Selvom det kan være svært at tale om kedelig undervisning og elever, der keder sig, er det afgørende, at kedsomhed i folkeskolen bliver sat i tale.

Det mener Hans Henrik Knoop, lektor på DPU - Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse under Aarhus Universitet.

»Kedsomhed er en følelse, der fortæller os, at vi spilder tid og kunne udrette mere. Kortvarig kedsomhed er derfor sundt og kilde til alverdens kreativitet. Men kedsomhed gennem længere tid er usundt, og at befinde sig i en meningsløs kontekst, hvor man underpræsterer og mister motivationen, er direkte farligt. Kedsomhed er mildt stressende, og det slider på os at forsøge at ignorere det. Folk frastødes af kedelige miljøer - også i skolen«, siger Hans Henrik Knoop.

Han er en af forfatterne bag rapporten »Fra kedsomhed til trivsel i skolen«, der i september 2016 udkom fra DCUM - Dansk Center for Undervisningsmiljø. I december 2016 fulgte endnu en rapport fra DCUM: »Det er kedeligt at kede sig«, hvor skoleelevernes egen stemme og perspektiv er i fokus. 40 elever fra 8. og 9. klasse på syv skoler - henholdsvis små og store i såvel land som by er interviewet til undersøgelsen.

Begge rapporter tager udgangspunkt i den nationale trivselsmåling fra 2015, der viste, at 26 procent af de 265.000 skoleelever på 4.-9. årgang i almindelige skoleklasser oplever, at undervisningen »tit« eller »meget tit« er kedelig. Andelen vokser støt i takt med klassetrinnet, og i 9. klasse mente hele 34 procent af eleverne, at undervisningen »tit« eller »meget tit« er kedelig.

»Det er mange elever, og det er en problemstilling, vi bliver nødt til at have en dialog om. Både politisk, i forvaltninger, på skoler og i klasseværelser. Med rapporterne har vi fået mere viden om, hvad der sker, når elever oplever langvarig, usund kedsomhed«, konstaterer Hans Henrik Knoop.

Ingen syndebukke

Begge rapporter peger på, at hyppig kedsomhed hæmmer såvel læring som trivsel.

»Langvarig kedsomhed betyder, at eleverne lærer langsommere og husker mindre, end hvis de er motiverede og engagerede.

Ja, hyppig kedsomhed hænger sammen med stort set alt dét, man ikke ønsker sig i skolen. Kedsomhed underminerer over en bred kam folkeskolens formål: Jo mere eleverne keder sig på en skole, des værre går det typisk også med læring, social forbundenhed, troen på sig selv med videre. Kedsomhed er en lille alarm, man ikke bør overhøre, hvis man vil undgå større problemer.

Det er vigtigt, at vi reagerer, men det er også vigtigt at slå fast, at kedsomhed er et strukturelt problem, hvor både politikere, forvaltninger, ledere, lærere, elever og forældre har et ansvar.

Læreren skal ikke gøres til syndebuk, for du kan være nok så dygtig en underviser og alligevel kæmpe forgæves, hvis dine elever er umotiverede, forældrene illoyale, lederen dårlig og rammerne utilstrækkelige«, pointerer Hans Henrik Knoop.

Elever flygter fra kedsomhed 

Bange for dialog

»Man prøver jo også at virke interessant, så man får billige point. Hvis jeg nu sagde til min dansklærer, at dine timer er virkelig kedelige, så ville det nok ikke være et positivt billede, hun fik af mig. Man vil jo gerne være god i lærerens øjne«.

Ovenstående citat fra en pige i 9. klasse fra den nyeste rapport viser tydeligt, at elever kan være bange for at sætte kedsomhed på dagsordenen, fordi de frygter, at det går ud over lærerens bedømmelse af dem.

»I arbejdet med vores rapport hørte vi også udsagn om, at det handler om at lære at kede sig, uden at nogen opdager det. Men det er rigtig skidt, hvis man får skabt en kultur, hvor man accepterer kedsomhed og vender det indad. Det svarer lidt til at have en snigende trykken for brystet uden at gøre noget ved det«, mener Hans Henrik Knoop.

Den nye rapport peger også på, at elever ikke vil sætte kedsomhed i tale, fordi de tror, at det vil såre læreren, at det er respektløst, og fordi de føler, at dialog om kedsomhed ingen effekt har.

Nærmest tabu

Ligesom eleverne har svært ved at sætte kedsomhed i tale, har mange lærere det også.

»Det kan være svært at tage fat om de 'varme kartofler' i skolen. Det kan nærmest være tabu at snakke om kedsomhed, hvis lærerne har erfaring med at tabe ansigt, når de diskuterer elevernes trivsel i undervisningen.

Et emne som kedsomhed bliver hurtigt pinligt og personligt. Man hører det for sig: Er du nu sikker på, at det ikke har noget med dig at gøre, for eleverne keder sig jo ikke i Betinas timer? Hvis vi for alvor skal den usunde kedsomhed til livs, er vi nødt til at betragte den som en fælles ydre fjende og bekæmpe den samstemt på alle niveauer. Det ville være et fantastisk fremskridt for skolen, hvis det lykkes«, siger Hans Henrik Knoop.

Erkend problemet

Han understreger, at kedsomhed ikke kan udryddes helt, og at det er helt okay. »Kortvarig kedsomhed en gang imellem er en uundgåe­lig del af livet, som er helt uproblematisk. Det er den længerevarende kedsomhed, der skal forebygges. Af politikere, forvaltninger, skoleledere, lærere, elever og forældre i fællesskab«.

Første skridt er at erkende problemet og sætte det i tale.