Fordobling i antallet af anmeldelser af vold mod børn

Antallet af anmeldelser om fysisk vold mod børn er steget kraftigt de seneste år – fra 3.292 anmeldelser i 2014 til 6.867 anmeldelser i 2019, fremgår af den årlige opgørelse af samfundsmæssige svigt af danske børn, som TrygFonden og Børns Vilkår i fællesskab står bag. Rapporten viser også, at andelen af voksne danskere, der kender til underretningspligten, er steget fra 53 til 69 procent på tre år. Dermed er flere danskere nu bevidste om, at de har pligt til at underrette kommunen, hvis de får kendskab til, at et barn eller en ung lever under forhold, som bringer dets sundhed eller udvikling i fare.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

bornsvilkar.dk: "Ny rapport: Alt for mange børn i Danmark oplever svigt"