Flere lærere henvender sig til deres tillidsrepræsentanter, fordi de føler sig usikre, når blandt andre diabetesramte elever skal have målt blodsukker, eller når børn med ADHD skal have deres medicin.

Det oplever Danmarks Lærerforening i tiltagende grad, og som konsekvens heraf udsendte de tidligere på sommeren et revideret notat til deres tillidsrepræsentanter med opfordring om, at man lokalt på skolen samarbejder om at lave en beredskabsplan, lærerne kan bruge, når de står i den uvante og til tider stressede situation.

"Vi har opdateret notatet, fordi vi fik flere henvendelser, og fordi inklusionsopgaven fylder. Der er flere særhensyn, man skal tage, og så føler lærerne sig utrygge. Hvad hvis man gør det forkert? Det er et kæmpe problem for læreren, som jo gerne vil gøre det bedste for barnet", siger Jeanette Hansen, der er konsulent i uddannelsespolitisk afdeling i Danmarks Lærerforening.

Hun peger på inklusionsreformen som en kilde til det stigende problem, mens tal fra Diabetesforeningen fastslår, at flere danske børn bliver ramt af type 1-diabetes. Begge tendenser kan være medvirkende årsager til det stigende behov for, at lærere skal medicinere elever i skoletiden. Lærerforeningen har dog ikke nogen tal på, hvor mange lærere præcist, der henvender sig.

Forståelse og druesukker - lærerens rolle når flere elever får diabetes 

Når lærere hjælper syge elever med medicinering, kan de også pådrage sig et erstatningsansvar, hvis der sker eventuelle fejl iføgle Erstatningsansvarsloven. Det er også en af grundene til, at lærerforeningen anbefaler, at lærere ikke frivilligt påtager sig sådanne opgaver.

Hvis læreren alligevel bliver pålagt at udføre opgaven af en leder, råder foreningen til, at der bliver lavet en skriftlig aftale, der dokumenterer, at der er tale om en pålagt opgave. Dermed står arbejdsgiveren til ansvar, hvis ulykken opstår.

I folkeskoleloven står der ikke noget om, at lærere skal hjælpe med medicinering af syge elever:

"I læreruddannelse er der ikke nævnt noget med medicinering, hygiejne eller pleje af elever", siger Jeanette Hansen og mener ikke, det er en løsning at tilføje kompetencer om hygiejne- eller medicinering i læreruddannelsen og spare udgifter til sundhedspersonale ad den vej:

"Det er ikke vores holdning, at man skal ændre på læreruddannelsen. Der findes jo uddannelser, hvor man lærer at  varetage den slags".

Hun mener, at det er kommunens ansvar at sørge for, at der er faguddannet personale, der kan hjælpe elever med medicinering, pleje og hygiejne, men understreger, at læreren naturligvis har ansvaret, hvis en elev akut bliver syg i en undervisningstime.

Beredskabsplan skaber tryghed og dialog

Lærerforeningen opfordrer til, at skoleledelserne i samarbejde med lærerteamet/lærergruppen, sundhedsfagligt personale og evt. PPR i fællesskab laver en beredskabsplan.

Beredskabsplanerne skal klargøre alle tænkelige scenarier. Eksempelvis hvem der har ansvaret for at medicinere den pågældende elev, ligesom det skal fremgå, hvilken type medicin, der er tale om, og hvornår på dagen, det skal ske.

"Når man har en elev i en klasse, som skal medicineres på bestemte tidspunkter, og der er 27 andre børn i klassen, så sker der uventede ting, og så kan det kikse", forklarer Jeanette Hansen.

"Vi står jo for, at det ikke er lærerne, der skal løse det her problem. Men når vi udsender sådan et notat, er det jo for at få en samtale i gang - sådan så alle, der er utrygge - elever, lærere og forældre - kan håndtere det bedst muligt".

"Hensigten er at klæde tillidsrepræsentanten på, så man lokalt kan tage en dialog på skolen om hvordan man løser en sådan udfordring", siger Jeanette Hansen.

I notatet henviser man også til, at lærerne generelt bør følge Sundhedsstyrelsens anvisninger om opbevaring og udlevering af medicin.