgang via nogle flere kreative fag", siger hun.

På kort sigt, når eleverne kommer i skole igen, vil hun have fokus på trivslen - både den faglige trivsel, og hvordan man fungerer socialt og får venner.

"De skal arbejde sammen, når de kommer i skole igen. De skal have diskussionsøvelser, kunne lytte til hinanden og samarbejde med et fagfagligt sigte. De skal have gang i alle talenterne, så vi kan sende dem godt videre i systemet".

Anette E. Kristensen har også en lille bekymring efter al skærmundervisningen: "Jeg kan være bange for, at man fremover vil komme til at bruge onlineundervisning mere - og forskningen siger altså, at skærmen ikke er det bedste læringsredskab".