Isoleret og chikaneret. Ubærligt for den enkelte, men hvordan stopper man mobning? Børnenes egne svar er, at man skal tale om det, hjælpe hinanden, så mobberen står alene, have venner og tale med en voksen.

På Lyshøjskolen i Kolding var der omkring 12 procent børn, der blev mobbet, da skoleleder Jørn Jørgensen blev ansat i 1995. Det svarede til 60-70 elever. Og trods indsats for bedre trivsel på skolen opdagede han et par år efter tre grove tilfælde af mobning, hvor børnene var isolerede, blev kaldt øgenavne og chikaneret dagligt.

»Jeg oplevede dengang, at skolen på overfladen var sund, men det var jo ikke nok«, siger Jørn Jørgensen, der i flere år har haft fokus på at stoppe mobning. Han var med til at arrangere en praktikerkonference og udgive bogen »42 metoder til bekæmpelse af mobning« sammen med DCUM (Dansk Center for Undervisningsmiljø).

»Men vi ser, at mobbeprocenten ikke falder på landsplan, og at en stor del af mobningen stadig foregår, mens der er lærere til stede«.

Derfor tog Jørn Jørgensen initiativ til at oprette et netværk med 50 skoler, der sammen skulle knække mobbekurven. Han søgte og fik 425.000 kroner i støtte fra Bikubefonden til netværksarbejdet. De 50 skoler er spredt ud over hele landet.

Ideen bag netværket er, at arbejdet mod mobning skal foregå systematisk og kontinuerligt. Arbejdet skal udvikles og følges op, for det er først, når man har arbejdet med antimobning i længere tid, at det begynder at sætte sig fast. At det bliver en kultur på den enkelte skole. Desuden skal ledelsen være med i arbejdet, for det er ledelsen, der står for økonomi og tid.

Jørn Jørgensen mener, at en stor kampagne som »Sammen mod mobning«, hvor Undervisningsministeriet, DLF, Red Barnet og mange flere deltager, da er en fin markering, det er bare slet ikke konkret nok.

»En kampagne flytter ikke noget. Selvfølgelig er det godt, at Undervisningsministeriet påtager sig et ansvar i arbejdet mod mobning, men vi kan ikke måle, hvad de fire millioner kroner, som kampagnen koster, egentlig giver. Effekten af pengene ville være meget stærkere, hvis de blev brugt konkret og direkte på de enkelte skoler«, mener Jørn Jørgensen.

50 skoler er gået sammen i et netværk mod mobning.

Skolerne deltager hver med en repræsentant fra ledelsen og to-tre lærere/pædagoger. De har alle fået et kursus i forskellige strategier til forebyggelse af mobning. Hver skole indgår i et lokalt netværk med andre skoler, og hvert netværk har tilknyttet en antimobbekonsulent fra Amok.

Hver skole har nedsat et antimobbeudvalg, der skal udarbejde en antimobbehandleplan. Skolerne har gennemført en undersøgelse blandt eleverne for at undersøge trivslen. I løbet af de næste tre år skal skolerne gennemføre to undersøgelser mere. Frem til 2011 skal skolens repræsentanter jævnligt mødes med de andre skoler i netværket og med antimobbekonsulenten.

Målet er, at de 50 skoler hver får syv-otte konkrete antimobbestrategier, reducerer mobningen på skolerne samt dokumenterer, at det kan lade sig gøre.

Læs mere på www.50skoler.dk og www.mobbeland.dk