Trods corona: Trivselsmåling i folkeskolen uforandret i fem år

Den nationale trivselsmåling foregår ved, at eleverne i 4.-9. klasse svarer på 40 spørgsmål om deres trivsel på en skala fra 1-5, mens eleverne i børnehaveklassen til 3. klasse svarer på 20 mere enkle spørgsmål på en skala fra 1-3. Spørgsmålene er grupperet sådan, at elevernes besvarelser på en gruppe spørgsmål til sammen bruges til at måle elevens score på et bestemt aspekt af trivsel. Men allerede efter den første måling i 2015 såede den officielle evaluering med professor Simon Calmar Andersen i spidsen tvivl om, hvorvidt alle spørgsmål måler det, de var tiltænkt at måle.

Evaluering: Den nationale trivselsmåling måler ikke som den skal

"Når en professor og leder af Trygfondens Børneforskningscenter og en seniorforsker i Rockwoolfonden konstaterer, at nogle spørgsmålene tilsyneladende ikke måler det, de var tiltænkt, og når den anbefaler, at man stille flere spørgsmål, så mener jeg, man bør tage det alvorligt, selvom det ville betyde, at spørgeskemaet ville tage lidt længere tid at udfylde", siger uddannelsesstatistisk medarbejder i Center for Anvendt Skoleforskning på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole Morten Puck, der har fulgt trivselsmålingerne med interesse gennem flere år.

Han peger på, at der foruden spørgsmålene og grupperingen af dem er flere andre faldgruber og emner, man kunne undersøge for at sikre sig, at den nationale trivselsmåling giver så retvisende som muligt et billede af folkeskoleelevernes trivsel.

"Man kan gøre som professor emeritus Svend Kreiner og lektor Tine Nielsen og bruge Rasch-modellen til at se på spørgeskemaer. Med en model, hvor eleverne svarer på en skal fra 1 til 5 og 1 til 3, forudsætter man, at springet mellem fx om man sjældent eller aldrig føler sig tryg i klassen har samme størrelse som springet mellem altid og for det meste. Om det passer, ville man kunne undersøge med en Rasch-analyse", påpeger Morten Puck.

Groft sagt er det altså sådan, at hvis et antal børn har fået det betydeligt dårligere på grund af coronarestriktionerne, så skulle det være opvejet af, at det tilsvarende antal har fået det lige så meget bedre, når trivselsmålingen på landsplan viser et helt uændret gennemsnit.

"Og så er jo mange andre ting, der kan spille ind. Hvor mange har overhovedet svaret - har de gjort det, mens de var hjemsendt eller tilbage i skolen. Det er jo ikke et kontrolleret forsøg med en kontrolgruppe, der ikke har været udsat for corona", påpeger Morten Puck.

Usikker fra år til år

Den nationale trivselsmåling blev skabt som en del af folkeskolereformen og skulle bruges til at følge effekten af reformens fokus på at højne elevernes skoletrivsel. Men kan den overhovedet bruges til det?

"Hvis noget er rivravruskende galt, vil jeg tro, man kan se det - men til at sammenligne år for år, vurderer jeg, den er mere usikker", lyder det fra Morten Puck.

Oplever, at en del børn har haft det rigtig svært

I organisationen Red Barnet er Naja Kinch Sohn ekspert i forebyggelse og bekæmpelse af mobning. Hun undrer sig over, at coronasituationen tilsyneladende ikke har sat sig spor i trivselsmålingen.

"Det undrer os, fordi vi oplever, at en del børn har haft det rigtig svært i coronatiden. Men samtidig har det jo været et stort fokusområde hos skolerne, og lærerne og pædagogerne har virkelig arbejdet professionelt med at skabe tryghed og fællesskab i skolen efter genåbningen. Så hvis eleverne først har svaret på spørgeskemaet, efter at de kom tilbage, kan det jo have udlignet noget. Men det kan jeg selvfølgelig ikke sige med 100 procents sikkerhed".

Vurderer I, at trivselsmålingen giver et retvisende billede af, hvordan eleverne har det?

"Jeg bliver da nysgerrig på, om man måske skulle undersøge, hvad det er, trivselsmålingen viser, og hvad den kan bruges til", siger Naja Kinch Sohn og understreger, at når hun er ude på skolerne, understreger hun altid, at tal og målinger ikke må stå alene. "Det er i det pædagogiske arbejde og observationen af, hvad der sker i undervisningen, i frikvartererne og i sfo'en, der giver det bedste billede".