Debat
Hvem har du til matematik?
Dette er umiddelbart et af de spørgsmål, der besvares uden tøven, når man spørger en tilfældig folkeskoleelev. Så nemt går det dog ikke, når vi spørger overbygningseleverne på en ganske almindelig folkeskole i provinsen. På Søndergades Skole er svaret nemlig ikke helt så ligetil. Her har 7.a f.eks. ikke bare én matematiklærer…
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Af Per Henrik Olesen, Claus Mortensen, Teddy Bøgsted, Poul Arne Steen-Toft og Michael Andersen, matematiklærere på Søndergades Skole i Brønderslev
Efter i flere år at have kæmpet med og ikke mindst mod det faktum, at de dygtigste elever i perioder blev overset, da de fleste lærerkræfter tilfaldt gruppen af svage elever, valgte matematiklærerne på Søndergades Skole i Brønderslev for bare 3 år siden at sadle helt og aldeles om.
Med støtte fra en positiv ledelse blev undervisningen således tilrettelagt, så hver årgang i overbygningen fik parallellagt samtlige matematiktimer. Samtidig blev der tilknyttet en ekstra lærer, således at alle timer nu bliver læst af i alt 4 lærere.
Det betyder helt konkret, at eleverne i perioder frit kan vælge, hvem de vil undervises af. Valget er hverken officielt eller skemalagt – eleverne færdes på kryds og på tværs af de tre stamlokaler, ligesom et større antal elever befinder sig på gangen, hvor de for alvor udnytter hinandens ressourcer. Når ikke lærer A kan forklare algoritmen, er der hjælp at hente hos enten lærer B, C eller D.
Eleverne lærte lynhurtigt at navigere (i kaos) – lærerne skulle til gengæld vænne sig til at afgive en del af kontrollen, ligesom afvisninger a la Jeg forstår simpelthen ikke, hvad du siger. Nu går jeg altså ind til Michael – ham kan jeg nemlig forstå! krævede en dyb indånding.
Sådan er det ikke længere. Den nye organisering har i særdeleshed ændret teamkulturen. Nu hører man nemlig også lærerne komme med tilsvarende opfordringer til eleverne Gå lige ind til Per, han har styr på GeoGebra.
Samtidig er lærerfagligheden højnet. Der er ikke længere mulighed for at putte sig bag en lukket dør. Alt er i og på spil, og lærernes faglighed udvikles til stadighed i det nye faglige fællesskab.
I bestemte perioder inddeles eleverne ligeledes i hold, således at de får den bedst mulige støtte. Matematiske huller udfyldes, når forskellige kurser tilrettelægges. F.eks. nåede 9. årgangs lærere umiddelbart før prøverne at gennemføre kursuslignende forløb med afsæt i Ligninger, Brøkregning og Procent, ligesom en gruppe elever i samme periode kom på Talentholdet. Her blev de dygtigste i den grad udfordret … med bl.a. gymnasiestof.
Rent praktisk var de første år et skemateknisk helvede, men det lykkedes, og anstrengelserne har båret frugt. Både elever og forældre roser initiativet, ligesom karaktergennemsnittet er hævet væsentligt i forhold til den såkaldte socioøkonomiske reference. Hvor vi tidligere har haft et karaktergennemsnit som forventet, havde vi i 2013/2014 et karaktergennemsnit på ca. 1 point over det forventelige. I skoleåret 2014/2015 ser det ud til, at vores gennemsnit bliver ca. 2 point over det forventede. Det er nemlig ikke kun de svageste, der rykker sig. Også de dygtigste udfordres – så pyt med, at hverken stærk eller svag kan svare på rubrikkens overskrift!