Forskel på almindelig pædagogisk praksis og en afgørelse

Hvis du irettesætter eller sender en elev uden for døren eller på skolelederens kontor, er det et led i det daglige arbejde med at forebygge konflikter. Derfor har det karakter af »faktisk forvaltning«, hvilket ikke er relevant i forhold til forvaltningsretten.

Hvis eleven for eksempel sætter ild til skolens cykelskur, stjæler fra andre elever, er voldelig eller ikke kan rummes i skolens rammer, påkalder adfærden sig en skærpet reaktion. Her bliver de forvaltningsretslige regler og principper relevante.

Bekendtgørelsen om at fremme god orden i folkeskolen giver skolelederen beføjelse til at træffe en række beslutninger om en elev. Det skal altid ske ud fra en konkret vurdering af grovheden af hændelsen, elevens alder og elevens historie - har eleven tidligere fået en påtale?

Bekendtgørelsens foranstaltninger strækker sig fra eftersidning til kortvarigt klasse- eller skoleskifte i den milde ende over bortvisning fra undervisningen i op til en uge til permanent skoleskifte:

Forud for en eftersidning skal du orientere såvel elev som forældre om sanktionen, og du skal holde eleven under opsyn under eftersidningen.

Ved bortvisning fra undervisningen skal elev og forældre også orienteres, og du skal sikre, at eleven er under opsyn. Eleven kan kun bortvises én gang på et skoleår, men i særligt grove tilfælde kan det udvides til to gange.

Afgørelsen om et klasseskifte kan skolelederen kun træffe på egen hånd i særligt grove tilfælde. Ellers skal elev og forældre samtykke, og skolelederen skal orientere forvaltningen med kopi til elev og forældre.

Skolelederen kan heller ikke afgøre, at eleven skal skifte skole, uden elevens og forældrenes samtykke. Samtidig skal skolelederen på den modtagende skole sige ja til at tage imod eleven.

Underretningspligt

Underretningspligten er sat i verden af hensyn til børn og unges ve og vel. Det centrale kriterium er, at du har en saglig begrundet bekymring for barnets trivsel og udvikling. Underretningspligten er personlig, så det er ikke afgørende, om du er klasselærer eller gårdvagt. Du skal heller ikke holde dig tilbage, selv om andre tidligere har underrettet socialforvaltningen.

Underretningspligten indtræder særligt i tre tilfælde:

• Hvis du har mistanke om, at eleven udsættes for fysiske eller psykiske overgreb.

• Hvis eleven har behov for særlig støtte på grund af fravær ved sygdom.

• Hvis der er forhold, som gør, at barnet har behov for særlig støtte. Det kan være praktisk eller pædagogisk bistand i hjemmet, en børnefaglig undersøgelse, at der udpeges en fast kontaktperson, eller at barnet tvangsfjernes.

Vil du underrette kommunen om en elev, skal du indgive en formel skriftlig underretning. Det er ikke nok, at du nævner det på et møde med en socialrådgiver.

Benzinbomben i Ry sender lærere på kursus i notatpligt 

Skolens journaliseringspligt

Som skole udspringer jeres journaliseringspligt af god forvaltningsskik om at journalisere ind- og udgående post - herunder afgørelser i sager - i det omfang at posten er en del af den sædvanlige administrative virksomhed. Men i praksis er der brug for at journalisere i videre omfang for at kunne dokumentere relevante sagsforløb:

Hvis du som skoleleder bortviser en elev, har du både gjort notater og lavet en skriftlig afgørelse. Det skal være muligt at finde dette skriftlige materiale, så udenforstående eller du selv kan føre kontrol med, at du har håndteret sagen korrekt. Journaliseringen giver også forældre og elev mulighed for at få aktindsigt.

Hvornår skal et dokument journaliseres?

Hvis du som lærer eller skoleleder modtager en e-mail eller et brev fra forældrene i forlængelse af en afgørelse, har du pligt til at journalisere henvendelsen og eventuel efterfølgende korrespondance. Hvis du udarbejder notater om korrespondancen, skal de også journaliseres i sagen.

Hvis du modtager en skriftlig henvendelse fra forældrene, fordi deres barn mistrives eller har særlige udfordringer, skal du overveje, om korrespondancen og eventuelle notater i den forbindelse skal journaliseres. Det bør være tilfældet, hvis du vurderer, at det kan være relevant at få korrespondancen frem på et senere tidspunkt.

Henvendelser om mindre alvorlige situationer, for eksempel dagligdags oplevelser eller konflikter i skolegården, skal som udgangspunkt ikke journaliseres. Dog skal du igen have i baghovedet, om det kan blive relevant at hente en beskrivelse af hændelsen frem senere.

Journaliseringen skal ske i skolens journaliseringssystem.

Referater fra personalemøder, skole-hjem-samtaler, indstillinger til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og klager fra forældre skal også journaliseres i den pågældende sag. Det samme gælder de notater, du udarbejder i samme forbindelse.

I praksis vil det være en skoleleder, som journaliserer, men med input fra elevens lærer(e).

Ombudsmand: Skolen begik væsentlige fejl i brandsagen fra Ry 

Hvordan skal et notat udformes?

Et notat skal formuleres klart, præcist og dækkende, da formålet er dokumentation. Det er for eksempel ikke nok at skrive, at Palle har haft en konflikt. Du skal beskrive konfliktens karakter, og hvem der var impliceret, så udenforstående kan sætte sig ind i situationen længe efter. Du skal datere notatet og beskrive en eventuel dialog med elev og forældre. Men du skal ikke give din subjektive mening til kende. Der er ingen krav til formen, men notatet bør udarbejdes elektronisk i skolens system.

Notatpligt

Ry-lærere om notatpligt: Vi skal passe på med at skrive alt ned

Offentlighedsloven indeholder en lovbestemmelse om notatpligt i afgørelsessager, og der er også notatpligt efter god forvaltningsskik. Desuden siger en grundsætning, at der er notatpligt i sager, som kan have indgribende betydning for en borger. Derfor har du pligt til løbende at notere, hvad der sker, gøres og siges i konkrete sager om en elev. Formålet er at sikre dokumentation til brug for eftertiden, dels så andre kan se, om du har handlet korrekt i den givne sag, dels så forældre og elev kan få indsigt i den.

Som skoleleder skal du gøre notater i afgørelsessager, for eksempel hvis du bortviser en elev eller etablerer eneundervisning. Du har også notatpligt, hvis du overvejer at træffe en afgørelse om en elev, men undlader at gøre det. Du skal både notere dine overvejelser og beskrive, hvorfor du ikke træffer den påtænkte afgørelse.

Som lærer kan det være relevant at skrive et notat om en mindre konflikt mellem to elever, hvis de ofte er på nakken af hinanden, og du har blik for, at det senere kan blive nødvendigt for skolelederen at træffe en afgørelse om eleverne.

Når du bruger din autoritet til at løse dagligdagskonflikter - for eksempel irettesætter en elev eller sender en elev uden for døren eller på skolelederens kontor - har du ikke notatpligt.

Kilde: Kim Trenskow, advokatfirmaet Kromann Reumert