»Hvordan opdager vi mobningen«?

Spørgsmålet står lidt og dirrer i luften. Stilheden varer mange sekunder. For et øjeblik siden var der ellers godt gang i samtalen ved mødet, hvor deltagerne fra antimobbenetværket i Århus diskuterer erfaringer og strategier for at komme mobning til livs. Men flere har netop nævnt, at eleverne ikke kommer til de voksne, når de bliver mobbet.

»Jeg er voksenven for pigerne og en mandlig kollega for drengene. Vi tager mindre grupper med på tur og får snakket meget om, hvordan de har det«, siger en skolefritidsordningspædagog.

»Jeg har talt net-etik med 4. klasse i nogle af vores klassetimer. Børnene har selv opstillet etiske spilleregler«, fortæller en lærer.

»Jeg tog udgangspunkt i sagen om avisbuddet i København, der blev slået ihjel med en kølle. Vi talte om det i klassen, og jeg understregede, at man altid kan gå til sin klasselærer, hvis man har problemer. Det skal man huske at sige til eleverne, så de aldrig er i tvivl. Det kan godt være, at de ikke gør det, men de skal vide det«, siger en lærer.

Mødet er i gang igen. De syv skoler fra netværk-Århus er samlet på Lystrup Skole, hvor Jørn Jørgensen fra Lyshøjskolen i Kolding denne gang er mødeleder.

»Jo mere eleverne ved, at mobning ikke tolereres på skolen, jo bedre. Det skal siges og være meget tydeligt«, understreger han.

De passive er vigtige

»Vi skal have fat i dem, der kigger passivt på mobningen. De er vigtige. Uden dem er det jo ikke interessant for mobberen«.

Der kommer mange forslag. På Lyshøjskolen har man valgt, at eleverne skal tage deres sko af inden døre.

»Det hjælper. Man kan ikke stå og være sej i strømpesokker«, som Jørn Jørgensen udtrykker det.

Men det kan man godt på en anden skole, siger en lærer derfra. Og det medfører en snak om forskellige kulturer. Meget skal gribes an på forskellige måder på de syv skoler.

De taler om trivselsundersøgelsen, som alle de 50 skoler i netværket har gennemført. Om at nogle årgange er værre til at drille og mobbe hinanden end andre, men også om at det jo er hele skolens kultur, der skal ændres, så mobning ikke kan finde sted.

Under fremlæggelsen af skolernes trivselsundersøgelser fremhæver flere, at de er blevet positivt overrasket over, at mobbeprocenten ikke er højere. Lærere accepterer ofte en vis procent af mobning ud fra devisen om, at det ikke kan undgås. Andre understreger, at man skal huske dem, det går ud over. Hvis man er den, der bliver mobbet, er det jo absolut ikke bedre at få at vide, at man er den eneste eller en af de få.

Elever sætter lege i gang

Netværksmødet i Århus finder sted, samtidig med at de andre netværk holder møde rundt i landet.

Deltagerne fortæller om trivselsinitiativerne. Legepatruljer, der sætter lege i gang i frikvartererne, er en succes flere steder. Det kan være gamle lege og boldspil.

På Rødkærsbro Skole har legepatruljen fået grønne jakker og T-shirts, så man kan kende dem. Eleverne i legepatruljen har været på kursus, og her fremhæver netværksdeltagerne, at det er godt at vælge nogle af dem med »krudt i røven« til legepatruljen. De er ofte gode til det, og de vokser selv meget med opgaven.

På Hårup Skole begynder skoleåret med nogle trivselsdage med samarbejdsøvelser og en forældreaften.

Fra Møllevangskolen skal nogle lærere på mediationskursus, og projekt VEN - Venner Er Nødvendige - skal iværksættes. VEN har kørt i nogle år på blandt andet Lyshøjskolen i Kolding.

»Rygmassage virker især godt på drengene, har jeg oplevet. Luften går af dem, og de kan lave deres skolearbejde bagefter. Nogle ældre kolleger mener, at det er spild af tid, men de ti minutter, jeg bruger, kommer godt tilbage«, fortæller én.

Taktil rygmassage, klassemødet, fortællerunden for de små elever og anerkendelsesrunden for de store elever er alle emner, som skolerne bruger.

Elevmæglerne har status

Morten Fjord fra Lystrup Skole fortæller, at de har succes med uddannelse af elever til legepatrulje og elevmægling.

»Elevmæglerne ser, om de kan løse konflikten på legepladsen i frikvarteret. De har også to faste mæglingstidspunkter om ugen, men det bliver ikke brugt så meget. Elevmæglerne oplevede, at der ikke var så mange konflikter i frikvartererne, de kedede sig nærmest. Derfor begyndte de at sætte lege i gang«, siger Morten Fjord.

Det får andre deltagere til at opponere. Elevmæglere og legepatrulje er noget forskelligt, mener de, og mægling skal netop ske et stykke tid efter konflikten, så de stridende parter er dampet af.

»Legepatruljen skal ikke være politibetjente. Mægling og legepatrulje er to helt forskellige ting. Det kan godt være nogle af de samme elever, men de har meget forskellige roller«, siger Annette Guldbrandsen fra Virupskolen.

Hun mener, at nogle af elevmæglerne gerne må være elever, der selv har haft problemer. Fordi rollen som mægler giver status.

»Elevmægling skal ske i ro, hvor eleverne på skift kan fortælle om problemet. Det er en fordel, at der er gået noget tid siden konflikten, og elevmægling må aldrig ske foran en gruppe elever. Der må ikke være to mod én. Ingen bør blande sig i mæglingen, og det er vigtigt, at ingen kommer til at tabe ansigt over for en gruppe. Derfor skal mæglingen ske senere og i rolige omgivelser - ikke i frikvarteret«, siger Vibeke Dilling Hermansen, der er konstitueret leder på Virupskolen.

De fortæller, at det er fantastisk at være med under en elevmægling, fordi mæglerne er rigtig gode til at spørge, og især de små elever får fortalt noget, de ikke ville sige til en voksen.

Morten Fjord kan godt forstå kritikken.

»Jeg kan godt se, at det ikke er velovervejet. Men det var elevernes egen ide, og det er min oplevelse, at eleverne godt kan skelne. De samarbejder også med de voksne fra elevmæglerkorpset, for de skal jo ikke stå med noget, de ikke kan magte. Der er elever, de ikke skal mægle iblandt, men hvor de i stedet skal hente en voksen«, siger han.

Skolens kultur skal styrkes

Netværksmødet byder også på ideer som forumteater, hvor en gruppe elever spiller en konflikt som rollespil og stopper op undervejs. Så kan andre elever byde ind med konfliktnedtrappende forslag eller gå på scenen og overtage rollen.

En skole holder Sprogdag, hvor de ældre elever underviser de yngre i fremmedsprog. Det virker godt på trivslen.

Jørn Jørgensen fremhæver Lyshøjskolens Store Legedag, hvor små og store elever er sammen på tværs af klasser.

»Det er en fantastisk dag. De små elever opdager, at de store ikke er så farlige, og de store lærer at drage omsorg. Det betyder meget for kulturen på skolen«, mener Jørn Jørgensen.

hl@dlf.org