Forskning

Eleverne påvirkes af deres læreres trivsel og mistrivsel, konkluderer forsker Sarah Lisa Grams fra Aalborg Universitet i sin ph.d.-afhandling

Ny forskning: Læreres mistrivsel rammer eleverne

Omverdenens stadigt stigende pres på lærerne og dårligt fysisk arbejdsmiljø er nogle af de ting, der er skyld i læreres mistrivsel. Og netop læreres trivsel bør vi passe på, for deres mistrivsel rammer også eleverne, konkluderer en forsker i en ny ph.d.

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

En tendens i samfundet med at lægge mere pres på lærerne for at øge elevernes læring fik forsker Sarah Lisa Grams ved Aalborg Universitet til i sin ph.d.-afhandling at undersøge, hvordan lærernes trivsel påvirker eleverne.

"Forskning viser, at elever lærer bedre, når de befinder sig i et positivt klima og med en positiv indstilling til undervisningen. Derfor synes jeg det var spændende at undersøge, om eleverne opfatter deres læreres mistrivsel og påvirkes af det. Der er nemlig en tendens til, at vi lægger mere pres på lærerne for at få dem til at løfte eleverne mere, men i virkeligheden burde vi lette presset, for det har altså en betydning for elevernes læring", siger forskeren.

Gennem kvantitative undersøgelser i Tyskland har hun undersøgt, hvordan eleverne oplever interaktionen med deres lærer, og hvordan de fornemmer, deres lærer har det. Undersøgelsen blev sammenholdt med svar fra deres egne lærere og viste, at eleverne i meget stor grad kan spotte, hvordan deres lærere har det. Derfor bliver deres læring også påvirket af, hvordan deres lærer trives. 

Psykolog: Trivsel er vigtigst - så kommer læring automatisk

Trivsel bygger på personlige relationer

Lærerne presses både af krav og forventninger fra samfundets og politikernes side, fysiske forhold som rum og støj og en øget konkurrence, fordi de i højere grad sammenlignes med andre skoler, konkluderer Sarah Lisa Grams.

Men selvom lærerne er pressede, behøver det ikke nødvendigvis at betyde, at de ikke trives, fortæller hun. Man kan nemlig sagtens have en stor arbejdsbelastning og føle sig presset på sit arbejde, og alligevel trives med at være lærer:

"Arbejdsbelastninger som støj og pres fra ledelse, forældre eller samfundet presser lærerne. Men hvis relationerne til kolleger og elever er gode, svarer mange, at de alligevel trives med deres arbejde, fordi det betyder meget for dem at undervise og have relationerne".

Relationerne er altså en vigtig buffer, når man skal forebygge lærernes stress. Men det betyder ikke, at man kan ignorere den belastning, lærerne oplever samtidig. Gør man det, kan det føre til stress og udbrændthed blandt lærerne, påpeger forskeren.

Stærke relationer, effektiv læring

Derfor er det vigtigt, at ledelsen på skolerne både går i dialog med lærerne om deres oplevelse af hverdagen, så de kan se på eventuelle belastninger, samt skaber nogle rammer, som fordrer de gode relationer imellem lærere og elever og lærerkollegerne indbyrdes, konkluderer hun. Også i en tid, hvor hun mener, tiden til samarbejde er presset. Ved at give plads til samarbejde, feedback, udveksling af erfaringer og gode relationer til eleverne kan ledelsen nemlig være med til at sikre, at lærerne trives, og at eleverne dermed ikke påvirkes af det pres, lærerne er under.